Flystrømper

Hvis du døjer med hævede ben og ubehag, når du sidder for meget stille, kan du iføre dig et sæt flystrømper på flyrejsen, som øger cirkulationen af væske og blod i benene, og dermed mindsker ubehag.

Hvordan hjælper flystrømper? | Hvilken størrelse skal jeg vælge? | Hvilken kompressionsklasse skal jeg vælge? 

11 Produkt(er)

Hvordan hjælper flystrømper?

Flystrømper eller rejsestrømper har samme formål som støttestrømper og kompressionsstrømper, nemlig at bidrage til øget blodcirkulation i benene og give støtte til muskler og led. De er derfor ideelle at benytte, når du sidder stille i lange perioder som f.eks. på flyrejser. Flystrømper bruges også til at forebygge hævelse, væske- og blodsamling i underbenene, som ellers kan øge risikoen for blodpropper. 

Da flystrømper har et højere tryk ved anklerne, og er aftagende opad mod knæet, ledes blodet fra fødderne og opad mod hjertet. Rejsestrømper er længere en almindelige strømper for at give en optimal støtte, og den øgede cirkulation, som følge af trykket, kan også have en lindrende effekt overfor uro i benene.  


Farver og materialer

Du kan have forskellige ønsker i forhold til strømperne og resten af dit tøjs udseende, og derfor kan du finde både enkle og elegante sorte flystrømper og strømper i brun/beige for et mere neutralt look. Strømperne kan fås i nylon, hvis du foretrækker en glat og stadig elastisk strømpe, der giver det største tryk på anklen og har aftagende tryk op mod knæet. 

Derudover kan du vælge en strømpe af 56% bomuld, 26% Dry Yarn, 10% Polamid og 8% Elastane, som er dejlig blød og åndbar, og som kan bruges af måde mænd og kvinder. Bomuldsstrømpens indhold af Dry Yarn giver ekstra god ventilation og elasticitet, så strømpen ikke bliver ubehagelig at have på - selv efter mange timers rejse. 


Størrelse på strømperne

Når du skal anskaffe dig et par flystrømper, er det vigtigt, at du får den rigtige størrelse for at være sikker på, at du får optimal støtte fra strømpen. Alle - både mænd og kvinder – kan og bør benytte sig af flystrømper på længere stillesiddende rejser som bil-, bus-, tog- og flyrejser, og derfor findes flystrømper også i mange forskellige størrelser. 

Det anbefales, at du måler både læg og ankel, inden du anskaffer dig et par flystrømper, for at finde den bedste størrelse. I tabellen nedenfor kan du finde den størrelse, hvor dine mål passer bedst muligt i forhold til skostørrelse, læg- og ankelmål.  

Mabs størrelse Skostørrelse Læg mål Ankel mål
Small 36-38 28-34 cm 18-21 cm
Medium 38-40 31-37 cm 20-23 cm
Large 40-42 34-40 cm 22-25 cm
X-Large 42-44 37-43 cm 24-27 cm
XX-Large 44-47 40-46 cm 26-29 cm

Kompressionsklasse

Som regel vælger de fleste flystrømper til rejsen af kompressionsklasse 1, da det for mange er nok med et tryk på 15-21 mmHg for at modvirke væskesamling, og hjælpe på blodomløbet ved længerevarende og stillesiddende rejser. Hvis du normalvis bruger kompressions- eller støttestrømper pga. sygdom eller operation, kan det selvfølgelig være nødvendigt med et andet sæt kompressionsstrømper, som har en højere kompressionsgrad. 

De forskellige flystrømper, som kan findes her på siden, er kompressionsklasse 1, og dette tryk er perfekt til at stimulere cirkulation i det nederste af benene, når man ikke er aktiv. 


Vask af flystrømper

Flystrømperne bør som alle andre strømper vaskes efter brug, for at bevare strømpens elasticitet og støtteevne bedst muligt. Flystrømperne kan nemt vaskes i vaskemaskinen enten ved 40oC eller 60oC alt efter, hvilket materiale strømpen er lavet af. Strømperne bør dog altid vaskes uden skyllemiddel, men de kan ellers gå i vaskemaskinen uden problemer, og behøver ikke blive vasket ved skånsom vask eller i hånden.  


Flystrømper til gravide

Som gravid på rejsen, er der mange ting, der skal tages særligt hensyn til. Én af tingene er blodomløbet, og udover at forsøge at bevæge sig så meget som muligt under rejsen er det en god idé for gravide at benytte sig af flystrømper. På den måde kan du bedst muligt undgå ubehag og hævede ben og fødder, samtidig med at du mindsker risikoen for en eventuel blodprop, som ikke-gravide rejsende også gør.

Som gravid bør du også overveje, om du kan bruge de samme flystrømper, som da du ikke var gravid, da tykkelsen på benet ofte ændres ved graviditet. Derfor kan det være nødvendigt at måle sine lægge og ankler igen, og overveje om der skal investeres i et nyt sæt flystrømper. Du kan som gravid sagtens bruge størrelsesguiden længere oppe på siden.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.