Nikotintyggegummi

Mange foretrækker ved et rygestop at benytte sig af nikotintyggegummi til at lindre abstinenserne fra nikotinafhængigheden. Hvis du vil vide mere om rygestop kan du læse denne artikel.

Hvad gør nikotintyggegummi? | Hvordan bruger jeg nikotintyggegummi? 

29 Produkt(er)

Hvad gør nikotintyggegummi?

Som ryger indtager du sammen med røgen nikotin, og det kan derfor være svært at stoppe rygningen, fordi du bliver afhængig af den jævne tilførsel af nikotin. I forbindelse med et rygestop kan nikotintyggegummi anvendes, når den akutte rygetrang melder sig, da det hurtigt frigiver nikotin til blodbanen, når det tygges på. Nikotinen lindrer de abstinenser, du ellers ville opleve pga. din afhængighed, og du har derfor mindre tendens til at gå tilbage til rygning ved brug af nikotintyggegummi. 


Hvordan virker et nikotintyggegummi?

Nikotintyggegummi fra Nicorette og Nicotinell kan findes hos Med24 i to styrker: 2 mg og 4 mg. Hvis du ryger mindre end 20 cigaretter om dagen kan du bruge den mildere styrke på 2 mg, mens de lidt stærkere nikotintyggegummi med 4 mg er beregnet til rygere, som har været vant til at ryge mere end 20 cigaretter om dagen.

Du bruger nikotintyggegummi som en hjælp til rygestop, hvor du tager et stykke tyggegummi, når trangen til at ryge melder sig. De første uger af et rygestop tages 1 stykke nikotintyggegummi hver gang du føler trang til at ryge. Du må dog ikke bruge mere end 24 stykker nikotintyggegummi om dagen. Langsomt trapper du ned på dit daglige forbrug af nikotintyggegummi, så du langsomt vænner kroppen til ikke at få nikotin.

Under hvert produkt kan du finde en nøjagtig guide til dosering og brug alt efter nikotintyggegummiets styrke og dine rygevaner. 

Sådan bruges et nikotintyggegummi

Nikotintyggegummi er et effektivt rygestop produkt, og virker ved at mindske den opstående rygetrang. Du skal ikke bruge nikotintyggegummi som et helt almindeligt tyggegummi, da der frigives for store mængder nikotin, hvis du bare tygger løs i lang tid. Tyg derfor langsomt på tyggegummiet mellem 10 og 20 gange, indtil du kan fornemme smagen af nikotin, hvorefter du gemmer tyggegummiet under tungen eller mellem tandkødet og kinden, indtil smagen er væk. Denne proces gentages, indtil der er gået omkring en halv time, hvorefter al nikotinen er tygget ud af tyggegummiet og er blevet optaget i blodet.  


Er nikotintyggegummi farligt?

Man bør altid følge anbefalingerne for dosering for det enkelte produkt, for ikke at risikere at få for meget nikotin. Voksne skal dog indtage meget store mængder nikotin indenfor kort tid (ca. 60 mg) før man risikerer at opleve nikotinforgiftning og dødelig dosis, men dette tal kan variere alt efter kropsvægt, tidligere rygevaner og måden nikotinen er optaget på. Man skal dog være opmærksom på, at børn kun tåler meget små mængde nikotin, og derfor aldrig må have adgang til nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater. Nikotinforgiftning kan nemlig føre til blandt andet opkastning, diarré, syns- og høreforstyrrelser, svimmelhed, kramper, nedsat blodtryk, koma og i værste tilfælde død.

Som gravid anbefales det at forsøge at gennemføre et rygestop uden brug af nikotinerstatning som nikotintyggegummi. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, bør du handle i samråd med lægen omkring et evt. brug af nikotinerstatning. 


Køb nikotintyggegummi hos Med24

Hos Med24 kan du finde en lang række nikotintyggegummi fra Nicorette og Nicotinell, som fås i pakninger af forskellig størrelse, styrke og med forskellige smage. Disse smage inkluderer de klassiske smage som mint og spearmint men også lakrids, fruit, fruitmint, freshmint og icemint. 

Hvis du ikke er så glad for at tygge tyggegummi, kan du vælge andre alternativer til at afhjælpe din nikotinafhængighed. Prøv fx nikotinplaster, som er en enkel løsning, hvor du blot skal skifte et plaster på fx armen eller maven efter et bestemt antal timer. 

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.