Massagebolde
Nyd en massage derhjemme med massagebolde, eller brug massageboldene som en del af din træning. De bløde dupper på boldenes overflader giver massage til trætte, spændte og ømme muskler.
Hvilken massagebold skal jeg vælge? | Sådan kan du bruge en massagebold
Hvilken massagebold skal jeg vælge?
Massagebolde kan findes i flere forskellige farver og størrelser, som hver især egner sig godt til at massere forskellige kropsdele og muskelgrupper. En massagebold kan være et fantastisk redskab til selv at løsne og massere ømme og spændte muskler, fx efter en hård træning, eller hvis du er i gang med at genoptræne efter en skade.
Hvis du har spændinger under foden, eller har fået til opgave at bruge en massagebold til at trille langs fodsålen, kan du have gavn af at vælge en lidt mindre massagebold, der er lettere at styre, og som præcist kan ramme de ømme punkter. De afrundede knopper på boldens overflade vil give en blid massage, som godt kan kilde en smule. Det kan derfor kræve en del tilvænning at bruge massagebolden, hvis du normalt er meget kilden. Start derfor langsomt ud og læg efterhånden mere tryk på, når du har vænnet dig til følelsen af massagebolden imod huden.
Generelt gælder det, at de større massagebolde effektivt kan ramme store områder af kroppen, og at de derfor egner sig godt, når du fx skal massere ryggen eller låret. Det kan dog være lettere at kontrollere en mindre massagebold, som du kan få til at ramme mere præcist, hvis du har enkelte anspændte punkter, som kræver ekstra opmærksomhed. Vælg derfor din massagebold ud fra hvilket område, du ønsker at massere, så du får en massagebold, der har den optimale størrelse og derfor kan give det bedste udbytte. Du kan dog altid starte med at vælge en massagebold i medium størrelse, så du kan bruge den til lidt af hvert og på den måde blive komfortabel med udførelsen af massagen.
Beurer MB 10 Massagebold med vibration
Den særlige Beurer MG 10 massagebold med vibration kan give triggerpunkts- og bindevævsmassage til dine muskler og det omkringliggende væv, som især er skønt efter en hård træning. Boldens vibrationseffekt giver ekstra massage af vævet samt fremmer blodcirkulationen, og så kan det hjælpe til at afstresse musklerne samt øge elasticiteten i vævet.
Sådan kan du bruge en massagebold
En massagebold kan bruges til stort set alle muskelgrupper, men som sagt kan der være fordel i at vælge en massagebold, der størrelsesmæssigt passer til det område, som du ønsker at massere.
Til massage af armene kan du køre med en mindre bold langs musklerne, så de bliver masseret i sin fulde længde. Dette er også en god taktik til skuldrene, hvor du ruller bolden hen over området med et let tryk for en blid massage. For at massere underarmen kan du lægge bolden på et bord og derefter rulle henover den med over- og undersiden af armen.
Der findes også mange forskellige øvelser, der kan massere dine ben og de forskellige muskler på benene, uanset om det er hoftebøjemusklen, forlårene, baglårene, lægmusklen eller under fødderne. For at massere musklerne på forsiden af benene kan du lægge dig på maven og placere bolden under det område, som du ønsker at massere. Rul nu hen over bolden i langsomme cirkulære bevægelser, og forsøg at undgå at svaje for meget i ryggen. For at ramme bagsiden kan du sætte dig ned på numsen og placere bolden under enten lægmusklen eller baglåret, hvorefter du løfter numsen og holder dig oppe ved at holde hænderne i jorden og støtte med det ene ben. På den måde kan du selv kontrollere, hvor meget vægt du lægger på massagebolden og hvor hård massagen bliver.
Massér ryggen, nakken og lænden
Mange mennesker døjer med spændinger i nakken, ryggen eller lænden som resultat af fx overbelastninger eller en forkert siddestilling og holdning. Derfor kan det være en god løsning at kunne give dig selv en behagelig massage med en massagebold, der kan løsne spændinger. For at ramme nakken kan du placere bolden ved siden af nakkehvirvlerne og læne dig op mod en væg, så bolden sidder i klemme mellem dig og væggen. Nu kan du bevæge hovedet og nakken i cirkulære bevægelser, så bolden masserer dit nakkeområde. Forsøg at undgå at ramme rygsøjlen med for meget vægt, for det er nemlig ved siden af nakkehvirvlerne, at du skal give den egentlige belastning.
Du kan også vælge at lægge dig ned på ryggen og placere bolden mellem nakken og gulvet i stedet for væggen. Ved at lægge på gulvet kan du også placere bolden ved ryggen under skulderbladene eller i lændeområdet, hvor du kan have brug for massagen. Igen skal du passe på ikke at massere direkte på rygsøjlen men derimod ramme muskulaturen omkring knoglerne.
Køb massageudstyr til brug i hjemmet
Hos Med24 finder du alt det, du har brug for til en god og effektiv hjemmetræning samt efterfølgende udstræk og massage. Med en træningsmåtte kan du træne kroppens muskler, lave afstressende og styrkende yogaøvelser eller strække musklerne ud. Som en skøn afslutning på træningen kan fa massere hele kroppen med massagebolde, der løsner eventuelle spændinger og kan hjælpe mod ømhed.