Hvid te
Hvid te er lavet på eksklusive og kostbare teblade, og den produceres kun i små mængder i Kina. De hvide teblade kommer fra samme plante som grøn te og sort te – tebusken Camellia Sinensis, men tebladene er høstet og behandlet på en helt særlig måde.
Hvad er hvid te? | Koffein i hvid te | Er hvid te sundt? | Hvordan brygger jeg hvid te?
Hvad er hvid te?
Hvid te er spæde bladknopper og topskud fra tebusken Camellia Sinensis, der er høstet og plukket i det tidlige forår, når vejret er mildt og tørt. Det er nemlig vigtigt, at topskuddene høstes under de helt rigtige betingelser, for at få en så god hvid te som muligt. Derfor har hvid te altid været en eksklusiv og dyr te med en særlig mild og delikat smag, der er naturligt sød og blød.
Forskellen på hvid te, grøn te og sort te
Det kan ved første øjekast være svært at gennemskue, hvad der udgør forskellen på hvid te, grøn te og sort te. Hvid te er den tetype, som er mindst forarbejdet af de tre, og efter plukning får de friske blade lov til at visne en smule før de dampes let og efterfølgende nænsomt tørres. Alt dette gøres for at fjerne den sidste fugt i bladene og sikre, at de ikke oxiderer.
Grøn og sort te går derimod igennem en længere fermenteringsprocess. Sort te bliver nemlig både tørret, rullet, fermenteret og ristet for at opnå den karakteristiske smag. Derfor har sort te også et lavere indhold af antioxidanter, men den har til gengæld en stærk og fyldig smag.
Historien bag hvid te
Der findes en gammel kinesisk legende, som fortæller om den hvide tes særlige status som eksklusiv og dyrebar drik. Ifølge legenden blev bladknopperne til den hvide te høstet tidligt om morgenen af jomfruer med små sakse af guld, der var klædt helt i hvidt. Det var den kinesiske kejser, der havde glæden af at drikke den dyrebare te sammen med resten af hoffet, og derfor har hvid te altid haft en status som en ganske særlig drik. I dag er dyrkningen af hvid te blevet mere udbredt og kommerciel, og vi har derfor mulighed for at nyde den milde og delikate drik over hele jorden.
Koffein i hvid te
Hvid te er den af de tre klassiske tetyper, som har det laveste indhold af koffein. Både grøn te og sort te er mere rige på koffein, og du kan let komme til at tro, at hvid te faktisk er naturligt koffeinfri, fordi effekten af koffeinen er så lille. Desuden indeholder hvid te aminosyren L-theanin.
Du kan se hele udvalget af koffeinfri te her, hvor du finder mærker som Teministeriet, English Tea Shop og mange andre.
Sådan brygger du en kop hvid te
Hvid te kan ikke tåle at blive overhældt med spilkogende vand, og du bør derfor vente med at brygge din te, indtil vandet har en temperatur omkring 70-80 grader. Teen skal trække i mellem 3 – 7 minutter, men du kan altid læse på indpakningen, hvor lang trækketid der anbefales for den enkelte te.
Du kan også vælge at koldbrygge din hvide te ved at hælde vand i en kande med et tefilter og lade det trække i køleskabet indtil du synes, at teen har fået den rette smag. Den koldbryggede te kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage, hvis ikke du får drukket hele kanden med det samme.