Hvad er natrium og hvorfor er det vigtigt for kroppen?
Hvad er natrium?
Natrium (Na) er et metal eller mineral, der findes som naturlig kilde i bl.a. havsalt eller havalger. Dog er kun 12% af det salt kroppen optager igennem kosten naturlig, resten er tilsat. I kroppen findes natrium både i blodet samt i og udenfor cellerne, hvor det hovedsageligt spiller en vigtig rolle for styringen af kroppens væskebalance.
Salt er især anvendt i fødevarer som tilsætningsstof - Det gælder alt fra brød, kød og ost til snacks som chips, som er nogle af vores største kilder til natrium sammen med bordsalt, som indeholder omtrent 39 g. natrium pr. 100 g.
Kroppens indhold af natrium
Natrium findes hovedsageligt i vores knogler, i cellerne samt vævsvæsken. Gennemsnitlig indeholder et voksent menneske 100 g. natrium. Den “nøjagtige” mængde kan dog måles i en blodprøve.
Når vi spiser eller drikker saltholdige varer, optages saltet i mavesækken samt tyktarmen, men op til hele 90% udskilles igen. Dette foregår primært gennem nyrerne og ud igennem urinen, men også når kroppen afgiver sved.
Hvor meget salt behøver kroppen dagligt?
Kroppen har et stort indhold af natrium, men på trods er det, er dens behov for et dagligt indtag af natrium ikke særlig stort - Det lægger nemlig blot på 1,5 g. salt. De fleste danskere indtager meget mere natrium end kroppen behøver. De officielle anbefalinger for indtaget af salt lægger på 5-6 g. pr. dag i Danmark, hvorimod de fleste sniger sig op mellem 8-11 g. dagligt. Vores brug af bordsalt eller kogsalt er en af de største syndere herfor.
Mange er da også ubevidste om, at behovet for natrium hos størstedelen af alle mennesker bliver dækket selv uden tilsætning af salt til maden, og det ekstra strøg af salt på kartoflerne er derfor helt unødvendigt.
Derfor er natrium i kroppen vigtigt!
Salt er dog yderst nødvendig for kroppen, og det er vigtigt at vi opretholder en god natriumbalance, da flere af kroppens processer har behov for natrium. Hvis denne balance forstyrres, kan det føre til helbredsproblemer med symptomer i både en mild og alvorlig grad. Salt er nemlig kroppes elektrolytskelet, som er en afgørende del for vores væskebalance og cellemembranernes funktion. Natrium har derfor en betydning for, at hele kroppen kan fungere normalt, men både et for lille forbrug samt et for stort forbrug af natrium kan medføre problemer for denne.
Natrium-kalium-pumpen
Størstedelen af kroppens natriumindhold virker i samspil med kalium og klor som elektrisk ladede partikler – hvorved det fungerer som natrium ioner. Mens natrium findes i højere grad uden for cellerne, findes kalium fortrinsvis inde i cellerne. Fordelingen af disse er afgørende for bl.a. den livsvigtige væskebalance og er en vigtig faktor for cellernes evne til at modtage nerveimpulser, optage næringsstoffer og udskille affaldsstoffer. Det er vores nyrer, der står for at regulere natriumniveauet, som konstant bør være i balance med kalium.
Denne aktivitet og det samspil, der foregår mellem kalium og natrium kendes som natrium-kalium-pumpen. Du bruger faktisk ¼ af al din energi til at drive pumpens aktivitet, men den er da også en grundlæggende betingelse for, at vi stadig trækker vejret, da alle celler afhænger af dens aktivitet. Pumpen findes i alle kroppens celler og fungerer ved, at der konstant byttes rundt på natrium-ioner og kalium-ioner inde og uden for cellen. På denne vis opretholdes en balance i kroppen, der muliggør at cellerne kan kommunikere med hinanden.
Hvis vi har et overforbrug af natrium, vil indholdet af kalium blive svækket, og det kan være farligt for kroppens naturlige balance – se blot eksemplet nedenfor.
Natrium bidrager til vores reaktionsevne
Hvis du ved et uheld får placeret hånden på en tændt kogeplade, vil cellerne i din hånd begynde at mærke på ladningsforskellen på tværs af cellemembranerne ved hjælp af natrium-kalium-pumpen, så du lynhurtigt kan få sendt et signal til hjernen om at fjerne hånden. Hvis den naturlige balance derimod ikke bliver opretholdt, vil reaktionsevnen eventuelt ikke kunne fungere normalt, men det er overordnet alle kroppens funktioner, at stofferne har en betydning for. Det er derfor vigtigt for kroppen at få natrium tilført i rette mængder.
Mangel på natrium
Som nævnt kan både mangel på natrium og for meget natrium i kroppen have en lang række konsekvenser for kroppen og vores helbred. Man ser hyppigst at folk lider af saltmangel, men dette gælder oftest gamle mennesker eller patienter på sygehuset. Hvis man har feber og derfor sveder meget, eller man har diarre, kan man også tabe store mængder af natrium gennem væsken samt afføringen.
Alvorlig saltmangel er sågar forbundet med betydelig risiko samt dødelighed. Der findes dog en række symptomer, man kan lede sig på sporet af. Disse gælder:
- Svimmelhed og eventuelt opkast
- Hovedpine
- Forvirring og korttidshukommelsestab
- Usikker gang
- Nedsat appetit
- Mangel på energi, træthed og døsighed
- Rastløshed og irritabilitet
- Muskelsvaghed, muskelspasmer samt kramper
- Vejrtrækningsproblemer
Produkter der kan hjælpe på saltbalancen
Det er muligt at finde produkter, der kan afhjælpe saltbalancen. Hos Med24.dk finder du bl.a. Revolyt Nutrition, der er en væskedrik med salt og sukker, der især anvendes ved salttab ved diarre, opkast og febertilstande. Du kan desuden finde vores sortiment af salttabletter lige her.