Olivenolie

Olivenolie kan bruges i masser af spændende kolde og varme retter. Du kan læse meget mere om forskellen på jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie her, ligesom du også kan blive klogere på fremstilling og de mange anvendelsesmuligheder! 

Alt om olivenolie | Hvilken olivenolie er bedst? | Hvordan laver man olivenolie? | Er olivenolie sundt? 

18 Produkt(er)

Verdens bedste olivenolie

Olivenolie er en populær, vegetabilsk olie, som har et hav af anvendelsesmuligheder. Olivenolie bliver udvundet fra frugten på oliventræet og stammer fra Middelhavslandene. Olivenolie har en dejlig smag, der gør sig godt i et væld af forskellige retter. 

Opbevaring af olivenolie

Med andre ord er olivenolie et must-have i køkkenet. For at bevare en god smag og konsistens skal din opbevaring af olivenolie være korrekt. Det anbefales, at du køber en olivenolie i mørk emballage. Opbevar din olivenolie mørkt og kælderkoldt langt fra stærkt lugtende madvarer.  

Tip! Du kan også fryse olivenolie. Frys i små portioner og konsumer inden for en uge. 

Selvom du måske allerede er flittig bruger af olivenolie, er det ikke sikkert du ved, hvilken olivenolie der er bedst eller kender til alle anvendelsesmulighederne. Bliv klogere på olivenolie fra bl.a. Urtekram og Nicolas Vahé her, hvor du også finder et bredt udvalg af økologisk olivenolie. 

Hvad kan man bruge olivenolie til?

Olivenolies gode egenskaber giver mulighed for masser af anvendelsesmuligheder, der ikke kun er begrænset til køkkenet. Nogle af de spændende muligheder er: 

  • Olivenolie i håret - naturlig og fugtgivende hårmaske
  • Olivenolie til neglene – styrk dine negle med let opvarmet olie
  • Olivenolie læbepomade - nem læbepomade hen over natten
  • Olivenolie fremfor barberskum – barber tæt og sikkert

Den gængse brug af olivenolie er dog i køkkenet. Her kan du nemt stege kød eller grøntsager i olivenolie, ligesom olivenolie også er eminent til rodfrugter i ovnen. Du kan desuden bruge den vegetabilske olie som en selvstændig dressing eller bruge den som ingrediens i en hjemmerørt vinaigrette. 


Hvilken olivenolie er bedst?

Når du læser nærmere på produkterne her på siden eller går langs hylden med olivenolie i dit lokale supermarked, vil du støde på mange forskellige navne og typer af olivenolie. Du finder både olivenolie fra Portugal og Grækenland samt de største producenter – nemlig Spanien og Italien. De mest almindelige former for olivenolie er jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie. 

Olivenolie – hvad er forskellen på jomfru og extra jomfruolivenolie?

Jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie er de to olivenolier af bedste kvalitet. Du kender måske også disse former som virgin og extra virgin. Der findes også olivenolie, raffineret olie og olivenolie af presserester, som er af væsentlig lavere kvalitet. 

Ekstra jomfruolivenolie er den bedste olivenolie, du kan købe. Denne olie adskiller sig fra almindelig jomfruolivenolie ved at være produceret efter højere kvalitetsparametre. Ekstra jomfruolivenolie må ikke indeholde fejl i smagen, som kan opstå ved at friske oliven ligger for længe efter, at de er blevet presset. 

Der er desuden en smagsforskel mellem jomfruolivenolie og ekstra jomfruolivenolie, men varmer du olivenolierne op på en pande, vil du formentlig ikke kunne smage forskel.  

Ekstra jomfruolivenolie – bedst i test

Vil du gerne have den bedste ekstra jomfruolivenolie? Forbrugerrådet Tænk har foretaget flere smagstests af olivenolie, så du som forbruger nemmere kan finde det bedste produkt. 


Hvordan laver man olivenolie?

Ved fremstillingen af jomfruolivenolie presses olien ud af friske oliven med en mekanisk metode. Dette betyder, at der ikke må benyttes kemikalier eller lignende til at udvinde olien. Olivenolien må maksimalt blive 27 grader varm ved den mekaniske metode, så smagen ikke bliver påvirket. Denne metode skaber koldpresset jomfruolivenolie. 


Olivenolie fra de bedste mærker

Vil du blive klogere på olivenolie fra nogle af de mest populære mærker? Læs alt om olivenolie fra Urtekram og Nicolas Vahé her! 

Urtekram olivenolie

Hos danske Urtekram finder du udelukkende ekstra jomfruolivenolie. Olien fra mærket opfylder altså de særlige, kemiske kriterier, som det kræves for at høre til denne kategori, ligesom den også er en koldpresset olie. Urtkram er kendt for økologi og bæredygtighed, hvilket også afspejles i olivenolien, som selvfølgelig er økologisk. 

Udover den klassiske ekstra jomfruoliven fra Urtekram finder du også Urtekram Olivenolie Citron, som gør det nemt at pifte din madlavning op med en frisk smag af lemon. 

Nicolas Vahé olivenolie

Eksklusive og luksuriøse Nicolas Vahé Olivenolie giver dig et bredt udvalg af olivenolie. Du finder både olivenolie med hvidløg, hvid trøffel, chili og meget mere. På den måde kan du bruge olivenolien som ekstra krydderi i diverse varme og kolde retter. De flotte flasker pynter i køkkenet og passer til resten af det store sortiment fra brandet. 


Er olivenolie sundt?

Udover de mange anvendelsesmuligheder og en god smag, benytter mange olivenolie på grund af dens gode og sunde egenskaber. I mange år har olivenolien rygtes at være både sundhedsfremmende og sygdomsforbyggende – dog uden den store dokumentation. 

Til gengæld ved man med sikkerhed, at den vegetabilske olie primært indeholder sundt fedt i form af umættede fedtsyrer. Du finder desuden masser antioxidanter i olien, ligesom de flerumættede omega-6 fedtsyrer også kan fås gennem olivenolien.  

pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.