Pascoflair - 30 tabl.
Pascoflair er et traditionelt plantelægemiddel med indehold af ekstrakt af passionsblomstens urt til lindring af milde symptomer på mental stress og søvnbesvær
Pascoe Naturmedizin er en over 100 år gammel familievirksomhed, som producerer kosttilskud og naturmedicin på deres egen fabrik i Giessen i Tyskland. Pascoflair er et af deres mest berømte produkter.
45% af alle danskere er generede af søvnbesvær og 16,8% af danskerne føler sig stresset i hverdagen. Det vil Pascoflair gøre op med. Produktet indeholder ekstrakt af passionsblomstens urt til lindring af milde symptomer på mental stress og søvnbesvær. Indikationen er alene baseret på traditionel anvendelse, dvs. erfaringer med anvendelse kendt gennem længere tid.
Så har du udfordringer med at falde i søvn eller oplever milde tegn på mental stress, kan Pascoflair være den ideelle hjælp for dig.
Dosering og anvendelse:
Tag altid lægemidlet nøjagtigt som beskrevet i indlægssedlen eller efter lægens anvisning.
Er du i tvivl, så spørg lægen.
Voksne, ældre:
Ved milde symptomer på mental stress: 2-3 tabletter daglig, fordelt jævnt over hele dagen.
Ved søvnbesvær: 1-2 tabletter en halv time før sengetid.
Maksimal daglig dosis: 3 tabletter.
Tabletterne skal synkes hele med rigelig væske (helst et glas vand).
Kontakt lægen hvis du får det værre eller hvis du ikke får det bedre i løbet af 14 dage. Det gælder også, hvis du får bivirkninger, der ikke fremgår af indlægssedlen.
Produktet kan påvirke evnen til at køre og bruge maskiner. Du må ikke føre motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis du er påvirket.
Må ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning.
Anbefales ikke til gravide og ammende kvinder.
Tag ikke Pascoflair, hvis du er allergisk overfor passionsblomst eller et af de øvrige indholdsstoffer.
Anden medicin kan påvirke behandlingen med Pascoflair, eller Pascoflair kan påvirke behandlingen med anden medicin. Du skal derfor altid tale med apotek eller læge, hvis du bruger anden medicin eller har gjort det for nylig. Det gælder også for medicin, som ikke er på recept, naturlægemidler, stærke vitamin og mineraler samt kosttilskud. Der er i øjeblikket ikke kendskab til problemer med brug af Pascoflair sammen med andre lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler eller kosttilskud.
Pascoflair indeholder glucose og saccharose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig fructoseintolerans, glucose/galactose malabsorption og sucrase-/isomaltasemangel.
Kontakt læge, skadestue eller apotek, hvis du eller andre, har taget flere Pascoflair end der står her og vedkommende af den grund føler sig utilpas. Tag pakningen med. Der er ikke set tilfælde af overdosering med Pascoflair.
Hvis du har glemt at tage Pascoflair, må du ikke tage en dobbeltdosis som erstatning for den glemte dosis.
Bivirkninger:
Dette lægemiddel kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.
Der er i øjeblikket ikke kendskab til bivirkninger inden for den godkendte anvendelse.
Indberetning af bivirkninger:
Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge, sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige bivirkninger, som ikke er medtaget i indlægssedlen. Du eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, DK-2300 København S, Websted: www.meldenbivirkning.dk, E-mail: dkma@dkma.dk
Ved at indberette bivirkninger kan du hjælpe med at fremskaffe mere information om sikkerheden af dette lægemiddel.
Opbevaring:
Må ikke opbevares over 30 °C.
Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
Brug ikke lægemidlet efter den udløbsdato, der står på pakningen efter "EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Af hensyn til miljøet må du ikke smide medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden. Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe medicinrester.
Læs mere på indlægssedlen:
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her.
Indhold:
30 tabletter
Aktiv substans: 425 mg. ekstrakt (som tørekstrakt) af Passiflora incarnata L., herba (DER 5-7:1), svarende til ca. 2-3 g. tørret passionsblomst, urt. Ekstraktet er fremstillet med ethanol 50% (V/V), Øvrige indholdsstoffer: Saccharose, maltodextrin, talkum, kalciumkarbonat, croscarmellosenatrium, silica (kolloid, vandfri), cellulose), stearinsyre, hypromellose, akaciegummi, magnesiumstearat, glukose (flydende, sprøjtetørret), tragant, shellac, bivoks (hvid), karnaubavoks, gul jernoxid E172