Elektrolytter og salte
Elektrolytter er salte, der bl.a. bidrager til vores væskebalance. Du kan her læse mere om, hvad elektrolytter er, og blive klogere på, hvad saltene gør i kroppen!
Hvad er elektrolytter? | Hvorfor får vi salt- og væskemangel? | Hvordan reagerer kroppen?
Hvad er elektrolytter?
Når sommervarmen sætter ind, når vi løber en lang tur, eller når vi har omgangssyge, udskiller kroppen en del væske gennem sved, afføring og urin. Denne væske indeholder elektrolytter, som er salte der bidrager til væskebalancen i kroppen.
Kroppens primære elektrolytter er:
- Natrium
- Kalium
- Calcium
- Magnesium
- Klorid
- Fosfat
- Karbonat
Kroppen kan ikke selv producere disse salte, og derfor er det nødvendigt for os, at få den bl.a. via kosten.
Oftest skyldes problemer med elektrolytbalancen når natrium-, kalium- eller calcium-niveauerne er ude af balance, dette kan som regel undgås ved at væskebalancen opretholdes.
Hvorfor får vi væske- og saltmangel?
Væskemangel opstår, når kroppen kommer i ubalance med både væske og salte. Der skal være en balance mellem den væske, der indtages samt den væske, der udskilles fra kroppen. Det er ikke kun på varme sommerdage, at der skal indtages mere væske, dette skal der også under fysisk aktivitet, men også ved sygdom som f.eks. diarre er det vigtigt at tilfører væske til kroppen for ikke at komme i ubalance.
Almindelige mennesker har under normale omstændigheder brug for ca. 1,5 –2,5 liter væske om dagen - børn og ældre lidt mindre. Når du sveder meget, eller udskiller væske på anden vis, kan væskebehovet nemt fordobles, derfor er det vigtigt, at der tilføres væske til kroppen løbende gennem hele dagen.
Væske- og saltbalancen er dog to forskellige ting. Du kan sagtens have indtaget en masse væske, men stadig være dehydreret, fordi din krop simpelthen mangler salte. Ved at indtage elektrolytter mindsker du din risiko for dehydrering. Dehydrering kan have en negativ påvirkning på din ydelsesevne.
Mangel på elektrolytter – hvordan reagerer kroppen?
Når vores væske- og saltniveau ikke er i balance, bliver vores krop dehydreret. Når du både er i underskud på væske og elektrolytter kaldes det isotonisk dehydrering, mens hypoton dehydrering er, når du indtager for få elektrolytter i forhold til væske.
Vores væskebehov bliver øget, når vi sveder. Selv et mindre væsketab kan hurtigt forringe din ydeevne. Det er derfor en rigtig god ide at indtage rigeligt med vaske, når du træner. Især på varme dage og ved hård fysisk træning.
Elektrolytter hos Med24.dk
Vil du gerne undgå dehydrering, når du dyrker sport? Her kan du få forskellige brusetabletter og tabs, som du nemt kan opløse i vand. Du kan drikke dem før eller efter din træning for at holde din krop hydreret.