Lus - Bekæmp lus hos børn
Hos Med24.dk kan du købe effektive midler til bekæmpelse og forebyggelse af lus. Vi tilbyder produkter fra eksklusive mærker som Austrailian Bodycare, Linicin, Hedrin og SkinOcare til skarpe priser samt med mulighed for hurtig levering! Læs:
Undgå lus | Bekæmpelse af lus | Hold dit barn lusefri | Sundhedsstyrelsens punkter om lus
Har dit barn fået lus?
Blot tanken om lus kan få det hele til at krible og krable. Desværre er hovedlus en stor plage både i skolen og børnehaverne. Særligt børn i alderen 3-10 år er i smittefare, men smitten med lus kan sagtens viderebringes til resten af familiens medlemmer.
Heldigvis kan du nedenfor gøre dig klogere på, hvorledes du kan undgå, at både du og dit barn bliver smittet med lus. Vi har også beskrevet, hvordan du kan bekæmpe lusene bedst mulig, såfremt uheldet allerede er ude.
Sådan undgår du, at dit barn bliver smittet med lus
I daginstitutionerne tilbringer børn mange timer sammen i leg – her vil der ofte være nær kontakt med skub, kram og børn der mosler rundt, hvilket giver nem adgang for lusene at vandre fra det ene hår til det andet.
Piger får oftere lus end drenge – det skyldes som regel, at piger har længere hår end drenge, men mange faktorer spiller ind, når det gælder risikoen for at blive smittet med de små, kriblende insekter.
Vær opmærksom på...
Det kan være svært at ane lus. Mange opdager først angrebet, når barnet er begyndt at klø sig en del i hovedbunden. Luseæg vil derimod ofte være nemme at få øje på. De ligner stort set skæl, men adskiller sig ved, at de sidder klistret fast på håret. Modsat er skæl let at fjerne.
Sådan bliver man smittet
Hovedlus smitter udelukkende ved tæt kontakt – de kan hverken flyve eller springe, men kravler fra ét hoved til et andet. Du bør derfor være opmærksom ved tæt kontakt mellem børn og desuden undgå bytning af eksempelvis huer, tøj og cykelhjelm. Hårbørster, som benyttes af både venner og diverse familiemedlemmer, giver også en stor smittefare.
Anvend forebyggende lusemidler
En af de bedste måder at undgå luseangreb på, er ved forebyggelse. I vores sortiment kan du derfor finde flere produkter til forebyggelse af luseangreb. Linicin Prevent Spray og Alphanova Zeropou Shampoo – Nul Lus beskytter alle effektivt mod angreb med lus, samtidig er de skånsomme og sikre for barnet at anvende.
Du kan med stor fordel anvende disse i perioder med høj risiko for smitte i skolen, derhjemme eller i børnehaven.
Bekæmpelse af lus
Øv, uheldet har været ude, og du sidder nu med et barn, som klør hysterisk i hovedbunden. Du vil gerne af med de små kryb på den mest effektive vis, men samtidig skåne dit barn for skadelige midler (heldigvis er vores sortiment udelukkende fyldt op med sikre og skånsomme midler!).
Det er helt forskelligt, hvorledes man foretrækker at gribe sagen an. Man kan enten:
- Kæmme håret
- Bruge lusemiddel
- Anvende både lusemiddel og kæmning
Vær opmærksom på, at man kun må anvende behandlende lusemidler eller lusekur på børn, der i forvejen er angrebet. Er der hverken lus eller æg at finde på dit barn efter besked om lus i skolen, kan du i stedet anvende en forebyggende spray eller kæmning for at sikre dit barn.
Kæmning
En tættekam er et godt alternativ til behandling. Ønsker du at fjerne lus ved kæmning, bør dette ske hver anden dag i 14 dage. Er dette ikke nok til at fjerne lusene, bør du i stedet gøre brug af et lusemiddel.
Populære lusemidler
Austrailian Bodyvare Anti Lice er en effektiv lusebehandling, som både virker mod luseæg og hovedlus. Anti Lice er ikke blot hård mod lus, men også en god og sund hovedbundskur. Behandlingen indeholder blandt andet tea tree oil, som også er kendt for at holde lusene på afstand.
Hedrin ONCE flaske. Dette lusemiddel dræber hovedlus såvel som æg. Produktet er blidt mod hud og hår og kan anvendes så ofte, som det er nødvendigt, uden at lusene har mulighed for at udvikle resistens. Foretrækker man at anvende en shampoo er Linicin Shampoo yderst effektiv til at fjerne hovedlus. Shampooen hæmmer desuden udviklingen af luseæg uden risiko for resistens.
Forbliv lusefri
Det er vigtigt at tage sine forbehold. Hvis dit barn har været smittet med lus, men både luseæg og hovedlus nu er bekæmpet, er det stadig en god idé at anvende et forbyggende middel eller kæmning i en periode efterfølgende. Der kan stadig være risiko for at blive gensmittet, såfremt der findes personer i vennekredsen, som stadig har lus.
For at holde dit barn lusefri kan du altid kæmme det en gang om ugen og desuden anvende forebyggende midler i ny og næ (perioder med risiko for smitte). Flere kommer blot et par dråber ren tea tree oil i deres shampoo derhjemme – det skulle efter sigende holde de små kryb på afstand.