ACO
ACO er et svensk brand, som er kendt i hele Skandinavien for deres stærke ekspertise, når det kommer til hudpleje. Læs mere om ACO her!
ACO – svensk hudpleje brand
ACOs forsknings- og produktudviklingsafdeling ligger i Kista, en forstad til Stockholm, hvor alle ingredienser bliver gennemgået i forhold til deres rolle, effektivitet og sikkerhed både for mennesker såvel som miljøet.
For ACO symboliserer kvalitetshudpleje en minimalistisk brug af rene, nøje udvalgte ingredienser, der tjener et præcist formål uden alt det overflødige. Hver eneste af ACO's hudplejeprodukter gennemgår strenge tests, og har derfor omhyggelig sikkerhedsdokumentation. ACOs sortiment er designet, så det er kompatibelt med det skandinaviske klima og tilgodeser alle hudtyper og aldersgrupper, hvilket inkluderer specielle løsninger for sensitiv hud.
ACO har dig lige meget, hvilken hudtype du har
ACO er et kendt brand i Skandinavien. Derfor har de designet deres hudpleje til det nordiske klima og taget højde for alle hudtyper og aldre.
ACO hudplejerutine til normal hud
Hvis du har normal hud, er din hud i balance. Den vil føles blød, smidig og med en naturlig spændstighed.
Rens
Normal hud er generelt i en god tilstand og velafbalanceret, og det optimale er at opretholde denne balance. Der findes adskillige valgmuligheder for normal hud, men det er essentielt altid at vælge skånsomme renseprodukter for at bevare hudens fugtbalance.
En rensegel eller -lotion renser effektivt huden og fjerner makeup, samtidig med at den hydrerer, og opretholder hudens naturlige fugtniveau. Hvis du godt kan lide rensemousse, skal du sikre dig, at den valgte type ikke dræner huden for fugt.
For vandfast makeup anbefales det at bruge en særlig makeupfjerner, der er designet hertil for at undgå hudirritation. Afslut din rensning af huden med en toner for at fjerne eventuelle makeuprester og fastholde hudens fugtbalance.
Olie
For at forbedre din hudens udstråling og bekæmpe alderstegn, er det godt at anvende olie både morgen og aften. Olien kan enten benyttes alene eller ved at tilsætte et par dråber i din dag- og natcreme.
Øjencreme
Det sarte område omkring øjnene er ofte udsat for hævelser, og er ekstra følsomt. Ved at anvende en creme specialdesignet til øjenområdet, kan du tilføre fugt samtidig med, at cremen kan have en kølende effekt og derved reducere synlige tegn på hævelse.
Hydrering
Selv for en normal hudtype er det vigtigt at blive hydreret både morgen og aften for at opretholde fugtbalancen. Anvend dag- og natcremer, der har som mål at nære huden og give dybdegående hydrering, så den forbliver smidig og blød. Hvis du gerne vil arbejde på fine linjer eller manglende spændstighed, så vælg en dag- og natcreme, som også har anti-age egenskaber.
ACO hudplejerutine til tør hud
Har du mere tør hud, så vil din hud have en tendens til at føles stram og generelt som om, den er et nummer for lille. En tør hud reagerer nemmere på vind og vejr, og har brug for masser af fugt.
Rens
Start og slut dagen med at gøre dit ansigt rent for at fjerne døde hudceller, sved og andre urenheder, der har ophobet sig på huden. For dem med tør hud, er en rensemælk det ideelle valg, da den både renser og hydrerer huden. Rensemælken kan også tørres af, så du ikke behøver at udsætte dit ansigt for unødvendig udtørring fra vand. En toner er en fremragende tilføjelse til din renserutine for at fjerne resterende skidt og snavs på huden. Den hydrerer også huden og klargør den til de næste skridt i din plejerutine.
Olie
Brug en fugtgivende olie for at hydrere huden dybt. Tør hud har især behov for dybdegående hydrering, som en olie kan tilbyde. En ansigtsolie kan derudover fungere som en anti-age løsning, og forbedrer hudens naturlige udstråling.
Øjencreme
Det sarte område rundt om øjnene kræver specifik behandling på grund af sin tynde og følsomme natur. En særlig øjencreme kan hjælpe med at minimere mørke rander, og gøre huden under øjnene mere fyldig.
Hydrering
Anvend en rig og nærende dag- og natcreme for at genoprette hudens fugtbalance. Denne type creme hjælper også huden med at genvinde sin spændstighed, og bidrager til en mere ensartet hudtone. Tør hud er særligt følsom over for kold og tør luft, og kan derfor have behov for en mere intensiv ansigtscreme i vintermånederne.
ACO hudplejerutine til fedtet hud
En fedtet hud skinner meget pga. overproduktion af talg (sebum). Derudover har den tendens til store porer og eventuelt mere uren hud.
Rens
Fedtet hud er resultatet af en forøget talgproduktion. Mange tror, at man derfor skal udtørre huden, men dette kan i mange tilfælde gøre det hele meget værre. For selv en fedtet hud har behov for hydrering, ellers kan hudens overflade blive tør, og dermed kan talgproduktionen øges yderligere. Vælg blide renseprodukter, der stabiliserer hudens tilstand. En ansigtsrens med salicylsyre er effektiv, idet den mindsker udbrud af urenheder og hudorme samtidig med, at den renser i dybden. Brug en afsluttende toner.
Hydrering
Fedtet hud har en tendens til at skinne, så det kan være en fordel at anvende produkter, der kan mattere huden. En hydrerende gelbaseret creme kan både berolige huden og undgå at tilstoppe porerne. Hvis du oplever udfordringer med urenheder, kan en gelcreme med indhold af salicylsyre anbefales.
Dækning af urenheder
Døjer du med urenheder, og ønsker du at skjule dem? Så kan det være effektivt at bruge en dækstift eller concealer. ACO Spotless Cover stick virker både som en concealer og indeholder udtørrende zinkoxid, som hjælper med at minimere urenheder.
Der findes også ACO Spotless Overnight Treatment, som bruges om natten for at udtørre bumserne mindske deres synlighed. Påfør produktet på de berørte områder og lad det virke natten over.
Hudpleje til hele familien
ACO Hud har meget stor viden om, hudens behov i det nordiske klima. Dette er på baggrund af omfattende forskning, som har ført til produktionen af denne fantastiske hudplejeserie, som har produkter til hele familien. ACO Intimate Care er specielt lavet til kvinder og ACO Men til mænd. ACO Special Care anvendes af flere målgrupper, såsom babayer, børn og ældre.
ACO Intimate Care serien plejer, rengør og fugter intimområdet, uden at irritere. Produkterne er testet af kvinder og derfor tiltænkt kvinder. Serien indeholder nøje udvalgte og kendte ingredienser, som er skånsomme for huden og helt fri for parfume.
ACO Men er en hudplejeserie, som er fremstillet til mænd, som har en hud der kræver ekstra fugt og næring. I serien findes en roll-on, shave-gel, face lotion og en after shave. Alle produkterne indeholder velkendte og nærende ingredienser, som fugter og beskytter huden på bedste vis.
ACO Special Care er ekstra nænsom næring til skadet eller belastet hud. Serien indeholder flere produkter til psoriasis, tør hovedbund, fødder, hænder og generel pleje til hud, som kræver ekstra omsorg.