Nicotinell Tyggegummi

Slip for abstinenserne fra nikotinafhængigheden med et nikotintyggegummi fra Nicotinell, og få succes med dit valg om at droppe cigaretterne! 

Rygestop med Nicotinell | Hvilken styrke skal jeg vælge? | Smagsvarianter 

16 Produkt(er)

Rygestop med hjælp fra Nicotinell

Vil du gerne skære ned på eller helt stoppe dit forbrug af cigaretter eller anden tobak? Så har de hos Nicotinell flere smarte hjælpemidler, der skal gøre processen lettere og mere behagelig. Med et nikotinpræparat kan du nemlig øge dine chancer for succes markant, da abstinenser fra nikotinafhængighed kan være svære at ignorere gennem ren viljestyrke. 

Rigtig mange danskere har haft glæde af nikotintyggegummi eller andre nikotinpræparater fra Nicotinell i forbindelse med deres rygestop, hvor første skridt har været at lægge cigaretterne. Herefter kan du foretage en gradvis nedtrapning i forbruget af nikotinpræparater, så du til sidst er helt fri for din nikotinafhængighed.  


Sådan vælger og bruger du nikotintyggegummi fra Nicotinell

Nicotinell har nikotintyggegummi i to forskellige styrker - altså to forskellige doser af nikotin pr. Tyggegummi: 

  • 2 mg pr. Stk
  • 4 mg pr. Stk

Når du skal vælge, hvilken styrke nikotintyggegummi, der passer bedst til dit behov, skal du vurdere, hvor stor din afhængighed er. En god måde er ved at tælle dit daglige forbrug af cigaretter, hvor du typisk vil skulle anvende tyggegummi med 2 mg, hvis du ryger mindre end 20 cigaretter om dagen. Hvis du derimod har en stærk afhængighed med mere end 20-30 cigaretter om dagen, kan du med fordel vælge varianten med 4 mg pr tyggegummi for at være sikker på, at abstinenserne fra nikotinafhængigheden ikke bliver for voldsomme.  

Lær at tygge nikotintyggegummi korrekt

Når rygetrangen melder sig, kan du tage et stykke tyggegummi, der efter kort tid frigiver nikotin, der optages i kroppen gennem slimhinderne i munden. Du skal dog ikke bare tygge løs, som var det et almindeligt tyggegummi, for så frigives der for store mængder nikotin i løbet af meget kort tid. Tyg derimod langsomt på tyggegummiet mellem 10 og 20 gange eller indtil du kan fornemme en smag af nikotin, hvorefter du lader tyggegummiet hvile mellem kind og tandkød eller under tungen.  

Når nikotinsmagen er væk, tygger du et par gange på tyggegummiet igen, hvorefter du holder en pause. Denne proces gentager du i en halv times tid, hvorefter tyggegummiet ikke længere indeholder nikotin.  

Du bruger altså Nicotinell tyggegummi efter behov, men du må ikke bruge mere end 25 stk. Tyggegummi i løbet af en enkelt dag. Nikotin kan nemlig godt være farligt i for store mængder, og særligt børn tåler kun en meget lille mængde nikotin. Hold derfor altid nikotintyggegummi væk fra børn og sørg for, at det ikke kan forveksles med almindeligt tyggegummi.  

Nikotintyggegummi eller nikotinplaster?

Nikotintyggegummi adskiller sig fra nikotinplastre ved både at lindre abstinenserne fra nikotinafhængigheden men samtidig distrahere dig fra trangen til at ryge ved at aktivere munden. Mange synes, at det hjælper at tygge på tyggegummi, når de ellers har lyst og trang til at ryge en cigaret, fordi de er vant til bevægelsen med at føre cigaretten op til munden, men kan erstatte den med den tyggende bevægelse.  

Til den akutte nikotintrang er tyggegummi med nikotin desuden en god løsning, da nikotinen hurtigt optages efter blot et par tyg, og du derfor hurtigt kan opleve en lindring af nikotintrangen.  


Vælg mellem flere smagsvarianter

Nikotintyggegummi kan foruden at lindre rygetrangen også give frisk ånde, da varianterne fra Nicotinell findes i flere lækre smagsvarianter. Du kan vælge en klassisk smag af mint, som mange typisk forbinder med tyggegummi, men også smage som frugt og lakrids er populære. De forskellige smagsvarianter er:

  • Mint
  • Spearmin
  • IveMint
  • Lakrids
  • Fruit

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.