Afføringsmiddel - afføringspiller
Et afføringsmiddel kan afhjælpe forstoppelse. Afføringsmiddel findes som afføringspiller og orale opløsninger. Bl.a. er Dulcolax et populært mærke inden for afføringspiller. Forstoppelse, også kendt som obstipation, kan kendetegnes ved hård/knoldet afføring, som kommer med flere dages mellemrum. Læs mere om afføringsmidler her!
Hvad er afføringsmiddel?
Afføringsmidler anvendes til at behandle forstoppelse, som er en tilstand, hvor det er svært eller smertefuldt at tømme tarmen. Afføringsmidler kan hjælpe med at fremme tarmbevægelserne eller de kan virke blødgørende på tarmindholdet og derved lette afføringen.
Der er flere forskellige typer afføringsmidler tilgængelige, herunder osmotiske afføringsmidler og peristaltikfremmende afføringsmidler.
Mange har oplevet at have forstoppelse og det kan til tider være smertefuldt og vække ubehag. Du vil typisk opleve enten slet ikke at kunne komme af med afføring eller at din afføring er tør, knoldet og smertefuld at komme af med. Mange oplever også oppustethed i forbindelse med forstoppelse.
Er det ikke muligt for dig at slippe af med din forstoppelse ved at spise en fiberrig kost og få den rette mængde væske, kan det blive nødvendigt at anvende et afføringsmiddel, for at få gang i maven igen. Du kan få afføringsmidler i håndkøb samt råd og vejledning her på siden. Du kan se alle vores kyndige fageksperter her.
Hvorfor får jeg forstoppelse?
Forstoppelse kan opstå af flere grunde. Nedenunder finder du 6 forskellige grunde til forstoppelse.
- Hvis du ikke drikker nok væske, kan afføringen blive tør og svær at komme af.
- Hvis du ikke får nok fibre, da de er vigtige for at opretholde en normal fordøjelse og for at hjælpe afføringen med at bevæge sig gennem tarmene.
- Hvis du sidder meget ned i løbet af dagen, kan det gøre det svært for afføringen at bevæge sig gennem tarmene.
- Noget medicin kan påvirke tarmene og føre til forstoppelse.
- Stress kan have en negativ indvirkning på fordøjelsessystemet og kan føre til forstoppelse.
- Hormonelle ændringer, såsom dem, der opstår under graviditet eller overgangsalder, kan også føre til forstoppelse.
Typer af afføringsmiddel
Der findes flere forskellige slags afføringsmidler, som alle på den ene eller anden måde, hjælper mod forstoppelse. De forskellige typer af afføringsmiddel kan overordnet deles ind i osmotiske- og peristaltikfremmende afføringsmidler.
Osmotiske afføringsmidler
Osmotiske afføringsmidler er dem som mange kalder blødgørende afføringsmidler.
Langt de fleste virker ved at øge mængden af væske i tarmene for at hjælpe til at fremme afføring. De virker ved at trække væske ind i tarmen fra omgivende væv, hvilket gør afføringen blødere, så den lettere kan passere. Dette kan f.eks. være Magnesia og Lactulose. Ved brug af disse afføringsmidler, er det vigtig at drikke nok væske i løbet af dagen, da væsken skal bruges for at afføringsmidlet kan virke optimalt.
Der findes også andre osmotisk virkende afføringsmidler, som f.eks. Movicol og Gangiden. Disse elektrolytopløsninger binder også vand i tarmens indhold og blødgør det, men uden tab af salte eller vand fra kroppen.
Osmotiske afføringsmidler kan du både finde som tabletter, klysma, pulver og flydende form.
Peristaltikfremmende afføringsmidler
Peristaltikfremmende afføringsmidler er en type afføringsmiddel, der hjælper med at fremme tarmbevægelser ved at øge muskelaktiviteten i tarmene, i modsætning til osmotiske afføringsmidler som blødgør tarmindholdet. De peristaltikfremmende afføringsmidler virker ved at stimulere tarmen, så afføringen bliver ført videre i systemet. Denne form for afføringsmiddel bliver typisk brugt ved tømning af tarmen, f.eks. inden en undersøgelse, eller ved smertefuld afføring, hvor de osmotiske afføringsmidler ikke er tilstrækkelige.
Der er flere forskellige typer peristaltikfremmende afføringsmidler, herunder f.eks. Dulcolax, Laxoberal og Actilax. Disse midler bruges mod forstoppelse, men bør kun anvendes i en kortere periode, da tarmene ellers kan tilvænne sig effekten af lægemidlet. Det er derudover også vigtigt at drikke rigeligt med væske, mens du tager peristaltikfremmende afføringsmidler for at undgå dehydrering.
Peristaltikfremmende afføringsmidler kan du både finde som tabletter, stikpiller og orale dråber.
Afføringsmiddel til rektal brug
Udover orale afføringsmidler, findes der også afføringsmidler til rektal brug. Disse vil enten være osmotiske- eller peristaltikfremmende afføringsmidler. Afføringsmiddel til rektal brug virker lokalt i endetarmen og benyttes ofte til tømning af endetarmen inden en undersøgelse, sengeliggende, som ikke kan komme på toilettet selv eller, hvis forstoppelsen sidder i det sidste stykke af endetarmen. Disse typer afføringsmidler giver hurtigvirkende effekt ofte allerede indenfor 5-30 minutter. Afføringsmidler til rektal brug kan f.eks. være Microlax, Klyx og Dulcolax stikpiller.
Hvad er klysma?
Klysma er en betegnelse for flydende lægemidler, der anvendes rektalt mod forstoppelse eller tømning af tarmen inden en undersøgelse.
Sådan anvender du klysma
Klysma får du i som endosis-beholdere af hygiejniske grunde. Rektalspidsen på beholderen indføres så dybt i endetarmen som muligt. Det er en god ide at ligge på venstre side med bøjede ben imens spidsen indføres, dette er for at sikre, at væsken løber ned i tarmen. Det er vigtigt at holde beholderne trykket sammen under udtagningen, for at midlet ikke suges tilbage i beholderen igen.
Større klysma bør opvarmes til kropstemperatur inden den indføres for at undgå ubehag og irritationer.
OBS! Læs altid indlægssedlen inden brug.
8 tip til at undgå forstoppelse: En guide til at opretholde en normal tarmfunktion
- Spis en sund og afbalanceret kost, rig på fiber. Frugt, grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn er alle gode kilder til fiber.
- Drik rigeligt med vand og andre væsker for at holde afføringen blød og let at passere.
- Motion regelmæssigt. Fysisk aktivitet kan hjælpe med at stimulere tarmene og fremme regelmæssige afføringer.
- Undgå at sidde eller stå i længere perioder.
- Undgå at ignorere trangen til at afføre. Jo længere du venter, jo sværere bliver det at passere afføringen.
- Undgå at bruge for meget afføringsmidler, da det kan skade tarmene og gøre det sværere at have regelmæssige afføringer på lang sigt.
Det er altid en god ide at henvende dig til din læge, hvis du døjer med forstoppelse.
Du kan se alle vores håndkøbslægemidler mod mave- og tarmlidelser her.