Allergone 8 mg. - 12 kapsler
Allergone - Et antihistamin mod allergiske symptomer
Allergone er et håndkøbslægemiddel til behandling af allergi. Det aktive lægemiddelstof er Acrivastin.
Anvendelse og virkning
Allergone anvendes ved overfølsomhedsreaktioner f.eks. nældefeber, høfeber eller gener ved insektstik. Præparatet virker ved at modvirke effekten af histamin på kroppens celler. Histamin er et stof, som frigives ved allergiske reaktioner og giver kløe, øget slimdannelse og rødme i huden m. fl.
Allergones begyndende virkning ses i løbet af 15-25 min. og maksimal virkning i løbet af 1½-2 timer. Virkningen varer i 8-12 timer.
Dosering
Voksne: 1 kapsel efter behov, d.v.s. når symptomerne opstår, højst 3 gange dagligt.
Graviditet og amning
Allergone bør ikke anvendes under graviditet eller amning pga. utilstrækkelig data. Læs mere i indlægssedlen.
Bivirkninger
Det er almindeligt at opleve døsighed, ved anvendelse af Allergone.
Forholdsregler
- Midlet skal anvendes med forsigtighed ved meget dårligt fungerende nyrer.
- Hvis man skal have lavet en priktest, skal behandlingen stoppes 3 dage før.
Indhold: 12 kapsler.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her