Cayennepeber
Cayennepeber er et stødt krydderi, der af udseende minder om paprika. Dog smager cayennepeber stærkere med sin brændende og gennemtrængende smag. Bliv klogere på, hvordan du kan bruge cayennepeber i madlavning og om cayennepeber er sundt!
Hvad er cayennepeber? | Er cayennepeber sundt? | Sådan bruger du cayennepeber
Hvad er cayennepeber?
Det stødte cayennepeber på krydderihylden i butikkerne er et rødbrunt pulver. Cayennepeber er lavet af den stærke peberfrugt af samme navn. Cayennepeber-planten stammer fra Sydamerika og vokser i dag både i Indien, Østafrika, Mexico og USA. Tidligere gik cayennepeber under navnet indisk peber.
Cayennepeber VS. chili
Mange tror fejlagtigt, at alle stærke og varmende grøntsager er chili. Der findes dog mange forskellige og stærke grøntsager i peberfrugtfamilien. Cayennepebers styrke i forhold til chilis er omdiskuteret, og du kan som udgangspunkt erstatte dem med hinanden 1:1. Kvaliteten af den enkelte plante, dyrkningssted med mere har indflydelse for, hvor skarp cayennepeberet er i smage.
Er cayennepeber sundt?
De fleste kender nok fornemmelsen af, at hjertet banker, sveden løber og temperaturen stiger, når man spiser noget meget stærkt. Sådanne oplevelser har været med til at give chili og cayennepeber ry for at være mere sunde end andre krydderier.
Cayennepeber kan da også med fordel benyttes på en slankekur, da krydderiet smager fantastisk og gør en kaloriereduceret kost mere interessant. Derudover benyttes cayennepeber også i flere slankekure, hvor citron og cayennepeber blandes i et glas vand.
Kosttilskud med cayennepeber
Udover cayennepeber som krydderi kan du også købe kosttilskud med cayennepeber. Cayennepeber bruges i mange kosttilskud til den slanke linje, altså til vægttab. Her finder du bl.a. de populære Body Heat-kapsler fra Natur-Drogeriet, som i sammenhæng med en kaloriereduktion bidrager til vægtreduktion.
Flere af kosttilskuddene med cayennepeber indeholder også chili. Heldigvis kommer kosttilskuddene i små kapsler, så du ikke når at mærke den stærke smag på tungen.
Opskrifter med cayennepeber
Cayennepeber benyttes i en lang række verdenskøkkener, hvor den stærke og krydret smag er en helt almindelig del af madlavningen. Dette gælder bl.a. det sydamerikanske og indiske køkken. Du kan bl.a. prøve cayennepeber til:
- Kylling
- Fisk
- Gullasch
- Sammenkogte retter
- Omeletter
- Risotto
- Bagværk med ost
Leder du efter et alternativ til cayennepeber? Selvom chili og cayenne ikke er det samme, kan du heldigvis godt benytte stødt chili som erstatning, hvis du er løbet tør for cayennepeber.
For meget cayennepeber
Selvom en stærk sauce med cayennepeber smager fantastisk, kan det dog også blive for meget af det gode. Er du kommet til at putte for meget cayennepeber i din mad, kan du heldigvis frelse dine smagsløg med kokosmælk eller yoghurt.