Unique Lavendelolie - 100 ml
Unique - Fransk Lavendelolie er en 100% ren æterisk olie - Lavandula augustifolia
Lavendelplanten er en flerårig plante, der vokser vildt eller dyrkes i bjergene i Sydeuropa. Frankrig fremstiller den fineste lavendelolie. Ægte lavendel vokser i ca. 1000 meter højde. Lavendelolien dufter aromatisk og af blomster. Den æteriske olie udvindes ved dampdestillation af planterne, når de blå blomster springer ud. 100 kg. blomster giver ca. ½ kg. olie. Mange forveksler lavendelblomster og lavendinblomster. Lavendelblomster er blå, mens lavendinblomster er lilla. Lavendinolie er væsentlig billigere end lavendelolie men ikke så anvendelig.
Lavendelolie har en balancerende og stabiliserende virkning. Den bringer sundhed og harmoni til krop og sjæl. Et lavendelbad er forfriskende, afspændende og har en terapeutisk virkning. Lavendel virker afbalancerende og fornyende. Den kan bruges i bade, til påsmøring og massage. En meget mild olie, der anbefales som begynder-olie og til sensibel hud.
Brug i hjemmet:
Lavendelolie er god til at rense luften i hjemmet. Den skjuler uønskede lugte af cigaretter, madlavning og husdyr og giver en dejlig, forfriskende blomsterduft. Man kan bruge lavendelolien i en duftlampe eller blande den med vand i en varmebestandig keramik skål og sætte den på radiatoren om vinteren. Skålen skal fyldes med vand og 3-4 dråber æterisk olie med jævne mellemrum. Varmen får vandet til at fordampe, og langsomt vil værelset bliver fyldt af duften af lavendel. Advarsel: For at forhindre olien i at brænde, må skålen ikke være for nær varmekilden, og der skal hele tiden være vand nok.
Når man vasker tøj, kan man tilføje 3 dråber af henholdsvis lavendel- og geraniumolie i det sidste hold skyllevand eller blande det i skyllemidlet. Man kan også putte et par dråber i lidt husholdningseddike og bruge det i stedet for skyllemiddel. En spray er nyttig, idet man kan sprede oliemolekylerne hurtigt og opnå en virkning hurtigt. Sprayflasken fyldes med vand og otte til tolv dråber lavendelolie tilsættes. Vil man opnå en afslappende virkning kan man blande 2 dele lavendel og en del geranium. Til festlige lejligheder bruges 2 dele eukalyptus med 1 del lavendel.
Indhold: 100 ml
Lavendelolie (Einecs 289-995-2)
Produktets ingrediensliste, næringsindhold og emballage kan blive ændret over tid. Vi opdaterer løbende hjemmesiden, men tjek altid emballagen på det købte produkt.