Natur Drogeriet
Natur-Drogeriet er en 100% dansk virksomhed, hvor kvalitet er højeste prioritet. Læs mere om Natur-Drogeriet her!
Natur Drogeriet - Danmarks ældste helsekostproducent
Natur-Drogeriet har siden 1945 leveret produkter til dagligt velbefindende til forbrugere i både ind- og udland, og det gør firmaet til Danmarks ældste helsekostproducent. De producerer selv størstedelen af deres produkter i Danmark, og både produktionen og administrationen er samlet under samme tag i Hørning mellem Skanderborg og Aarhus.
Selvom firmaet efterhånden har mange år på bagen, formår produktudviklerne stadig at følge med tidens trends, og det afspejler sig i produkterne – både når det kommer til opdatering af eksisterende produkter og nyheder.
Landskendt for naturmidler der virker
Urter og tørrede plantedele kaldes også droger. Da det er fundamentet for Natur-Drogeriet, stammer navnet heraf. Hos dem er naturens skatkammer i højsædet, og de sætter en ære i at viderebringe årtusindes viden og tradition af disse droger.
Der er en række fordele, når du køber produkter fra Natur-Drogeriet, og som kunde hos dem får du blandt andet:
- Danskproducerede produkter
- Et bredt sortiment
- Produkter af høj kvalitet
Stort udvalg af kvalitetsprodukter til din sundhed
Hos Natur-Drogeriet finder du et bredt sortiment af kosttilskud, fødevarer og helsekostprodukter, og sortimentet er under konstant udvikling, så det tilpasses kundernes ønsker.
Det brede og lækre udvalg gør det enkelt at træffe sunde valg og nemt at finde noget til enhver sjæl og behov. Med Natur-Drogeriet bliver der derfor plads til flere gode dage hele livet.
Blandt kundernes favoritter finder du:
Natur-Drogeriet Tryptonat, der er et kosttilskud med blandt andet baldrian, der hjælper dig til at falde i søvn, og magnesium, der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet.
Natur-Drogeriet Urte Pensil, som er en enestående kombination af urter – blandt andet echinacea, der bidrager til immunsystemets normale funktion.
Natur-Drogeriet Rødkløver, der medvirker til at mindske lettere gener i forbindelse med overgangsalderen
Natur-Drogeriet Curcuma Black, som indeholder gurkemejerod, der blandt andet er med til at vedligeholde dine leds fleksibilitet.