Menstruationstrusser

Går du ind for bæredygtighed, og leder efter en løsning, som både er god for dig selv og miljøet? Så finder du løsningen i vaskbare menstruationstrusser! 

Hvordan virker de? | Hvor mange skal jeg have? | Libresse menstruationstrusserImse menstruationstrusser | AllMatters menstruationstrusser   

23 Produkt(er)

Hav en bæredygtig menstruation med menstruationstrusser

Menstruationstrusser er en innovativ og bæredygtig løsning, der vinder større og større popularitet blandt kvinder i alle aldre. De kombinerer komfort, funktionalitet og miljøhensyn, hvilket gør dem til et godt alternativ til traditionelle menstruationsprodukter som bind og tamponer.

Først kom menstruationskoppen, og sidenhen er vaskbare menstruationstrusser blevet en realitet. Flere brands har nu meldt sig på banen med de innovative trusser, der gør det nemmere end nogensinde at håndtere sin menstruation på en mere bæredygtig måde.

Hvis du er træt af engangsprodukter, bekymrer dig om lækager eller blot ønsker en miljøvenlig løsning, så kan menstruationstrusser være det perfekte valg for dig. De er designet til at absorbere menstruationsblod, samtidig med at de føles som almindeligt undertøj – uden ubehag eller usikkerhed.

Miljøbillede af kvinde med hvide menstruationstrusser på

Ligesom med en menstruationskop sparer du miljøet for en stor mængde affald ved at bruge menstruationstrusser. På to år bruger du typisk over 500 bind eller tamponer, hvor du derimod kun behøver omkring fire par menstruationstrusser.

Find de perfekte menstruationstrusser til dig

Brands som Imse, Allmatters og Libresse producerer menstruationstrusser, som erstatter tamponer og engangsbind. Menstruationstrusserne kan vaskes, og derved benyttes igen og igen. Der findes forskellige trusser med forskellig sugeevne og materiale, så du kan vælge ud fra dit eget behov og ønsker.

Menstruationstrusser er designet både til dage med let blødning og til mere kraftig menstruation. Så lad dig ikke holde tilbage pga. af din menstruation, for dine menstruationstrusser skal nok holde styr på din blødning for dig.



Hvordan virker menstruationstrusser?

Miljøbillede af kvinde med hvide menstruations g-streng på

Menstruationstrusser er ikke ligesom almindelige trusser, disse absorberer nemlig hurtigt og effektivt blødningen og indkapsler det i stoffet, så du ikke går med våde trusser. 

I menstruationstrusser er der indbygget ekstra lag stof, som virker absorberende på flydende væske, herunder blod. Lagene af stof indkapsler blødningen og holder den mellem stoffet, så du ikke skal bekymre dig om at bløde igennem.

Skal menstruationstrusser bruges med andre tamponer eller bind?

Det korte svar er nej. Menstruationstrusser er opbygget en måde, så du ikke behøver andre midler til at tage blødningen. Men selvom der ikke er behov for brug af bind eller tamponer, hvis du bruger menstruationstrusser, kan du sagtens kombinere disse ting.

Det kan f.eks. være, at du ikke føler dig helt tryg første gang du skal prøve dine menstruationstrusser. Her kan du sagtens kombinere for ekstra beskyttelse, indtil du føler dig tryg og sikker. Dine menstruationstrusser skal nok bære dig sikkert igennem dine blødninger. 

Du kan også bruge menstruationstrusser som en backup for ekstra beskyttelse, hvis det giver dig mere tryghed i hverdagen. 



Vaskeanvisning for dine menstruationstrusser

Det er nemt at vaske dine menstruationstrusser, så du kan bruge dem igen og igen. Først og fremmest bør du skylle dem i koldt vand, til vandet er klart. Herefter kan du maskinvakse dem. Det er dog forskelligt fra brand til brand, hvor høje grader de forskellige menstruationstrusser kan tåle. 

Du kan læse en helt nøjagtig vaskeanvisning på det pågældende produkt, og eller kan du finde det her: 

- Libresse menstruationstrusser vaskeanvisning
- Imse menstruationstrusser vaskeanvisning
- AllMatters menstruationstrusser vaskeanvisning

Når du har vasket trusserne, kan du hænge dem til tørre, og de er herefter klar til brug på ny. 

Miljøbillede af 2 kvinder med farvede menstruationstrusser på


Hvor mange menstruationstrusser bør du have?

Det anbefales at du har 3-4 par menstruationstrusser, så du kan skifte til et nyt par efter at have brugt dem i 8-12 timer. Vask og tør dine menstruationstrusser og brug dem igen og igen.

Hvis du har menstruation i f.eks. 7 dage, skal du overveje, om du vil have et par til hver dag, så du er fri for at vaske imellem dagene. På denne måde har du hele tiden et frisk par, og er fri for at vaske så ofte. 



Libresse menstruationstrusser

Libresse er et velkendt mærke inden for menstruationsprodukter og har udviklet menstruationstrusser, der kombinerer komfort, funktionalitet og bæredygtighed. Disse trusser er designet til at se ud og føles som almindeligt undertøj, samtidig med at de tilbyder op til 12 timers beskyttelse mod lækager.

Libresse hipsters menstruationstrusser er lavet af:

  • Trusser: 82% polyamid, 18% elastan
  • Midte, yderste lag: 100% polyester
  • Mellemste lag af midte: 87% polyester, 13% polymid
  • Midte, inderste lag: 100% polyurethan

Hvor lang tid kan jeg have Libresse menstruationstrusser på?

Afhængigt af dit menstruationsflow kan du bære Libresse menstruationstrusser i op til 12 timer. Forbrugertests har vist, at 90% af kvinder ikke oplevede uventede lækager ved et gennemsnitligt brug på 8 timer. Det anbefales at justere brugstiden baseret på din individuelle blødning.

Hvor meget blod kan Libresse menstruationstrusser indeholde?

Libresse Hipster Menstruationstrusser er designet til moderat flow og kan absorbere, hvad der svarer til blod fra ca. 3 bind/tamponer. Perfekt til de dage midt i din menstruation, hvor blødningen er stabil, men stadig kan indeholde enkelte klumper. Den periode, hvor du typisk skifter bind hver fjerde time eller omkring tre gange dagligt. 

Vaskeanvisning for Libresse menstruationstrusser

Før første brug: Vask dine menstruationstrusser én gang, før du bruger dem første gang. Det forbedrer trussens sugeevne. 

Efter brug: Skyl dine Libresse menstruationstrusser i koldt vand, indtil vandet er klart, for at fjerne overskydende blod. Maskinvask herefter trusserne ved 40 grader sammen med dit øvrige vasketøj. du behøver Undgå brug af blegemidler og skyllemidler, da disse kan påvirke trussernes absorberingsevne. Hæng trusserne til tørre eller tør dem på lav varme i tørretumbleren.

Ved at følge disse anvisninger kan trusserne genbruges i mindst 50 vaske uden at miste deres pasform eller funktionalitet.



Imse menstruationstrusser

Forestil dig en fin behagelig trusse, der sidder, hvor den skal. Derudover skal du tilføje, at den har en absorberende evne, der tager sig af din menstruation, så du ikke behøver endnu en menstruationsdækning. Derfor skal du bruge menstruationstrusser.

Imses menstruationstrusser er unikke på markedet, da de kan vaskes ved 60 grader, er lavet af økologisk bomuld og er produceret i Europa.

Imses menstruationstrusser er lavet af: 

  • Body: 95% økologisk bomuld + 5% elastan
  • Top layer: 100% økologisk bomuld
  • Absorbent core: Flere lag økologisk bomuld
  • Waterproof layer: 100% polyester

Hvor meget blod kan Imse menstruationstrusser indeholde?

Imse tilbyder menstruationstrusser med tre forskellige absorptionsniveauer - let, medium og høj flow. Højere absorption betyder både flere lag i den absorberende kerne og længere beskyttelse både foran og bagpå trussen. Let absorbering er perfekt til et mindre flow eller som ekstra beskyttelse ved brug af menstruationskop eller tampon. Ved Imse finder du menstruationstrusser, der passer til hele din menstruationscyklus. Herunder kan du se et skema for de forskellige menstruationstrussers absorptionsevne:


Skema over sugeevnen på Imse menstruationstrusser

Vaskeanvisning for Imse menstruationstrusser

Før første brug: Vask dine menstruationstrusser én gang, før du bruger dem første gang. Det forbedrer trussens sugeevne. 

Efter brug: Skyl trusserne i koldt vand og vrid ud. Dette minimerer forekomsten af ​​pletter. Herefter kan du maskinvaske dem ved 60 grader og lade dem lufttørre. De er nu klar til brug igen. 

Skal du ikke vaske med det samme, kan du opbevare dine menstruationstrusser fugtige i 2 dage i en Imse Wet Bag. Hvis der går længere tid end 2 dage, da de som tørre kan vente længere tid med at blive vasket.

OBS! Brug ikke blegende midler skyllemiddel.



AllMatters menstruationstrusser

AllMatters er kendt for deres menstruationskop, og nu har de udviklet menstruationstrusser, som er mindst lige så genial som deres kop. Både deres menstruationstrusser og –kop kan genbruges i flere år, så du på den måde skåner miljøet for unødvendigt affald i form af tamponer og bind. 

AllMatters menstruationstrusser er lavet af: 

  • Body: 94% TENCEL™ Lyocell, 6% elastane
  • Inner layer: 77% polyester, 23% merino wool
  • Absorbent core: 100% VEOCEL™ Viscose
  • Waterproof layer: 100% polyester

Hvor lang tid kan jeg have AllMatters menstruationstrusser på?

Det afhænger af, hvor stor din blødning er. Nogle kan bruge dem en hel dag, imens andre bruger dem som en backup til menstruationskoppen eller tamponer. AllMatters anbefaler at du bruger deres menstruationstrusser mellem 8-12 timer om dagen. Du kan også bruge dem natten over, til pletblødninger eller udflåd.  

Du kan se om det er ved at være tid til at skifte dine menstruationstrusser, hvis der er blod rundt i syningen ved det ekstra lag stof. Dette er en indikation på, at de snart skal skiftes. Så snart du bliver vant til at bruge menstruationstrusser, vil du også hurtigt få en fornemmelse af, hvor lang tid du kan bruge trusserne ad gangen, da det kan være forskelligt fra person til person.  

Hvor meget blod kan AllMatters menstruationstrusser indeholde?

Disse trusser kan indeholde, hvad der svarer til blod fra 1-2 almindelige tamponer (ca. 10ml) Det er meget forskelligt, hvor meget vi hver især bløder, men de kan indeholde mere end man måske lige tror. 

Vaskeanvisning for AllMatters menstruationstrusser

Før første brug: Det er en god ide at vaske dine menstruationstrusser inden første brug. Dette vil forbedre trussernes sugeevne 

Efter brug: Når du har brugt dine AllMatters menstruationstrusser skal de skylles i koldt vand til vandet er klart, for at undgå skjolder og pletter. Herefter kan du maskinvaske dem ved 30 grader eller håndvaske dem med et mildt vaskemiddel. Når de har hængt til tørre, er de klar til at blive brugt på ny. 

OBS! Brug ikke blegende midler og skyllemiddel. 

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.