Rød te (Rooibos)
Rooibos er egentlig hollandsk og betyder rød busk. Rooibos (eller Rød Te) stammer nemlig ikke fra tebusken, hvorfra vi kender den almindelige sorte te. Derimod stammer bladene fra en busk, der gror i det allersydligste af Afrika, tæt ved Kap det Gode Håb.

Rooibos er af natur et træ, men for at det skulle være lettere at plukke fra det, er træet blevet beskåret til en kraftig forgrenet busk, som dyrkes på plantager i Sydafrika. De nærmest nålespidse små kviste bliver plukket en gang om året og det er fremstillingsprocessen herefter, der frembringer den meget aromatiske og nærmest sødlige smag.
Rooibos-bladene bliver fermenteret nogenlunde på samme måde som sort te. Fermenteringen er en naturlig gærings- proces, hvor de egenskaber som Rooibos siges at have udvikler sig. Det samme gør den pragtfulde smag, aroma og rubinrøde farve.
Der er skrevet en del om Rooibos te og dens forfriskende og gode indvirkning på menneskets velbefindende og det er et faktum at den ikke indeholder hverken koffein eller garvesyre. Derfor kan den også drikkes både tidlig og sent og serveres for børn.