Nicorette Cooldrops Icy mint 2 mg - 20 sugetabletter
Nicorette Cooldrops Icy mint 2 mg - sugetabletter til lindring af din rygetrang
Når du prøver på at stoppe med at ryge, overtager uvelkomne abstinenser ofte styringen - selv på tidspunkter, hvor du egentlig burde være afslappet. Med Nicorette® sugetabletter lindrer du din rygetrang på kun 5 minutter. Sugetabletterne hjælper dig med at lægge cigaretterne på hylden én gang for alle, og samtidig får du styr på de mest almindelige abstinenser ved rygestop såsom irritabilitet og uro. Tabletterne kommer i en praktisk beholder og kan anvendes diskret. Det er en fordel, hvis du fx er på arbejde eller i andre sociale sammenhænge, hvor du har brug for at håndtere din rygetrang på en diskret måde.
Denne pakke indeholder 20 sugetabletter med en styrke på 2 mg nikotin, men findes også i pakker med 160 og 80 stk.
Egenskaber:
- Hjælper dig med at stoppe med at ryge, eller hvis du vil ryge mindre
- Hjælper med at håndtere abstinenser ved rygstop
- Diskret at anvende fx i sociale sammenhænge eller på farten
- Sukkerfri og med frisk smag mint
- Kan anvendes fra 18 år og fra 12 år ved lægens anvisning
Sådan bruger du Nicorette® sugetabletter:
- Læg en sugetablet i munden
- Flyt med jævne mellemrum tabletten fra den ene side af munden til den anden – ligesom et bolsje. Den skal ikke tygges eller sluges.
- Fortsæt indtil sugetabletten er helt opløst (det tager ca. 16-19 minutter)
- Undgå at spise eller drikke med sugetabletten i munden
Du kan tage en sugetablet, hver gang du føler trang til at ryge (du bør maks. indtage 15 om dagen). Hen ad vejen vil du have brug for mindre mængder nikotinerstatning, og når du føler dig klar, kan du holde helt op med at bruge sugetabletterne. Hvis det ikke lykkedes dig at blive røgfri udelukkende ved brug af 2 mg sugetabletter, kan du med fordel anvende sugetabletterne sammen med et nikotinplaster. Du har nemlig større chance for at blive røgfri, når du bruger en kombination af nikotintyggegummi og nikotinplaster.
Vælg den rette styrke
- Vælg 2 mg hvis du ryger 20 eller færre cigaretter om dagen.
- Vælg 4 mg hvis du ryger mere end 20 cigaretter om dagen, eller hvis det ikke lykkedes at stoppe ved brug af 2 mg.
Mulige bivirkninger:
Nicorette® kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke alle får bivirkninger.Nogle af de uønskede virkninger, som du oplever, når du holder op med at ryge, kan være abstinenssymptomer, der skyldes den reducerede indtagelse af nikotin.
Bivirkninger kan fx være: nældefeber, hævelse af ansigt, tunge eller svælg, vejrtrækningsbesvær, besvær med at synke, kvalme, ømhed og irritation i mund/hals eller tunge, ændringer i smagssansen, kulde, varme, snurrende, prikkende fornemmelse i huden, træthed, opkastning, diarré, hovedpine, hoste, hikke.
OBS før du bruger:
Brug ikke Nicorette® hvis du er allergisk over for nikotin eller et af de øvrige indholdsstoffer angivet i produktet. Sukkersygepatienter bør være opmærksomme på, at der forekommer en øget insulinoptagelse ved rygeafvænning.
Opbevaring:
Opbevar Nicorette® utilgængeligt for børn. Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Du kan opbevare Nicorette® ved almindelig stuetemperatur. Brug ikke Nicorette® efter den udløbsdato, der står på pakningen. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Graviditet og amning:
Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anbefaling
Læs mere på indlægssedlen
Vi opfordrer til, at du læser indlægssedlen, som følger med produktet. Den kan endvidere læses ved at søge på produktet her!
I alle pakninger med håndkøbslægemiddel ligger en brugsvejledning, som bør læses grundigt. Er du i tvivl, kontakt da egen læge.
Indhold:
20 sugetabletter