Dukada Trio til Solostar fra Sanofi
Dukada Trio er en 3-i-1 SmartCap / Erstatningshætte, der passer til Solostar fra Sanofi
Dukada erstatningshætte er meget mere end blot en timer!
Dukada Trio er et 3-i-1 tilbehør (SmartCap), der giver flere muligheder til brugere af insulinpenne. Dukada har 3 nyttige funktioner, som gør livet med diabetes lidt lettere. Dukada Trio er en multifunktionel erstatningshætte til insulinpenne, som husker, belyser og stabiliserer injektioner af insulin.
Pennen har en indbygget timer til når du glemmer, hvor lang tid der er gået, siden du tog din seneste insulin, på denne måde mindsker du risikoen for at tage dobbelt dosis. Pennen har desuden lys på nålen og huden, således at du nemt kan tage din insulin i mørke, uden at tænde lys. Pennen har et foldegreb, som er yderst praktisk hvis du ryster på hænderne eller tager insulin ”på farten”.
Dukada Trios udgave til SoloStar kan anvendes sammen med Sanofis SoloStar engangspenne til:
- Lantus
- Apidra
- Insuman
Dukada Trios batteri kan skiftes (normal holdbarhed 6 – 8 måneder). Produktet er meget kompakt, let og forlænger ikke pennen, og er derfor super nem at have med på farten.
OBS! Brugeren bevarer det fulde ansvar for at tage den korrekte dosis insulin på det rigtige tidspunkt. DUKADA Trio skal anvendes som et hjælpemiddel og kan ikke erstatte andre hjælpemidler såsom blodsukkermålere. Du opfordres til altid at følge din læge eller sygeplejerskes råd med hensyn til din behandling og følge din insulin pens brugermanual.