Mød eksperterne hos Med24

Hos Med24 ønsker vi at hjælpe dig bedst muligt, når du handler hos os. Vi har derfor en række fageksperter ansat, som kan rådgive og hjælpe. Det er din sikkerhed for at du får det bedste og det rigtige produkt til lige netop dine behov.

Nedenfor kan du møde nogle af vores fageksperter
- Rikke, Kostvejleder
- Anita, Farmakonom 
- Mie, Sygeplejerske
- Helena, Materialist
- Kamilla, Materialist
- Line, Materialist
- Line, Farmaceut
- Synne, Kosmetolog 
- Kristian Høgenhaug, Cand.scient i idræt



Rikke

Rikke Cramer

Kostvejleder & fitnessinstruktør

Ekspertområder
Mad & Drikke | Slank & Fitness

Baggrund
Jeg er examineret kostvejleder med speciale i vægttab. Herunder har jeg taget ernæringsspecialer indenfor sportsernæring samt børn og overvægt. Jeg har arbejdet med kostvejledning de sidste 5 år, hvor jeg har coachet og guidet rigtig mange til at opnå både vægttab og øget velvære.

Jeg er ydermere uddannet Fitnessinstruktør, og har undervist i diverse former for holdtræning samt personlig træning gennem flere år.

Sundhed for mig er
At leve et liv i balance med plads til alle livets fristelser.

Jeg vil gerne føle mig stærk og i god form og samtidig give min krop en god ernæringsrigtig kost, men samtidig vil jeg også leve mit liv uden begrænsninger. Derfor er sundhed for mig et spørgsmål om at nyde, yde og skabe balance mellem det "sure og det søde".

Træningen er for mig, måske det jeg forbinder mest med sundhed, fordi træningen giver mig energi, velvære og overskud til at leve sundt og være tilstede. Generelt set så virker det på mig at, hvis jeg får bevæget mig på den ene eller anden måde, så giver det mig energi til at spise sundt og til at være der aktivt for mine børn og mine omgivelser.




Anita

Anita Sten Nielsen

Farmakonom

Ekspertomåder
Medicin & medicare | Håndkøbslægemidler | Kosttilskud

Baggrund
Jeg er uddannet farmakonom, og har arbejdet på privat apotek fra 2009 til 2019. En farmakonom er lægemiddelkyndig, hvilket betyder, at jeg må rådgive om medicin og hvordan det anvendes – ydermere har jeg også viden indenfor områderne sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse samt egenomsorg.

For mig var det at tage uddannelsen som farmakonom, helt naturligt – jeg nærer en stor omsorg for mennesker omkring mig – og som farmakonom, er det bare en stor del af jobbet at hjælpe kunder med at drage omsorg for dem selv. Det giver mig en fantastisk følelse at have hjulpet en kunde med at løse en udfordring, uanset om det drejer sig om at forebygge sygdom, fremme kundens sundhed eller egenomsorg.  

Sundhed for mig er
At opleve velvære i krop og sjæl. Velvære er mange ting – men jeg tror på, at det er vigtigt at lytte til sin krop og være god ved den. Og så handler det om balance. At finde netop den balance der er rigtig for dig – så der både er plads til motionen, den gode og nærende mad, ordentlig søvn – men også sofahyggen med familien, et stykke chokolade og at ”lave ingenting”.

For lidt og for meget af alt, er ikke godt for nogen. Men er det hele i balance, tror jeg også på, at man vil opleve en følelse af velvære. Det er i hvert fald sådan, jeg bestræber mig på at leve.

Sådan tænker jeg også det er i forhold til, hvad vi kommer i vores krop. Derfor går jeg også meget højt op i at hjælpe kunder med at træffe gode valg for deres krop – mange tænker ”jo flere kosttilskud jeg tager, jo sundere må jeg blive”. Dette er ikke korrekt, og derfor er jeg glad for at kunne udnytte min faglige baggrund til at hjælpe kunder med at finde den rette løsning for netop dem og forhåbentlig bidrage til deres velvære.




Mie

Mie Alberte Johansen, Sygeplejerske

Sygeplejerske

Ekspertområder
Medicin & Pleje | Mor & Barn

Baggrund:
Jeg er uddannet sygeplejerske, og har før ansættelse hos Med24, arbejdet på Mave- og Tarmkirurgisk samt Børne og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Jeg har erfaring med alt fra kirurgisk sygepleje til ernæringsprodukter, sygepleje til kræftpatienter, stomipleje og sygepleje til børn og deres pårørende.

For mig er at være sygeplejerske ikke bare et job men en stor del af min personlighed. Jeg nyder at hjælpe og vejlede alle omkring mig. Kunder, kollegaer, venner og familie kan altid komme til mig med sygeplejefaglige problemstilling, jeg deler nemlig altid gerne ud af min erfaring og passion.

Jeg har stor interesse indenfor alle aspekter af sygeplejen, og går meget op i at give kunder den bedste vejledning muligt. Det er derfor også vigtigt for mig, at Med24s sortiment består af produkter af høj kvalitet, som er nemme i anvendelse. Jeg har kendskab til en bred vifte af produkterne i kategorien Medicin og Pleje, og hvis jeg ikke kender produktet og herunder anvendelse, ved jeg, hvor jeg skal finde den viden.

Før jeg blev uddannet sygeplejerske, har jeg arbejdet med hudpleje, parfume og kosmetik i 6 år.

Sundhed for mig er
At være glad størstedelen af tiden. Jeg tror på, at hvis jeg er i balance både fysisk og mentalt, sikrer det et overskud i hverdagen, der gør, at jeg er glad størstedelen af tiden. Det handler om at være bevidst om valg og fravalg i hverdagen. Gør det mig glad og godt tilpas at tage løbeskoene på, eller er det i dag, at jeg skal prioritere sofatid med min familie?

Sundhed er individuelt, men der er selvfølgelig fysiske sundhedsfaktorer vi kan måle i kroppen. Derfor betyder det meget for mig at holde øje med blodtryk og puls, have en god kondition og følelsen af en ro og balance. Dog er jeg meget bevidst om, at alle kroppe er forskellige, og at man sagtens kan være i god fysisk form, selvom man vægt og kropstypemæssigt ikke passer ind i nutidens billede af dette.

Du skal være dig selv, være glad det meste af tiden og passe på din krop og dit sind.  




Helena

Helena Moss Hilligsøe Sørensen, Materialist

Materialist

Ekspertområder
Personlig Pleje | Hudpleje | Makeup | Hårpleje | Naturlægemidler

Baggrund
Jeg er uddannet materialist, og har arbejdet med hudpleje, personlig pleje og kosmetik siden 2011. Her har jeg både arbejdet i stormagasin og hos diverse high-end brands. Jeg har gennem årene haft mange kunder i stolen med hver deres problemstilling, og jeg nyder stadig hver gang, at jeg kan hjælpe med min faglighed.

Jeg er lidt af en hudpleje- og kosmetik-nørd, og jeg tager altid mig selv i at have fingrene nede i produkterne først, og være prøveklud på produkter jeg ikke kender – hvilket ofte resulterer i, at jeg kommer hjem smurt ind i cremer, glimmer og selvbruner pletter på armene. Men dette gør mig ikke spor, da jeg gerne vil sikre kvaliteten overfor vores kunder.


Sundhed for mig er
At hvile i sig selv, have det godt, være i balance og kende sine begrænsninger. Det er sundhed for mig at vide, hvad jeg selv har brug for i øjeblikket, om det så er en tur i fitnesscenteret, en lang gåtur, en wellness dag eller at koble af på sofaen. Så længe jeg er glad og har det godt i mine omgivelser.

For mig selv er personlig udstråling en stor sundhedsfaktor, som indebærer både ovenstående, men også at have en sund hud. Huden er en stor sladderhank, og når der sker ændringer i min hud, ved jeg, at jeg ikke er i balance, og derfor skal reducere på de områder som skaber ubalancen.

Sundhed for mig kan egentlig skæres ned ret simpelt – man skal gøre dét, som gør en glad, og så bare gøre det tusinde gange.




Kamilla

Kamilla Jensen, Materialist

Materialist

Ekspertområder
Personlig Pleje | Hudpleje | Makeup | Hårpleje | Neglepleje

Baggrund
Jeg er uddannet materialist, og har arbejdet i beauty-branchen siden jeg startede som elev i 2011 i Matas. Sidenhen har jeg, udover Matas, arbejdet i stormagasiner, hvor jeg har stået for flere brands. Jeg har derfor stor erfaring og viden, når det kommer til makeup, personlig pleje og generelt bare skønheds-universet.

Jeg elsker at hjælpe kunderne med deres problemstillinger lige fra de små til store. Følelsen af at min kompetence og hjælp kan gøre en forskel for den enkelte, betyder rigtig meget. For det bedste er at vide, at de går hjem med løsningen på deres problemer.

Jeg er vild med at nørde med produkter, og prøve nye ting af. For beauty og skønheds-verden er innovativ, og der kommer hele tiden nye trends, så det er vigtigt at kunne følge med moden og tidens trends. 

Sundhed for mig er
En sammensat størrelse, der handler om at finde en harmonisk balance i både krop og sind. Kroppen er et komplekst system, der konstant arbejder for at opretholde en balance mellem forskellige funktioner og processer, for at kunne fungere optimalt. Men du kan være sikker på, at din krop nok skal fortælle dig, på den ene eller anden måde, hvis den er i ubalance over en længere periode. Derfor er sundhed for mig også at lytte til sin krop og tage vare på sin egen trivsel. 

Jeg tror ikke at sundhed kun kan deles op i at dyrke motion og spise sundt. Sundhed for mig, handler lige så meget om, hvordan mit sind har det. Derfor sørger jeg for at have fokus på de ting, som gør mig glad og at mærke efter fra dag til dag, hvad min krop har brug for, og det kan lige så godt være en aften hjemme på sofaen, som det kan være en træning. For det hele handler om balance. 




Line

Line Fenger Christensen, Materialist

Materialist

Ekspertområder
 Hårpleje | Personlig Pleje | Hudpleje | Makeup

Baggrund
Jeg har arbejdet med hudpleje, kosmetik og hårpleje igennem flere år – både på gulvet i mindre skønhedsbutikker og Tax-Free, samt siddet bag skærmen hos andre skønhedswebshops.

Jeg elsker kombinationen af at kunne hjælpe jer med diverse problematikker, samt gøre det bedste arbejde for, at vi kan tilbyde jer de rette brands i vores sortiment

Sundhed for mig er
”Egenomsorg”

Den bedste udgave af mig selv, opnår jeg igennem ”mig tid”, samt at gøre de ting jeg elsker allermest. Det kan være alt fra sofatid foran fjernsynet, fordybe mig i bøger, lange gåture eller et smut i fitness. På den måde finder jeg mig selv i balance, og hviler mest muligt i nærværet overfor mine nærmeste.

Sundhed for mig definerer derudover bredt. Sundhed er også at passe på sin krop igennem kost, men samtidig have plads til fredags snolder. Eller at gå op i at have sundt og velplejet hår og hud, så man også hviler i sit spejlbillede på en søndag med håret i en knold. Og det er præcis her, at jeg elsker det sortiment vi har sammensat hos Med24.dk, for det omfavner sundhed i alle aspekter.




Line

Line farmaceut

Farmaceut

Ekspertområder
Lægemidler | Kosttilskud | Medicinsk udstyr & Medicare

Baggrund
Jeg er uddannet farmaceut, og har derfor ekspertise indenfor lægemidler. Jeg har desuden en stor interesse og viden om kost, og er meget optaget af en sund og holistisk livsstil.

Jeg har været selvstændig i flere år, hvor jeg har ejet og drevet mit eget apotek, samt arbejdet for en af Norges største apotekskæder. Jeg har derfor stor erfaring med både kunder og, hvordan man driver et apotek. Jeg elsker at tale med kunder og at vejlede dem til at tage de rette valg både indenfor medicin og livsstil. 

Sundhed for mig er
De små hverdagsvalg, som man træffer hver eneste dag.

Det handler om at prioritere, så krop og sind kan have det så godt, som muligt. Jeg tror på, at sundhed og bevidsthed, omkring de valg man træffer, er afgørende for at kunne leve et optimalt liv. I hverdagen træffes der enormt mange valg, og tilsammen kan disse gøre en stor forskel, selvom de kan virke ubetydelige lige i øjeblikket.

Det er forskelligt fra person til person, hvad det er for nogle valg, men for mig handler det om at have oplevelser i naturen, træffe gode valg når jeg handler ind, så jeg spiser mad baseret på gode råvarer, og om at bruge tid sammen med dem, jeg elsker. Jeg tror på sunde valg, ganske enkelt. Og hos os kan du nemt træffe nogle sunde hverdagsvalg. 




Synne

Synne Kosmetolog

Kosmetolog

Ekspertområder
Hudpleje | Makeup & Kosmetik

Baggrund
Jeg er uddannet kosmetolog og har ekspertise inden for både sund og syg hud. Jeg har en stor passion for hudsundhed, og har et bredt kendskab til produkter, hvem de egner sig til, og hvordan man bruger dem. Jeg har også en stor interesse for makeup og vejleder meget gerne kunder til at finde hudpleje og makeup, der vil gøre en forskel. Enten for at forbedre en hudtilstand eller for at give øget velvære.

Jeg har arbejdet med hudplejeprodukter og med emner inden for hud og kosmetik i mange år, blandt andet for en af ​​Norges største apotekskæder. Jeg holder mig gerne opdateret på, hvad der sker i branchen, og elsker at teste og lære om nye produkter, så jeg altid kan give kunderne de bedst mulige råd. 

Sundhed for mig er
At leve et liv, hvor krop og sjæl har det godt sammen.

Jeg tror på, at en sund krop bidrager til et sundt sind, og at gode og sunde valg når det kommer til kost, motion og livsstil lægger grunden for et godt liv. Hvilken motion og hvilken kost det er, tror jeg kan være forskellig fra person til person. Det handler om at finde ud af, hvad der er det rigtige for dig. Jeg prøver altid at lytte til min krop, for den ved oftest bedst.

Ikke mindst synes jeg det er vigtigt at holde nogle pauser og ikke at stille så høje krav til sig selv. Stress er roden til mange smerter. Derfor slår jeg et slag for at slappe af, ånde ud og give mig selv et skulderklap for alt, hvad jeg gør.

Som kosmetolog tror jeg også på, at sund hud og øget velvære bringer glæde i hverdagen. Det er tilladt at forkæle sig selv lidt ekstra! 




Kristian Høgenhaug

Kristian Høgenhaug - Triatlet og ekspert hos Med24.dk

Cand.Scient. i idræt & professionel triatlet

Ekspertomåder
Sportsernæring | Træning & skadesforebyggelse

Baggrund
Til dagligt arbejder jeg som coach af atleter indenfor triatlon, løb og cykling. Jeg brænder for mit arbejde, og sætter en stor ære i at være opdateret på den nyeste viden inden for mit felt. Siden 2017 har jeg sideløbende kørt som professionel triatlet.

Jeg har en kandidat i Idræt fra Aarhus Universitet. Uddannelsen er bred, men jeg har i særdeleshed beskæftiget mig med kost, træningsfysiologi og skadesforebyggelse - alt sammen med henblik på at specialisere mig indenfor præstationsoptimering og træningsfysiologi. 

Sundhed for mig er
For mig betyder sundhed at have den rette balance.

Sundhed er ikke én ting. Sundhed er kompleks, og træning eller sund kost kan ikke stå alene. Jeg tror på, at balancen imellem træning, kost, restitution og socialt samvær er vejen til sundhed. Hvis man overgør én af parametrene, tror jeg ikke at man bliver mere sund – de andre skal følge med.

Et eksempel kunne være kosttilskud som proteinpulver, vitaminpiller eller lignende. Disse kan være med til at optimere nogle af parametrene, men kan som nævnt ikke stå alene. Samtidig skal det ikke overgøres. Jeg ser mange der fokuserer for meget på én ting, og dermed overser andre, hvilket ikke medfører den balance, som jeg tror på, er så vigtig for at kunne performe i dagligdagen. Når jeg har balance i min hverdag, er jeg som oftest også mindre stresset, og er dermed mere tilstede, i de ting jeg fortager mig.

Kristian er tilknyttet Med24.dk som ekstern konsulent og skriver bl.a. artikler med tips og ny viden indenfor sit felt. 
I vores artikelområde kan du læse mere om Kristian.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.