IdHAIR
ID Hair er særlig kendt for deres populære ID voks. De har et bredt udvalg af professionelle hårpleje- og stylingprodukter. Læs mere om de lækre hårprodukter her:
Historien om ID Hair | ID voks | Produktserier
Historien om ID Hair
Historien om ID Hair kan føres helt tilbage til 1986, hvor Preben Munch sammen med sin kompagnon starter en grossistvirksomhed, der senere bliver til IdHAIR, som vi kender det i dag. IdHAIR består i dag af mere end 40 ansatte, der sørger for, at frisøren har alt til salonen, samt at forbrugeren kan pleje og style håret derhjemme med professionelle hårprodukter. Som årene går, vokser ID Hair stødt og i 1999 får ID Hair sin første store ordre i udlandet. Norge bliver det første eksportland. I dag sælger ID Hair deres hårplejeprodukter i mere end 30 forskellige lande, hvor de inspirerer både frisører og forbrugere til flotte frisurer, hårstyling og hårfarve. I 2008 skifter de navn til IdHAIR Company. 2009 er året, hvor de køber deres egen fabrik i Sverige, hvorfra de har mulighed for at udvikle og producere deres mange hårprodukter.
ID voks
Det første produkt fra ID Hair er deres meget populære ID voks. Deres ID hair voks har gennem årene vundet stort indpas hos blandt andet mange teenagers. Den populære ID hårvoks er særlig kendt for sine forskellige effekter, der sikrer at håret sidder, som det skal. Det er ikke kun teenagers, der i mange år har foretrukket den originale ID voks. Gennem mere end 20 år har deres ID voks også været den foretrukne hårvoks hos mange mænd. Den populære ID hair voks fås til alle hårlængder og kan style og tæmme både kort til mellemlangt hår samt langt hår.
IdHAIR har udviklet deres IdHAIR Hard Gold til kort hår. Hårvoksen giver et super godt hold, samtidig med det er muligt at forme og style håret i løbet af dagen. ID Hair Extreme Titanium er også velegnet til kort hår. Den giver et endnu stærkere hold også med mulighed for at style håret i løbet af dagen. Deres hårvoks vaskes let ud af håret igen med varmt vand.
Hårserier fra IdHAIR
IdHAIR Colour Bomb
ID Hair Colour Bomb ser første gang dagens lys i 2013. Deres Colour Bomb serie består af en række intensive farvekure til håret. Colour Bomb ID Hair plejer håret i dybden, samtidig med de hjælper med at genopfriske din nuværende hårfarve. Over tid vil mange opleve, at hårfarven begynder at falme. Dette kan du komme til livs ved at bruge IdHAIR Colour Bomb mellem dine hårfarvninger hos frisøren. Udover at genopfriske hårfarven er farvekuren også en keratinholdig kur, der efterlader håret blødt og glansfuldt.
ID Hair Elements
IdHAIR Elements Xclusive er en produktserie bestående af luksuriøse hårprodukter til ethvert behov. Elements Xclusive serien består både af hårpleje- og stylingprodukter. Alle plejeprodukterne fra IdHAIR Elements Xclusive er veganske og uden tilsat sulfat. Elements Xclusive serien består af en lang række hårprodukter til forskellige hårtyper. Elements Xclusive Colour er farvebeskyttende hårprodukter, der hjælper med at holde farvet hår skinnende og fuld af liv. Elements Xclusive Volume er velegnet til hår, der mangler volumen og fylde. Repair fra Elements Xclusive er hårprodukter til beskadiget eller kemisk behandlet hår, mens Blonde er pigmenterede produkter, der neutraliserer uønskede varme undertoner i håret. Elements Xclusive Long Hair giver næring til langt hår, mens Moisture hydrerer håret og gør det lettere at rede ud. Alle produktlinjerne fra IdHAIR Elements Xclusive består af forskellige plejeprodukter til håret herunder også Id hair shampoo.
Stylingprodukterne fra IdHAIR Elements Xclusive består af tre forskellige produktlinjer. Blow er stylingprodukter, du bruger inden føntørring og styling af håret. Play bruges til at style håret, mens Finish bruges til at afslutte frisuren og give langvarigt hold og glans. Alle stylingprodukterne fra Elements Xclusive serien er desuden uden tilsat parabener og sulfat.
ID Hair Black
IdHAIR Black Xclusive er en produktserie særlig udviklet til mænd. Mange af stylingprodukterne indeholder blandt andet vulkanekstrakt, der kommer fra jordens indre. Vulkanekstrakt har vist sig at have gode egenskaber som f.eks. at have regenererende og beroligende egenskaber.
IdHAIR Sensitive Xclusive
Med en stor bekymring for at flere og flere oplever at få parfumeallergi og derfor i højere grad fravælger hårprodukter med parfume, har ID Hair valgt at udvikle deres IdHAIR Sensitive Xclusive serie. Produktserien er særlig udviklet til følsom hud og er lavet i høj kvalitet, samtidig med den er lavet på en mild formel, så du undgår irritation fra parfume og parabener på huden og i hovedbunden. IdHAIR Sensitive Xclusive kan bruges af alle hårtyper og er dermatologisk testet.
ID Hair ønsker at slå et slag for, at du ikke behøver at have allergi for at vælge stylingprodukter uden tilsat parfume. Du kan også tage et aktivt valg om at minimere dit forbrug af parfumeholdige produkter. Stylingprodukterne i Sensitive Xclusive serien er desuden også veganske.
Køb de lækre hårpleje- og stylingprodukter fra IdHAIR hos Med24.dk | Vi tilbyder dig hurtig levering og fri fragt fra 349 kr., så de skønne produkter hurtigt er fremme hos dig!