Tandstikker
Oplever du tit, at madrester sætter sig mellem tænderne og skæmmer selv det flotteste smil? Med en tandstik ved hånden kan du lynhurtigt fjerne madrester og andet mellem tænderne, så dine tænder effektivt kan blive renset.
Hvilken tandstik skal jeg vælge? | Hvordan bruger jeg en tandstik?
Hvilken størrelse tandstikker skal jeg vælge?
Tandstikker kan findes i flere forskellige størrelser, fordi størrelsen på mellemrummet mellem tænderne blandt folk varierer meget. Hvis du har tætsiddende tænder, kan det være svært - ja nærmest umuligt at komme til med en tandstik, der er for stor. Modsat kan det med en for lille tandstik være svært at få renset mellemrummet ordentligt og opnå en god effekt, hvis dine mellemrum mellem tænderne er store.
Du kan fra Jordan finde tandstikker i træ, som er ekstra tynde og derfor let kan rense mellemrummet mellem tænder, selv hvis der er meget lidt plads. TePe tandstikker kan også fås i ekstra smal udgave, som foruden sit slanke design er imprægneret med fluor, så de også forebygger huller i tænderne.
De særlige Soft-Picks fra GUM findes i 3 forskellige størrelser: regular, large og X-large, så du kan finde den gummistick, der passer til størrelsen af dine mellemrum. Det kan også sagtens være, at du har brug for flere forskellige størrelser, da der sjældent er den samme afstand mellem alle tænder. GUM Soft-Picks er en lille fleksibel og blød gummistick, som minder lidt om en mellemrumsbørste.
Tandstikker i træ
De klassiske tandstikker i træ har været en del af mundplejen i mange år, og de findes også på bordet i rigtig mange restauranter og hjem landet over. Tandstikkerne i træ fra Jordan er lavet af nordisk birk, og derfor er de bløde og bøjelige med antibakterielle egenskaber fra naturens side. Inden du bruger din tandstik i træ, bør du fugte den let i munden, for så bliver den stærkere og mere smidig. På den måde mindsker du risikoen for, at tandstikken knækker, når du bruger den, og så vil den fugtige tandstik desuden tilpasse sig mellemrummet mellem dine tænder. På en fugtig tandstik vil træfibrene give en let skrubbeeffekt, så dine tænder også rengøres effektivt for plak.
Med en tandstik i træ sparer du desuden miljøet for plastik, da tandstikker som regel kun bruges én gang for efterfølgende at blive smidt ud. Du kan her på siden finde en pakke Jordan tandstikker refill, hvor du får 250 tandstikker i træ, som du kan fylde din beholder med tandstikker op med fremfor at købe en ny beholder med tandstikker.
For at pifte hele oplevelsen lidt op, kan du vælge en tandstik som Calcin tandstikker m/mintsmag, som er en tandstik med smag af mint. Tandstikken er fremstillet af træ og har en trekantet form, der passer i mellemrum af normal størrelse.
Tandstikker i plast
Hvis du ikke bryder dig om tandstikker i træ, eller hvis du synes, at de knækker for ofte, findes der også et stort udvalg af tandstikker i plastik. Tandstikkerne i plastik har forskellige former og design, som skal gøre det lettere at rense rundt om og mellem tænderne - også på bagsiden af tænderne. Typisk har tandstikkerne et knæk i den ene ende med en spids, som nemt kan komme ind på bagsiden af tænderne. Ellers er tandstikkerne bøjelige og smidige, så de også kan bruges til at rense de bagerste tænders mellemrum.
Generelt er tandstikker i plastik meget holdbare, og de knækker meget sjældent. Alle vores tandstikker i plast kommer desuden i en lille smart beholder, så du nemt kan have tandstikkerne med på farten. Æsken sørger for, at tandstikkerne hverken bliver ulækre og nussede eller kommer til at ligge og rode rundt på bunden af din taske.
Tandstikker med fluor
Fluor kan forebygge huller i tænderne eller caries, som det også hedder, og derfor kan du finde flere tandstikker, som er beklædt med fluor for at beskytte tænderne lidt ekstra.
Tandtråd og tandstikker
Du kan også have brug for at skulle rense dine tænder og tandkød med tandtråd, og til det formål findes flere forskellige kombinationer af tandtråd og tandstikker. Dette er Jordan 3-in-1 Flosser og Elina tandtråd sticks, som i den ene ende har en spids til at bruge som tandstik og i den anden ende en gaffel med et stykke udspændt tandtråd. Du kan se hele vores udvalg af tandtråd her, og under kategorien kan du desuden finde en guide til, hvordan du skal bruge tandtråd korrekt.
Sådan bruger du en tandstik
Når du har fundet en tandstik, der størrelsesmæssigt passer til dine mellemrum og hvis materiale føles rart, kan du begynde at rense mellemrummene mellem dine tænder. Brug gerne tandstikker en gang om dagen – fx efter måltiderne, hvor der kan gemme sig madrester og bakterier mellem tænderne.
Med en trekantet tandstik er det vigtigt, at den smalle flade side vender ned mod dit tandkød, så du ikke skærer eller irriterer tandkødet. Før nu tandstikken ind i mellemrummet langs den ene tand og skub forsigtigt frem og tilbage en 5-10 gange. Efterfølgende gentages bevægelsen mens tandstikken kører langs nabotanden i stedet.
Rens nu alle mellemrum i hele munden – du kan med fordel starte ved den bagerste kindtand i en af siderne, for at undgå at glemme eller springe over nogle af mellemrummene.
Find alt til din mund- og tandpleje hos Med24.dk
Tandstikker kan indgå som en fast del af din mund-og tandplejerutine sammen med tandbørstning med tandpasta og brugen af tandtråd. Du kan se vores store udvalg af produkter til tandpleje her, hvor du kan finde alt, hvad du behøver for at få en optimal mund- og tandpleje - både for børn og voksne!