Happy Makeup
Happy Makeup er en del af vores eget mærke, Happy, som byder på veganske makeupbørster og børstesæt i god kvalitet. Læs mere om Happy Makeup lige her.
Happy Makeup - veganske makeupbørster i høj kvalitet
Et smukt, professionelt makeuplook kræver gode makeup- og påføringsbørster! Denne serie fra vores eget mærke, Happy, byder på makeupbørster og makeupbørstesæt, så du kan skabe et personligt, professionelt look til en overkommelig pris.
Makeupbørster til ethvert behov
En makeuprutine er meget individuel – nogle kan bruge flere timer foran spejlet for at skabe det perfekte look, hvorimod andre bruger 2 minutter lige før, de skal ud ad døren. Børsterne kommer i forskellige farver, former og størrelser, så du kan finde dén børste eller dét sæt, der kan dække netop dine behov. Børsterne er alle i høj kvalitet og giver et fejlfrit og professionelt resultat.
Børsterne fra Happy kan inddeles i:
Mini-børster
Sættet indeholder 8 forskellige mini-makeupbørster, der egner sig til både ansigts- og øjenmakeup. Minibørsterne kommer i et praktisk etui, der har en lille knap, som lukker om børsterne, så du altid har makeupbørster lige ved hånden – hvor som helst og når som helst. Sættet består af en Blush Brush, Foundation Brush, Blending Brush, Eye Shadow Brush, Small Eye Shadow Brush, Brow & Liner Brush, Crease Brush samt en spoolie.
Børstesæt
Børstesættene fra Happy er ideelle til dig, der ønsker en smart og praktisk opbevaring af dine børster og går op i stil og kvalitet. Ved at købe et børstesæt sikrer du dig, at alle børsterne er lavet i samme stil og udtryk, og samtidig medfølger der en smart opbevaringstaske, så du nemt kan have børsterne med på farten. Derudover er opbevaringstaskerne en hygiejnisk måde at transportere børsterne på, da de ikke kommer i kontakt med unødvendige bakterier, som hurtigt kan ske, hvis de ligger i en rodet toilettaske.
Forskellige designs
Designet og udtrykket på dine makeupbørster kan være vigtigt, hvis de står fremme på dit makeup- eller badeværelsesbord; og netop derfor inkluderer Happy’s sortiment alt fra klassiske, sorte børster til farverige krystalbørster.
Vedligeholdelse af Happy makeupbørster
Det er vigtigt at vedligeholde dine makeupbørster. Vedligeholdelse kan f.eks. være regelmæssig rengøring af dine pensler og børster. Her er det anbefalelsesværdigt at bruge en rens specielt udviklet til makeupbørster.
Hvis du ikke har en rens tilgængelig, finder du nedenfor en guide til, hvordan du kan rense dine børster derhjemme med en almindelig, mild sæbe:
- Start med at finde alle dine makeup børster og makeup svampe frem
- Brug en mild sæbe og påfør en smule i håndfladen
- Gør den første makeup børste våd og massér den rundt i sæben
- Skyl makeupbørsten under lunkent vand, til vandet er klart. Sørg for at vandet ikke rammer limningen
- Til sidst skal du forsøge at klemme så meget vand ud af børstehårene som muligt, og herefter ligge makeupbørsterne til tørre på et håndklæde
- Gentag med alle dine makeupbørster og makeupsvampe
Gå på jagt i det spændende og varierende udvalg af produkter fra vores eget mærke, Happy. Vi tilbyder produkter i en god kvalitet til en overkommelig pris.