Unik Food
Kast blikket over det store udvalg af glutenfri pasta og særligt nærende og smagfulde produkter fra Unik Food!
Hvad er Unik Food? | Glutenfri | Pulver | Bær og frø | Konjac svampe
Hvad er Unik Food?
Hos Unik Food arbejder de på at kunne tilbyde de bedste, lækreste og sundeste alternativer til den daglige kost. Produkterne skal helst være så lette at tilberede og bruge som muligt, så det ikke bliver en belastning for dig at vælge sunde og næringsrige fødevarer.
Nogle af de værdier, der er særligt i fokus hos Unik Food er, at der skabes en god balance mellem produkter og forbruger, og at du som forbruger altid kan stole på, at produkterne er i bedste kvalitet. Folkene bag Unik Food har stor erfaring med sig fra restaurationsbranchen, og de er derfor eksperter i at sammensætte smage, farver og konsistenser. På den måde får du en fantastisk kombination af sunde og næringsrige fødevarer, der samtidig smager fantastisk og let kan indgå i en balanceret kost i dagligdagen.
Glutenfri fødevarer - pasta, ris og nudler
Unik Food har pasta som spaghetti og fettuccine, der er lavet på soja eller shirataki. Shiratakipastaen er fremstillet af fibre fra Konjak Roden, der også kaldes glucomannan fibre. Konjak roden har længe været brugt i Asien men har først for nyligt fundet sin vej ind i danskernes hverdag. Shiratakipastaen er særlig, fordi den kun indeholder 6,4 kalorier pr. 100 g og desuden er meget fattig på kulhydrater i forhold til almindelig pasta og ris. Derfor kan du med fordel vælge shiratakipasta, hvis du forsøger at undgå gluten (De er nemlig også glutenfri) eller spise færre kulhydrater – fx på low carb kost.
Foruden pasta med shirataki, kan du også vælge ris og nudler baseret på shirataki, der også er glutenfri og meget fattige på kalorier. Når du skal tilberede produkterne med shirataki, skal du blot skylle dem under koldt vand og efterfølge varme dem i kogende vand eller lynstege dem på panden. Det er nemlig ikke nødvendigt at koge produkterne som med almindelig pasta, ris og nudler, for produkterne har allerede konsistens, som om de var tilberedt i kogende vand.
Den glutenfri pasta af sojamel har et lavt glykæmisk indeks, og så er den rig på protein. Faktisk indeholder det hele 41,6 g protein pr. 100g, hvilket er tæt på 30 g mere end almindeligt rå pasta. Du kan få sojapasta i både en sort, grøn og orange variant, og de er alle fremstillede af 100% økologiske sojabønner og intet andet.
Pulver
Fra Unik Food kan du få en hel masse varianter i pulverform, som er en let og enkel måde at få en masse gode næringsstoffer ind i kosten på. Disse indeholder særligt mange antioxidanter, vitaminer og mineraler, og som kan give kroppen et ekstra boost.
Pulveret kan fx være lavet af frø, bær, frugt, urter, grøntsager eller alger! Du kan blande det i din juice eller smoothie, men det er også lækkert i grød og yoghurt. De forskellige varianter er:
- Moringa Pulver Ø
- Rødbede Pulver Ø
- Aronia Pulver Ø
- Byggræs Pulver Ø
- Hvedegræs Pulver Ø
- Chlorella Pulver Ø
- Raw Cacao Pulver Ø
- Spirulina Pulver Ø - vælg enten 100 g eller 200 g
- Banan Pulver Ø
- Maca Pulver Ø
Bær og frø
I sortimentet af sunde fødevarer finder du også hele bær, frø og cacaonibs fra Unik Food.
Bærrene er enten tørrede inca bær eller goji bær, som er raw og 100% økologiske. Inca bær er også kendt som “De gyldne bær”, og både inca bær og goji bær roses for deres sundhedsfremmende egenskaber og høje indhold af vitaminer og mineraler.
Af frø findes afskallede hampefrø samt chiafrø, som begge kan bruges til madlavning, bagning eller som toppings på grød eller mælkeprodukter. Derudover kan du vælge fintmalet økologisk kokosmel, der er lavet af tørret kokoskød, vor olien er trukket ud.
Unik Food har også to varianter af raw cacao nibs, der er små stykker af kakaobønner, der er tørret i solen. Cacao nibs er sprøde og lækre med stærk smag af kakao, men de er også mere bitre end chokolade, fordi der hverken er tilsat mælk eller sukker. På grund af deres knasende konsistens er de perfekte som drys på mysli og morgenmad – fx i en granola, men de er også gode at bruge i bagning, hvor de beholder deres konsistens selv efter opvarmning. Hvis du gerne vil have cacaonibs, der er lidt sødere, kan du vælge de økologiske cacaonibs med yacon sirup. Disse cacaonibs er også lavet af bønnen criollo, men de er vendt i yacon sirup, så du får en sødere smag.
Køb fødevarer fra Unik Food hos Med24.dk
Her på siden finder du de bedste fødevarer og produkter fra Unik Food, så du let kan implementere super sunde og næringsrige fødevarer i din daglige kost uden at skulle ændre for meget på dine madvaner. De lækre produkter i pulverform kan desuden bidrage med ekstra skøn smag og et boost af næringsstoffer i ellers almindelige retter. Husk, at vi hos Med24.dk har lynhurtig levering, og du har altid mulighed for at opnå fri fragt!