Terbistad creme - 7,5 g.
Terbistad Creme 10 mg/g anvendes til behandling af hudinfektioner, som skyldes svamp.
Terbistad creme er et svampemiddel til behandling af hudinfektioner, som skyldes svamp. Terbistad virker fungicidt, dvs. at det dræber svampen.
Terbistad creme bør ikke anvendes til behandling af svampeinfektioner i hårbund, skæg samt negle uden lægens anvisning
Dosering:
Du skal påføre en tilstrækkelig mængde creme, således at hele det inficerede område er dækket. Cremen anvendes 1 eller 2 gange daglig alt afhængig af indikationen. Vask hænder efter påsmøring, medmindre dine hænder hører til de områder, der skal behandles.
Ringorm: 1 gang daglig i 1 uge.
Fodsvamp: 1 gang daglig i 1 uge.
Pityriasis versicolor: 2 gange daglig i 1 uge.
Må ikke anvendes til børn under 12
Symptomerne vil ofte forsvinde i løbet af få dage. Uregelmæssig anvendelse eller for tidlig afbrydelse af behandlingen kan medføre risiko for opblusning af infektionen. Hvis der ikke er tegn på bedring efter 1 uge, bør du kontakte lægen.
Graviditet og amning:
På grund af begrænset erfaring, bør Terbistad kun anvendes af gravide kvinder efter lægens anvisning.
Terbinafin udskilles i modermælken, du bør derfor ikke amme, hvis du anvender Terbistad.
Børn bør ikke komme i kontakt med behandlet hud, herunder brystet.
Bivirkninger:
Terbistad kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Rødme, kløe og svien er set i sjældne tilfælde.
I meget sjældne tilfælde er set allergisk eksem forårsaget af indholdsstofferne. Dette viser sig som kløe, udslæt, blæreudslæt og nældefeber, og medfører at behandlingen må stoppes.
Opbevaring:
Opbevar Terbistad utilgængeligt for børn.
Opbevares i original emballage.
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her
Indhold: 7,5 g