Sesamolie
Sesamolie er en ganske velsmagende og alsidig olie, som udvindes af sesamfrø. Olien bidrager godt indvortes såvel som udvortes, derfor benyttes den også både til kosmetik og madlavning, hvor den kan indgå i bagning, stegning og salater. Læs mere...
Om sesamolie
De små lyse sesamfrø er ikke blot gode i madlavning og bagning, men også rige på en olie, som er hyppigt anvendt i det asiatiske køkken. Sesamolien har været kendt i årtusinder grundet dens anvendelse i Indien – her var olien tidligere værdsat i forbindelse med helbredelse og formodningen om anti-inflammatoriske egenskaber.
Sesamolien kan findes både på en lys form af uristede sesamfrø samt en mørkere olie af ristede sesamfrø. Processen med ristning sker inden presning og udvinding af den delikate olie. Forskellen er at finde i smagen af olierne. Den lyse sesamolie har en mild smag af sesam, hvorimod den mørkere version har en mere markant og brændt nøddesmag.
Næringsindhold
Med sesamolien forbindes en masse gode egenskaber – blandt andet grundet dens gavnlige indhold af:
- Antioxidanter
- E-vitamin
- B-vitamin
- Calcium
- Magnesium
- Omega-3 fedtsyrer
- Omega-6 fedtsyrer
- Protein
Fedtsyrerfordelingen er følgende:
Mættede fedtsyrer: 14%
Enkeltumættede fedtsyrer: 42%
Flerumættede fedtsyrer: 44%
Sesamolie til madlavning
Om end man vælger en lys eller mørk variant er sesamolie en af de helt karakteristiske, velduftende og smagfulde olier. Olien er både stabil og resistent over for harskhed.
Sesamolie er anvendt i alt fra stegning til bagning. Mange hælder også den velsmagende olie udover diverse salater, i dressinger og marinader. I det europæiske køkken er den lyse sesamolie mest anvendt, hvorimod den aromatiske mørke sesamolie er den fortrukne i asiatiske retter som smagsfremhæver.
Vær opmærksom på, at den ristede sesamolie (mørk) ofte kun behøves at tilsættes i små dryp, da den kan virke gennemtrængende ligesom krydderier. I det asiatiske køkken tilsættes den ofte efter endt tilberedning af maden.
Prøv for eksempel Urtekram Koldpresset Sesamolie eller Clearspring Økologisk Sesamolie ovenpå stegte grøntsager, i nudelretter eller marinader, hvor det vil efterlade en vidunderlig, nøddesmag og samtidig berige anretningen med noget sundt og nærende.
Opbevaring
Olie bør undgå direkte sollys, men også køleskab temperaturer. Den bør opbevares tørt, men gerne køligt i et køkkenskab, for at undgå at den bliver tyk, sløret eller grumset. Sesamolie vil med tiden blive harsk og udvikle bismage.
Sesamolie til hudpleje
I flere hudplejeprodukter kan du finde den fine sesamolie. Den trænger både godt ind i huden og virker både blødgørende, beskyttende og forebyggende. I flere hårprodukter virker den næringsgivende og styrkende.