Nicorette QuickMist mundspray - 150 doser
Nicorette® QuickMist lindrer din rygetrang efter kun 30 sekunder
Når du bruger QuickMist, har du 150% større chance for et varigt rygestop i forhold til at stoppe med at ryge kun med viljestyrke!
Mundsprayen hjælper med at håndtere abstinenser ved rygestop såsom: rygetrang, irritabilitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger, uro og forøget appetit - du tager blot 1-2 pust, når rygetrangen melder sig.
Denne pakke indeholder 150 doser, men findes også med 2x 150 doser
Egenskaber:
- Mundspray med nikotin
- Til lindring af rygetrang
- Hjælper dig med at stoppe med at ryge, eller hvis du vil ryge mindre
- Sukkerfri og med smag af frisk mint
- Kan anvendes fra 18 år og derover
- Nem og hurtig at anvende
Sådan bruger du Nicorette® QuickMist:
- Aktivér sprayens pumpe første gang du bruger den. Tryk tre gange øverst på dispenseren med pegefingeren indtil du kan se en fin spray.
- Peg sprayen mod din åbne mund, og hold den så tæt på munden som muligt
- Spray ind i munden, uden at ramme læberne, og undgå at inhalere samtidigt.
- For den mest optimale virkning bør du også undgå at synke i et par sekunder efter, du har brugt mundsprayen
Du kan bruge op til 4 sprays i timen og maks. 64 sprays om dagen. Hen ad vejen vil du have brug for mindre mængder nikotinerstatning, og til sidst kan du holde helt op med at bruge sprayen. Hvis det ikke lykkedes dig at blive røgfri udelukkende ved brug af Nicorette® QuickMist, kan du med fordel anvende Nicorette® QuickMist sammen med et nikotinplaster. Du har nemlig større chance for at blive røgfri, når du bruger en kombination af mundspray og nikotinplaster.
Dosering uge for uge:
Uge | Dosering |
---|---|
1-6 | Start med at spraye 1-2 gange hver gang du oplever rygetrang (brug maks. 64 sprays pr dag). |
7-9 | Nedsæt antallet af sprays. I slutningen af uge 9 bør dit forbrug være halveret i forhold til dit forbrug i 1. til 6. uge. |
10-12 | Fortsæt med at reducere antallet af doser, så du ikke bruger mere end 4 sprays om dagen i slutningen af uge 12. |
Når du er nede på 2-4 sprays om dagen, kan du helt stoppe med at bruge mundsprayen. Du bør maks. bruge mundsprayen i 6 måneder.
Mulige bivirkninger:
Nicorette® kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger. Når du stopper med at ryge, kan du opleve abstinenssymptomer, der skyldes den reducerede indtagelse af nikotin.Hikke er særligt udbredt ved brugen af QuickMist mundspray.
Bivirkninger kan også være: hovedpine, kvalme, fordøjelsesforstyrrelser, hoste, ømhed og irritation i halsen, overfølsomhed, brændende, prikkende, snurrende fornemmelse eller følelsesløshed i huden, smagsforstyrrelse, mavesmerter, halsbrand, opkastning, øget mængde spyt, mundbetændelse, luftafgang fra tarmen, diarré, mundtørhed, træthed, anafylaktisk reaktion, allergisk reaktion herunder udslæt og hævelser, hurtig puls, åndenød
OBS før du bruger:
Brug ikke Nicorette® hvis du er allergisk over for nikotin eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i produktet. Sukkersygepatienter bør være opmærksomme på, at der forekommer en øget insulinoptagelse ved rygeafvænning.
Opbevaring:
Opbevar Nicorette® utilgængeligt for børn. Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Du kan opbevare Nicorette® ved almindelig stuetemperatur. Brug ikke Nicorette® efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Graviditet og amning:
Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anbefaling
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her!
I alle pakninger med håndkøbslægemiddel ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Er du i tvivl, kontakt da egen læge.
Indhold:
13,2 ml (150 doser)