Krydderier og bouillon
Giv din madlavning smag og kant med krydderier og bouillon. Hos Med24.dk finder du billige krydderier fra alle verdens køkkener. Bliv inspireret til at bruge eksempelvis indiske eller arabiske krydderier i din mad og udvid din horisont!
De bedste krydderier | Basislager | Opbevaring af krydderier | Inspiration - Smagen af hele verden
Krydderier er i dag allemandseje
Uanset hvilket verdenskøkken du sværger til, er krydderier en uundgåelig del af madlavning. Krydderier giver liv, kant og varme – ja faktisk er de ofte omdrejningspunktet for smagen. I mere end 5000 år er krydderier blevet brugt. Hvor de tidligere var en del af Østens mystik på linje med ædelstene og guld, er de i dag allemandseje i køkkener verden over.
For blot 50 år siden var brugen af krydderier i Danmark oftest begrænset til peber og kanel samt måske laurbærblade og karry. Dette er der i den grad lavet om på nu, hvor billige krydderier er udbredte og listen over mest brugte krydderier er lang. Størstedelen af produkterne på denne side er frysetørrede krydderier, der kan holde i lang tid.
Mange danskere er i dag også glad for selv at have krydderurter i haven, så de har friske krydderier til maden. Når du køber krydderier online hos Med24.dk, kan du vælge mellem krydderier fra nogle af de bedste mærker.
Inspiration til basislager
Mangler du inspiration til hvilke krydderier, du altid skal have i huset? Der findes mange krydderilister med forslag til krydderier og vigtigst af alt er det, at du overvejer, hvilken slags mad du kan lide at lave. Nedenstående liste består af nogle af de mest populære krydderier i Danmark:
Liste over krydderier dit basislager kan indeholde:
- Salt
- Peber
- Karry
- Hvidløg
- Oregano
- Basilikum
- Kanel
- Spidskommen
- Gurkemeje
- Muskatnød
- Timian
Krydderier fra dine yndlingsmærker
De bedste krydderier er dem, som du elsker at bruge og som du elsker smagen af. Derfor har vi samlet nogle af de mest populære mærker, der alle har masser af smag at byde på!
Urtekram Krydderier
Danske Urtekram er en evig favorit indenfor både madlavning og hudpleje. Deres udvalg af økologiske krydderier spænder bredt og det er nemt at stable et solidt basislager på benene med Urtekrams sortiment. Brandet har flere forskellige blandede krydderier, som kan hjælpe dig med at opnå den rette smag til eksempelvis mexicansk eller italiensk mad.
Nicolas Vahé Krydderier
Elsker du eksklusive smage og gourmetprodukter? Så er Nicolas Vahé produkter noget for dig. Med inspiration fra det franske køkken er krydderiblandingerne udelukket fremstillet af de bedste råvarer. Kvalitet af de mange krydderier fra Nicolas Vahé er derfor i top. Udforsk de mange kryddersalte, de udsøgte peberblandinger eller de spændende og smagfulde krydderier. Hos Med24.dk har vi ofte tilbud på Nicolas Vahé krydderier, så du nemt kan spare penge.
Mill & Mortar krydderier
Skal du lave mad fra alle verdens køkkener, er krydderierne fra Mill & Mortar et godt udgangspunkt. Det enorme udvalg af almindelig såvel som mere eksklusive krydderier gør det nemt at ramme lige netop den smag, du går efter. Krydderierne fra brandet skal fortælle en historie om mennesker og der er fokus på krydderiernes oprindelse og høst.
Opbevaring af krydderier
Selvom mange lader krydderierne være i de fine beholdere, er flere og flere glade for opbevaringsglas til krydderier, der med små mærkater ser stilrent og ryddeligt ud. Det er vigtigt, at opbevarer dine krydderier et mørkt og koldt sted, hvor de ikke udsættes for fugt.
Generelt kan de fleste tørrede krydderier holde sig i 2-3 år, mens hele krydderier som kanelstænger og nelliker kan holde i 4-5 år. Efter dette kan krydderierne oftest stadig spises, men de har formentlig mistet en del smag.
Det er derfor vigtigt, at du overvejer, om dine krydderier skal stå på en bakke fremme på køkkenbordet eller hænge på væggen. De bliver nemlig hurtigere milde i smagen og kan endda klumpe sammen på grund af fugt.
Inspiration til at krydre din mad - krydderier fra hele verden
Krydderier giver dig mulighed for at udforske andre lande og kulturer helt uden at forlade dit køkken. Når vi danskere historisk set ikke har krydret vores mad særligt meget, trækker langt de fleste krydrede retter på inspiration fra andre lande. Derfor har de fleste krydderier også oprindelse andre steder.
Blandt de mest populære krydderier er mexicanske krydderier, italienske krydderier og mellemøstlige krydderier, der giver masser af smag og styrke. Hvis du gerne vil have inspiration til madlavningen, kan du gå på opdagelse i vores store opskriftsunivers, hvor du finder lækre opskrifter på bl.a. hummus, græskarsuppe og alverdens slags bagværk.
Smagen af Asien
Det asiatiske køkken er fyldt med fantastiske smage, hvor dine smagssanser bliver udfordret og kælet for med bl.a. indiske og kinesiske krydderier. Krydderier som gurkemeje, karry, bukkehornsfrø og ingefær giver dig den kraftfulde og intense smag af Asien. I det store udvalg finder du også flere krydderiblandinger, der kan hjælpe dig med at ramme den perfekte smag som eksempelvis Urtekrams Thai krydderier. Med inspiration fra Asien kan du bruge masser af krydderier til kylling og fisk.
Er du glad for wokretter, karryretter eller indiske smage? Udvid din krydderisamling med de økologiske hele korianderfrø fra Natur-Drogeriet. Korianderfrø er perfekt som indisk krydderi, og du kan både vælge at riste dem på panden eller støde dem først. Brug en elektrisk kværn til krydderier eller en klassisk morder til at støde frøene.
Krydderier i det danske køkken
Bare fordi krydderierne ikke stammer fra Danmark, betyder det ikke, at du ikke kan bruge dem i danske opskrifter. De klassiske syltede rødbeder kan få ekstra smag med krydderier, ligesom kartofler i ovnen kan få et eksklusivt twist med masser af smag. Det er kun fantasien, som sætter grænser for dit brug af krydderier i køkkenet. Selvom opskrifter kan give stor inspiration, er det også sjovt at eksperimentere med smage og udvikle dine egne smagssanser.