Jern
Jern er et vigtigt mineral for kroppen. Jern binder ilten til de røde blodlegemer, og er derfor nødvendig for transporten af ilt i kroppen. Jern findes naturligt i bl.a. fuldkornsprodukter, tørrede frugter, nødder, køb mm. Læs mere om jern her.
Mere om jern mineraler
Jern er et mikronæringsstof som spiller en stor rolle i mange processer i kroppen, som f.eks. dannelsen af røde blodlegemer, transporten af ilt (oxygen), omdannelsen af blodsukker, produktionen af enzymer. I forbindelse med de første to funktioner er det klart, at jern er livsvigtigt. Det er derfor væsentligt at få nok jern.
Jern i mad
Hvis man spiser en jernholdig kost, vil man ofte få jernbehovet dækket. Jernholdige fødevarer omfatter: Bladgrøntsager såsom brøndkarse og grønkål, æg, fisk, hvidt og rødt kød, tørret frugt, nødder og frø samt bælgfrugter og bønner. For voksne er den anbefalede daglige tilførsel af jern ca. 15 mg.
Jernmangel
Desværre er mangel på jern blandt de mest almindelige mangeltilstande i dag, især hos kvinder, som tit har kronisk jernmangel, der fører til jernmangel-anæmi. Der er en række jernmangel symptomer, som f.eks. bleg hud og skøre negle, træthed, svaghed, svimmelhed og forpustet, hovedpine, hurtig eller unormal hjerterytme, kolde hænder og fødder, prikkende fornemmelse i benene, hævet eller øm tunge.
Overdosering
Hvis man har taget for meget jern (over 20 mg) kan det føre til maveproblemer, såsom mavesmerter, forstoppelse og sortfarvet afføring. Overdosering af jern kan også være årsag til kvalme og opkastning.
Jerntilskud
Vi tilbyder et stort udvalg af jerntilskud i flere orale doseringsformer, såsom kapsler, tabletter, flydende, dråber, brusetabletter og spray.
Du kan læse mere om de forskellige mineraler i vores mineralguide.