EcoEgg
Vask dit tøj og linned med det bæredygtige vaskeæg fra EcoEgg og undgå kemikalier, der er skadelige for huden og miljøet!
Hvad er EcoEgg?
EcoEgg vaskeæg er en innovativ, bæredygtig og smart løsning til tøjvask, der skåner både miljøet og vores hud for mange skrappe kemikalier. Vaskeægget er egentlig en beholder af gummielastisk plast, der kan holde til cirka 10 års vaske og desuden er genanvendeligt. Vaskeægget findes i både gul og lyserød, hvor det gule æg er uden duft og det lyserøde har duft af milde blomster. For at kunne klare de forskellige temperaturer i vaskemaskinen, er vaskeægget særligt fremstillet af gummielastisk plast samt andre genanvendelige materialer, og det er selvfølgelig fri for BPA.
Inde i vaskeægget finder du små mineralkugler, som er de kugler, der sørger for at vaske tøjet rent for skidt og snavs. Mineralkuglerne aktiveres af vandet i vaskemaskinen, og i løbet af vasken vil stofferne fra mineralkuglerne hjælpe til at sænke overfladespændingen mellem snavs, stof og vand og på den måde øge vaskeevnen. Der sker en ionisering og emulsion af vandet og sæben, så sæben ikke blot lægger sig ovenpå vandet men i stedet bliver blandet godt rundt i vaskemaskinen og vasker tøjet rent.
Mineralkuglerne i vaskeægget indeholder hverken mikroplast, enzymer, optisk hvidt, blegemidler, fosfater, petrokemikalier, paraener, SLS/SLES eller palmeolie men derimod 8 kemisk milde ingredienser.
Idéen bag EcoEgg
Da EcoEgg i 2008 blev udviklet og for første gang solgt til brug i hjemmene, var det med ønsket om at kunne tilbyde et yderst allergivenligt produkt til vask af tøj og linned. Vaskeægget blev altså udviklet til folk med sensitiv og følsom hud, der normalt kan døje med eksem og irriteret hud. Produktudviklingen skete i samarbejde med dermatologer, og vaskeæggets effekt er grundigt testet med fantastiske resultater – selv hos folk med sensitiv hud og allergi. Fordi vores tøj og sengelinned hver dag er i kontakt med vores bare hud, er det yderst vigtigt, at dit vaskemiddel ikke forvandler stoffet til en kilde til irritation og allergiske reaktioner.
EcoEgg vaskeæg bærer certificeringen “Allergy Friendly Product” fra Allergy UK, som er din sikkerhed for, at produktet tager særligt hensyn til personer med allergier. EcoEgg har været certificeret siden 2011, og de er stolte af at være en del af udviklingen, der gør det lettere og mere behageligt at leve med allergi og sart hud.
EcoEgg tager hensyn til miljøet
Foruden at være velegnet til allergikere og personer med sensitiv hud, er EcoEgg et særdeles miljøvenligt produkt, der sparer miljøet for et væld af skrappe kemikalier, der normalvis skylles ud med spildevandet efter en tøjvask.
Brugen af et vaskeæg fra EcoEgg vil medvirke til, at dit samlede forbrug af plastik bliver mindre, fordi ægget kan holde i op til 10 år og derefter sendes til genbrug, hvorimod almindeligt vaskemiddel som regel medfører mange tomme plastikemballager, der smides ud efter færre ganges brug.
Dit vaskeæg kommer i en papæske af FSC godkendt pap, der stammer fra bæredygtige kilder og desuden kan sendes til genbrug. Farven og blækket på papæskerne er baseret på grøntsager, og der er altså ingen petrokemikalier brugt i produktionen.
Det kan somme tider være svært for veganere at finde veganske produkter til hverdagens mange gøremål, men hos EcoEgg har de gjort det nemt for veganere, idet alle deres produkter er veganske. Der er ikke brugt nogen animalske ingredienser, og der ikke udført tests på dyr i forbindelse med udviklingen af produkterne. Desuden er produkterne helt fri for kemikalier, der potentielt kan skade dyrelivet eller havmiljøet.
Sådan bruger du EcoEgg
Det er super enkelt og let at klare vasketøjet ved hjælp af et EcoEgg vaskeæg, og du behøver ikke bekymre dig om doseringer, type af vaskemiddel eller andet.
For at starte en vask med vaskeægget, skal du åbne vaskeægget og fylde den store skål med mineralpiller. Herefter samler du ægget igen og sikrer dig, at det er ordentligt lukket ved at få det til at sige “klik”. Fyld nu tromlen i vaskemaskinen med dit beskidte vasketøj og læg ægget ind ovenpå vasketøjet. Du er nu klar til at starte vaskemaskinen – vask blot dit tøj som du plejer, bare uden at tilsætte hverken vaskemiddel eller –pulver. Hvis du gerne vil have dit tøj ekstra blødt, kan du tilsætte en smule eddike som skyllemiddel, men det er ikke nødvendigt for at få vasket dit tøj rent.
Det lyserøde vaskeæg indeholder milde æteriske olier, som giver vasketøjet en skøn duft af blomster efter endt vask, men du kan også vælge det gule æg uden duft, hvis du foretrækker neutralt vasketøj eller måske selv vil vælge duften. Tilsæt blot et par dråber æterisk olie – fx lavendelolie - til vasketøjet, og det vil komme velduftende ud af vaskemaskinen.