Intimbarbering

Ønsker du en intimbarbering uden røde knopper og indgroet hår? Så har vi lavet en guide til, hvordan du på bedst mulige måde opnår en god intimbarbering. 

Hvorfor intimbarbere sig? | Guide til intimbarbering | Undgå røde knopper efter intimbarbering | Slip af med indgroet hår  

24 Produkt(er)

Hvorfor intimbarbere sig?

Intimbarbering hos kvinder ændrer sig i takt med trenden og moden. Nogle ønsker en fuldstændig glat barbering, imens andre kun ønsker en delvis barbering. Intimbarbering er blevet populært i takt med, at moden blev, at kvinder skulle have mindre kropsbehåring. Der er dog ikke noget, som er rigtigt eller forkert i forhold til kropsbehåring. Du skal gøre, hvad du føler dig bedst tilpas med. 

Intimbarbering har faktisk ikke så mange fordele udover, at nogen kan føle, at det er nemmere at holde intimområdet rent, hvis det er barberet. Intimbarbering kan både give ubehag i form af kløe og svie, men det kan også give tendens til røde knopper og indgroet hår.  

Vi har lavet en guide til, hvordan du får det bedste ud af din intimbarbering uden ubehag, røde knopper eller indgroet hår.  


Guide til intimbarbering for kvinder

Det kan være svært at vide, hvordan du laver en god intimbarbering. Din hud i intimområdet er ofte tynd og sart, og der skal ikke meget til at sætte den ud af balance. Derfor har vi lavet en overskuelig guide til at hjælpe dig til en god intimbarbering. 

1. Lad være med at skynde dig

Vi anbefaler at du ikke skynder dig, når du skal intimbarbere. Dette vil hjælpe til, at du undgår at skære dig på din skraber. Du bør også sørge for god belysning, så du kan se, hvad du laver. 

2. Fugt huden inden barbering

Det er vigtigt at fugte din hud med varmt vand inden barbering. Det varme vand åbner porerne, og gør dine hår bløde og mere medgørlige, så de er nemmere at barbere.

3. Tag det værste med en saks

Er dine hår lange, kan du med fordel klippe det værste af med en saks. Herefter vil din intimbarbering være nemmere for dig. På denne måde er du også fri for at skrabe det samme sted flere gange og lave unødvendige irritationer, og din skraber vil også holde sig skarp i længere tid.

4. Brug den rette hudpleje til din intimbarbering

For at hjælpe til at blødgøre dine hår og gøre dem mere medgørlig, er det er god ide at bruge en barberskum eller barbergel. Det er en god ide, at din barbergel eller barberskum er til sensitiv hud, da din hud i intimområdet er ekstra sart.

5. Hold dit barberblad rent

Det er ekstremt vigtigt at dit barberblad er rent og skarpt. Hvis det er beskidt eller sløvt, kan det fremme bakterier, irritationer og røde knopper, og det har ingen lyst til. Det er hermed også vigtigt at du ikke laver krydsbarbering. Det vil sige, at du ikke bruger det samme barberblad til din intimbarbering, som du f.eks. også bruger under armene. Det anbefales også, at du altid skyller dit barberblad grundigt efter brug for at undgå ophobning af bakterier. Du kan f.eks. regelmæssigt skylle din skraber med kogende vand for effektivt at dræbe bakterier. 

6. Stræk huden ud

Hvis du holder eller strækker ud i huden, kan du lettere undgå at skære dig eller få rifter. Især i intimområdet, hvor huden har flere folder. 

7. Skyl huden efter barbering

Det er vigtigt at du skyller din hud efter intimbarbering, så du får fjernet overskydende rester af barberskum eller barbergel. Det kan være en god ide at skylle efter med koldt vand, for at lukke porerne igen, derved mindsker du risikoen for, at der trænger bakterier og snavs ned i dem. Er du ekstra sensitiv i intimområdet, bør du ikke være alt for ivrig med intimsæbe, da for grundig vask kan skabe ubalance. 

8. Brug en afsluttende intimbalm

Det kan være hårdt for huden at blive barberet hele tiden, og især i intimområdet, hvor huden er mere tynd og sart. Derfor er det vigtigt at give huden pleje efter en intimbarbering.


Sådan kan du undgå røde knopper efter intimbarbering

Vi kender alle de små irriterende røde knopper, man kan få efter intimbarbering. De har en tendens til både at give kløe og svie. Men hvordan kan du hjælpe til at undgå røde knopper efter intimbarbering? Vi har samlet gode råd til netop dette formål. 

  • Sørg for at skifte din skraber ud regelmæssigt, så bladet er skarpt. Et sløvt barberblad kan være med til at skabe irritationer og røde knopper.
  • Bakterier går også hånd i hånd med røde knopper. Derfor er det vigtigt at du holder din skraber ren. Dette kan du evt. gøre ved at skolde den regelmæssigt.
  • God efterpleje er også afgørende for, hvor godt din hud har det efter intimbarbering. Brug derfor altid en god fugtgivende lotion eller intimbalm efter barbering, og den må rigtig gerne være fri for parfume.

Mindsk din risiko for indgroet hår

Udover røde knopper og irritationer døjer mange kvinder også med indgroet hår efter intimbarbering. Hvis du er en af dem, som har en tendens til at få indgroet hår, kan disse råd måske hjælpe dig. 

Hvis du gerne vil undgå indgroet hår, er det vigtigt at følge de samme råd, som gør sig gældende for røde knopper. Men derudover er der også andre ting, du selv kan gøre for at mindske risikoen for indgroet hår. 

  • Når du bruger en skraber til at fjerne dine hår i intimområdet, er det vigtigt at barbere med hårene og ikke mod.
  • Det er en god ide regelmæssigt at eksfoliere din hud, så du får fjernet døde hudceller, og får åbnet porerne, så dine hår kan trænge igennem huden.
  • Efter intimbarbering bør du anvende en fugtgivende lotion, da hår kan have svært ved at trænge igennem tør hud. Så sørg altid for at din hud bliver fugtet.
  • Har du brugt den samme hårfjerningsmetode igennem længere tid, og bliver du ved med at døje med indgroet hår? Så bør du overveje at prøve en anden hårfjerningsmetode.
  • Hvis du går i meget stramme bukser og trusser, kan dette medvirke at dine hår i intimområdet begynder at gro indad.

Har du spørgsmål til intimbarbering? Få eksperthjælp her

Hos Med24.dk er det vigtigt for os, at du får den hjælp du har behov for, når du handler på vores side. Derfor har vi en række fageksperter ansat, som kan hjælpe med at besvare dine spørgsmål. Det er din sikkerhed for at du får det bedste og det rigtige produkt til lige netop dine behov.  

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.