Inkontinens

Hvad er inkontinens?

Inkontinens er en betegnelse, som både dækker over ufrivillig vandladning og afføring. Dette er ikke en sygdom, men et tegn eller symptom på, at alt ikke er helt, som det burde være.  

Urininkontinens er en ufrivillig lækage eller vandladning, og kan komme af forskellige årsager i forhold til, om du er mand eller kvinde. Men helt basalt skyldes urininkontinens en manglende evne til at kontrollere din vandladning.  

Vores blærer fungerer som en beholder, der opsamler al urinen, inden det kommer ud af kroppen. Når du lader vandet, tømmes urinen ud gennem urinrøret via en lukkemuskel og de omgivende muskler i bækkenbunden. Men hvis disse muskler på nogen måder svækkes, kan det være svært at kontrollere vandladningen, og på denne måde kan inkontinens opstå. 

Hvem får inkontinens og hvorfor?

Inkontinens forekommer både hos kvinder og mænd. Man regner med, at mindst 300.000 danskere er generet af lidelsen. Det drejer sig om ca. 15 procent af alle kvinder og ca. 5 procent af alle mænd. Hvorfor du får inkontinens, kan der være forskellige årsager til. Hos kvinder kommer det ofte som følge af en fødsel, da bækkenbundmusklen kan blive svækket af denne proces, men det kan også være hormonelleforandringer i forbindelse med overgangsalderen. Hos mænd kommer inkontinens ofte pga. af forstørret eller opereret prostata. 

Både hos mænd og kvinder spiller alderen også en særlig rolle, når det kommer til inkontinens. Vores muskler og krop bliver mere svækket og slappe med alderen. Så derfor ses tilfælde af inkontinens mere hyppigt hos ældre. 

De hyppigste typer af inkontinens

Der findes flere former for inkontinens, og ens for dem alle er, at de rammer både mænd og kvinder. Herunder kan du få et overblik over de hyppigste typer af inkontinens.

Stressinkontinens

Denne form for inkontinens er den mest almindelige. Stressinkontinens forekommer, når lukkemusklen til urinblæren er blevet svækket. Så når der kommer øget tryk på maven og blæren, f.eks. når du hoster, nyser og ler eller ved fysisk aktivitet, kan lukkemusklen ikke forhindre vandafladningen i at ske, da den ikke er stærk nok. 

Stressinkontinens ses ofte som følge af en fødsel, operation i prostata eller noget der kan komme med alderen.

Urge inkontinens – overaktiv blære

Her melder trangen til vandladning sig pludseligt og voldsomt, uden at kunne undertrykkes, fordi blæremusklen trækker sig sammen. Denne trang kan ske uafhængigt af, hvor meget urin blæren indeholder.  

Urge inkontinens kan forekomme f.eks. i forbindelse med for stort væske indtag særligt hos ældre, overgangsalderen, nerveskader, sklerose eller godartet forstørret prostata hos mænd.

Blandet stress/urge inkontinens

Hos ca. 30 procent forekommer der en blanding af stress- og urgeinkontinens. Denne form for inkontinens ses oftest hos ældre. 

Behandling af inkontinens

Bækkenbunden udgøres af en gruppe muskler, som du ikke kan se, men de har meget stor betydning for et velfungerende liv. De har blandt andet betydning for, at du kan holde tæt og have et godt sexliv.

Muskler har behov for at blive brugt for at bevare deres styrke, og dette gælder alle muskler - også musklerne i bækkenbunden. Problemet er bare, at mange ikke tænker over at træne deres bækkenbundsmuskler, før der eventuelt er opstået et problem.

Behandling af stressinkontinens

Stressinkontinens er den hyppigste form for inkontinens, men samtidig også den, der er nemmest at behandle. Behandlingen går ud på at styrke musklerne, der lukker for urinrøret. Dette gør du ved at styrke bækkenbunden og mindske trykket derpå. Bækkenbunden styrkes ved bækkenbundsøvelser og træning af den, og trykket mindskes ved at fjerne årsagerne til et øget tryk, som f.eks. kan være ved at: 

Behandling af urge inkontinens

Behandlingen af urge inkontinens er sværere end behandlingen af stressinkontinens. På grund af frygten for de ufrivillige og ofte voldsomme vandladninger vil nogle patienter søge at lade vandet ved enhver given mulighed. Herved vænner de sig til hyppige vandladninger, hvilket bevirker, at blæren aldrig når at blive ordentlig fyldt. Behandlingen går ud på at vænne blæren til at blive mere fyldt og dermed opnå et længere tidsinterval mellem vandladninger. Det kan være nødvendigt nogle gange at bruge noget beskyttelse i form af bind til inkontinens. 

Bækkenbundstræning

Bækkenbundstræning udføres ved sammentrækning af musklerne i bækkenbunden uden brug af bugpressen. Der skal udføres mange sammentrækninger dagligt. Nogle steder anføres det, at det er nok med f.eks. 20 gode knib á 6-8 sekunders varighed to til tre gange dagligt. Andre anfører, at man skal udføre 100-160 knib dagligt.

Træning af muskler tager tid. Derfor skal du også være opmærksom på, at du skal have trænet i mindst tre måneder, før du kan mærke en effekt. Det kan dog tage meget længere tid, før den fulde effekt viser sig. Du skal desuden være opmærksom på, at knibeøvelserne skal udføres resten af dit liv, idet musklerne ellers igen bliver slappe.

Mange er i tvivl om, hvorvidt de udfører knibeøvelserne korrekt, men du kan selv kontrollere, om du gør det rigtigt. For kvinder kan det kontrolleres ved at anbringe to fingre i skeden. Når du laver knibeøvelserne korrekt, skal du kunne mærke muskelspændingen i skeden og at endetarmsåbningen snører sig sammen. For mænd kendetegnes det ved at penisroden vipper, og ved at endetarmsåbningen lukkes stramt sammen lige som, når du holder på luft i maven.

Hjælpemidler til bækkenbundstræning - Vaginalvægte

Vaginalvægte er et hjælpemiddel, der kan gøre det lettere at føle, hvornår du bruger din bækkenbundsmuskulatur. Desuden stimulerer de musklerne i bækkenbunden til at trække sig sammen. Vægtene vejer fra 20 til 100 gram, og vægten kan øges efterhånden som bækkenbunden bliver stærkere.

Du kan også træne din bækkenbund ved hjælp af en elektrisk bækkenbundstræner som Itouchsure bækkenbundstræner, som gennem elektrisk muskel stimulation (EMS) aktiverer musklerne i bækkenbunden. Du kan se alle bækkenbundstrænere og de forskellige produkter fra Itouchsure her! 

Blæretræning

Ved træning af blæren er du nødt til at føre skema over dine vandladninger. Dette skal føres uafbrudt under træningen. Hvis skemaet eksempelvis viser vandladning for hver halvanden time i starten, tilstræbes de første dage herefter vandladning hver anden time. Vandladningstrang før to timer skal undertrykkes. Når dette er klaret i nogle døgn, øges intervallet til 2½ time stigende til tre til fire timer. Du bør bestræbe dig på at opnå en normal vandladnings-hyppighed, der er op til syv gange om dagen og to om natten. 

Bind til inkontinens

Døjer du med inkontinens, og er nødt til at bruge bind for en nemmere hverdag, er det vigtigt at du bruger bind lavet decideret til inkontinens og ikke bare almindelige hygiejnebind. Bind til inkontinens er nemlig lavet til at indeholde og suge tynde væske som urin. Almindelige hygiejnebind er lavet til væske i en tykkere konsistens, og kan ikke holde på urinen på samme måde. Derfor vil bindet aldrig helt tørre, og kan føre til mere ubehag. Du kan se vores kategori af inkontinensbind her. 

Beskyttelse og pleje af huden i forbindelse med inkontinens

Mange kan have glæde af at pleje og beskyttelse i intimområdet i form af fedt- eller barrierecremer, hvis de døjer med inkontinens.  

Fedtcreme

Fedtcremer bruges til daglige pleje, for lige som vores krop og ansigt, bør vi også pleje vores intimområde. En fedtcreme kan hjælpe til at opretholdelse af fugten i området og vedligeholde et normalt intimområde.  

Barrierecreme

Hvis du døjer med inkontinens, er det vigtigt at holde området tørt, men dette kan for nogen være en umulig opgave. Da svær inkontinens og brug af bind kan efterlade huden fugtig, kan det hurtigt gøre huden irriteret og skabe gener. Derfor kan du bruge en barrierecreme, som kan give dig lindring og beskyttelse mod irritationer i intimområdet. Barrierecreme kan både bruges forbyggende og behandlende.