Mundtørhed

Hvis du har problemer med for lav spytproduktion, kan det være meget generende i hverdagen når det kommer til aktiviteter som tale og spisning. En tør mund kan også give ubehag som en brændende eller tør fornemmelse i munden eller sprukne læber, og derfor kan du her finde produkter til at fugte munden og stimulere spytproduktionen. 

Sugetabletter mod mundtørhed | Mundfugtsgel | Hvorfor er spyt vigtigt? 

25 Produkt(er)

Få gang i dine spytkirtler

Der kan være mange forskellige grunde til, at du oplever en tør mund eller en tør hals, men der er heldigvis også forskellige måder at afhjælpe problemet på. Det er en god idé at se på, om ikke du kan få stimuleret dine spytkirtler til at danne mere spyt, da især vores spyt spiller en stor rolle i forhold til at holde munden fugtig.

Der sidder spytkirtler fordelt i hele munden, men vi har alle tre sæt af større spytkirtler i kæben, under tungen og foran ørerne. Spytkirtlerne producerer normalvis hele tiden små mængder spyt, men på bestemte tidspunkter bliver der udskilt særligt store mængder spyt, når der er behov for at tilføje fugt til munden eller hjælpe på fx nedbrydningen af mad.

Derfor oplever mange, at deres mund løber i vand, når de dufter til eller tænker på lækker mad, men ved nedsat spytproduktion er det ikke sikkert, at du oplever en tilstrækkelig fugtning af munden. En nedsat spytproduktion kan skyldes både medicin, stress, kemoterapi eller sygdomme som diabetes og Sjögrens syndrom, og det kan give trælse gener som tørre læber, problemer med dårlig ånde eller fastholdelse af protese


Sugetabletter mod mundtørhed

En populær og god løsning til at stimulere spytkirtlerne er at bruge sugetabletter. Det er vigtigt at du vælger nogle sugetabletter, der hverken indeholder sukker eller for meget syre, da det kan være med til at skade tænderne. Alle sugetabletterne i vores sortiment er selvfølgelige uden tilsat sukker, og du kan derfor trygt bruge dem til at fugte munden. Når du sutter på en sugetablet, vil det stimulere spytkirtlerne til at udskille mere spyt som hvis en almindelig madvare skal nedbrydes.

Både Fribol og Flux har sugetabletter mod tørhed i munden, og fra Ekulf kan du finde hele 6 forskellige smagsvarianter. Hvis du er til den klassiske smag af mint, er varianten med smag af peppermint et godt valg, men du kan også vælge at udfordre dine smagsløg med sugetabletter med smag af citron, lakrids, æble, solbær eller jordbær.  


Mundfugtsgel

En mundfugtsgel som Proxident mundfugtgel med perbermynte eller GUM Hydral Fugtende gel er en anden måde at fugte munden på, hvis ikke du kan få øget din spytproduktion. En mundfugtsgel skal du fordele i munden på både gummer, tungen og mundslimhinden efter behov, og du vil opleve en lindring af mundtørheden med det samme. Med en mundfugtsgel er du beskyttet mod irritation af mundens slimhinde over længere tid, da gelen lægger sig som en beskyttende og lindrende hinde.

Det er især en god idé at bruge en mundfugtsgel inden sengetid, da du om natten kan opleve en særlig udtørring af munden. Med en mundfugtsgel slipper du for at skulle stå op efter et glas vand flere gange om natten for at fugte og lindre din tørre mund.  


Hvorfor er spyttet vigtigt?

Vores spyt har rigtig mange vigtige funktioner i munden, og under normale forhold udskiller dine spytkirtler mellem 0,5 og 1 liter spyt i løbet af et helt døgn. Spyttet fugter og smører først og fremmest både dine tænder og mundslimhinder, hvilket gør det lettere at tale, tygge og synke maden. Derudover er spyttet en del af fordøjelsen og nedbrydelsen af vores mad, da der i spyttet findes særlige fordøjelsesenzymer, som allerede i munden begynder nedbrydningen af maden.

Hvis du har tør mund, kan det være det svært at spise, og så vil det også påvirke din evne til at smage maden rigtigt. Det kan nemlig være svært for de mange smagsstoffer fra maden at nå helt ind til smagsløgene uden tilstrækkeligt spyt.

Dit spyt er også vigtigt i forbindelse med dine tænder og mundslimhindes beskyttelse. Spyttet beskytter nemlig mod huller i tænderne ved at fjerne madrester fra tænderne, som bakterierne ellers kan bruge til at danne syre. Derudover neutraliserer spyttet syren fra bakterierne, så den ikke er så hård mod tænderne. 


Slip af med din mundtørhed

Om det bedste for dig er at bruge sugetabletter, mundfugtsgel eller måske tyggegummi til at behandle din mundtørhed afhænger helt af dine præferencer og behov, men du kan med sikkerhed finde et hjælpende produkt blandt udvalget her på siden. Hvis du vil vide mere om mundtørhed og mulighederne for at behandle og lindre det, kan du læse artiklen “Slip af med mundtørhed!” 

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.