Klamydia Test (kvinde) - 1 stk
Klamydia Test (kvinde) - 1 stk
Dynamic Code test til klamydia er en enkel hjemmetest til påvisning af klamydiainfektion.
Med testen tager man en enkel vaginalprøve derhjemme, og indsender den herefter til et laboratorium (æsken fungerer som en frankeret returemballage, og der er påtrykt adresse).
Man kan hente prøveresultatet på laboratoriets hjemmeside inden for 24 timer (på hverdage) efter, at prøven er modtaget på laboratoriet.
Man skal bruge koden, som er på indlægssedlen for at hente svaret. Husk derfor at gemme koden.
Hvis det viser sig, at man har en klamydiainfektion, skal man hurtigst muligt søge lægehjælp, så man kan komme i behandling og foretage smittesporing.
Klamydia er den hyppigst rapporterede kønssygdom i Danmark.
Den overføres ved ubeskyttet sex.
Ofte er der ingen symptomer, og man mærker derfor ikke klamydiainfektionen.
Symptomer som kan opstå i forbindelse med en klamydiainfektion hos kvinder er svie/smerter ved vandladning, udflåd fra underlivet, blødningsforstyrrelser, kløe og smerter nederst i maven.
Symptomer som kan opstå i forbindelse med en klamydiainfektion hos mænd er svie/smerter ved vandladning, udflåd fra urinrøret og kløe.
Det er vigtigt at behandle klamydia så hurtigt som muligt for at undgå komplikationer. En ubehandlet klamydiainfektion kan føre til nedsat fertilitet hos både kvinder og mænd.
Hvis man har mistanke om, at man er smittet, er det vigtigt at blive testet.
Klamydia behandles med antibiotika.
Anvendelse
Æsken indeholder instruktioner, steril testpind til vaginal prøve i en beskyttende beholder (rør) og frankeret returforsendelse.
Det er vigtigt at følge instruktionerne nøje.
Når testen er udført, skal den omgående sendes til laboratoriet for analyse.