Solcreme til hele familien
Din guide til god solcreme | Hvad er UV-stråling? | Anbefalinger om solbeskyttelse | Hvilken SPF-faktor skal jeg vælge? | Solcreme til børn og sart hud | Er skaden sket?
Din guide til god solcreme og solbeskyttelse
Solen er både din huds bedste ven og værste fjende. Den er en fantastisk kilde til lys, varme og D vitamin. Glemmer du at nyde solen med omtanke, kan det resultere i solskoldninger - udover at være ubehageligt øger solskader på huden, også risikoen for at udvikle kræft i huden senere i livet.
Der findes mange måder, hvorpå du kan beskytte din hud mod solens stråler. Her hos Med24 finder du et stort udvalg af forskellige solcremer, der kan beskytte huden – hvad end du er i sydens sol eller blot nyder den solbeskedne, danske sommer.
Hvad er UV-stråling?
Foruden de synlige stråler, der kommer fra solen, findes der også usynlige stråler, og det er dem, du skal være opmærksom på. De usynlige stråler består dels af varm infrarød stråling og dels af UV-stråling, som hverken kan ses eller mærkes. Betegnelsen UV-stråler dækker over flere forskellige typer, hvoraf du skal være opmærksom på to: UVB- og UVA-stråler. Det er disse to, der kan forsage solskoldninger, solbrændthed, ødelægge hudens DNA og i værste tilfælde udvikle hudkræft.
Strålerne fra solen er så stærke, at de er til stede hele året, men de er kraftigst og potentielt mest skadelige i sommerhalvåret. Du kan til enhver tid orientere dig om UV-strålernes styrke ved at holde øje med UV-indekset. UV-indekset fortæller dig, hvornår du skal passe på i solen. Det er nemlig ikke temperaturen, der er afgørende for, om solen kan brænde, det er derimod UV-strålingen, der allerede kan være høj i foråret. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at du beskytter dig imod solen. Det er typisk i dagtimerne mellem kl. 12 og 15, at UV-indekset er højest, og hvor det derfor er vigtigt med god solbeskyttelse.
Anbefalinger om solbeskyttelse
Står du med det ene ben i et charterfly, eller søger du blot nogle gode anbefalinger til, hvordan du bedst muligt beskytter dig i solen? Så er du kommet til det rette sted. Selvom solcreme er en fantastisk beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler, så er der dog ingen garanti for, at længere ophold i solen ikke kan være skadeligt for huden.
Solcremen er et godt og vigtigt skjold, som kan holde en del af farerne på afstand. Ønsker du det bedste råd, så er det at opholde sig i solen i så kort tid som muligt. De tre kendte solråd lyder:
• Skygge
• Solhat
• Solcreme
Det sidste punkt kan vi hos Med24 hjælpe dig med! I vores sortiment finder du anerkendte mærker, der uden tvivl kan klare opgaven.
Prøv en af de effektive solcremer, solspray, aftersun, sollotion eller solstifter fra eksempelvis Derma, Vichy, La Roche-Possay og mange flere.
Uanset hvilken solcreme, du vælger, er regel nr. 1, at du skal bruge rigelige mængder! Regn med at bruge en håndfuld til en voksen for at opnå den optimale solbeskyttelse. Husk samtidig at gentage påsmøringen, når du har været i vandet, svedt eller tørret dig med et håndklæde.
Hvilken SPF-faktor skal min solcreme have?
SPF står for Sun Protektion Factor og er et udtryk for mængden af solstråler, der filtreres fra ved brugen af solcreme. Det er ganske enkelt – jo højere faktor desto bedre beskyttelse. I Danmark vil de fleste være tilstrækkeligt beskyttet af en solcreme med faktor 15. Men skal du holde ferie under sydens sol, bør du vælge en solcreme med faktor 30 eller over.
Når du køber solbeskyttelse som solcreme, er det en god idé at vælge én, der passer til destinationens UV-indeks og som er bredspektret, dvs. beskytter mod både UVA- og UVB-stråling. Er huden samtidig tør, bør du gå efter en creme eller lotion, der samtidig tilfører masser af fugt til din hud. Sørg altid for at have rigeligt med, så der ikke skal spares på mængderne!
Solcreme til børn og sart hud
De fleste børn ville nok helst undvære solcremen, når vandet og stranden trækker, men ikke desto mindre er den sarte barnehud afhængig af god solbeskyttelse. Her hos Med24 kan du i kategorien solbeskyttelse til børn finde den rette solcreme til dit barn. Vælg mellem sollotion og spray.
Ligesom voksne med sart hud kan nogle børn reagere følsomt på visse former for solcremer. Det kan være svært at finde ud af, hvilke parfumestoffer, unødige tilsætningsstoffer og farvestoffer man bør undgå for ikke at udvikle eller genere eksisterende allergi. Generelt bør du gå udenom solcremer, der indeholder ordene parfume, aroma eller fragrance, hvis du lider af parfumeallergi.
Bedste solcreme til ansigtet
Valget af den rette solcreme til ansigtet, er afhængende af, hvad du forventer af din solcreme. Nogle ønsker en solcreme til sensitiv hud, en med matterende effekt eller en solcreme med farve til at træde i stedet for deres foundation.
Solcreme til sensitiv hud
Hvis din hud er sensitiv, kan det være en god ide at gå efter solcremer særligt udviklet til sensitiv hud. De har fokus på milde ingredienser, som minimerer risikoen for allergiske reaktioner.
Solcremer til sensitiv hud er også ofte uden tilsat parfume og med høj SPF, så de beskytter din sensitive hud mest muligt.
Blandt vores solcremer til sensitiv hud finder du bl.a.:
- Nivea Sun Face Cream UV Sensitive SPF 50
- Avène Sun Cream SPF50+
- La Roche-Posay Anthelios Uvmune Ultra Cream SPF 50+
Solcreme med farve
Solcreme med farve er blevet en populær løsning for mange, der ønsker at kombinere daglig solbeskyttelse med en flot glød. Solcremer med farve giver nemlig ikke kun beskyttelse mod UVA- og UVB-stråler, de giver også en let dækning og farve til ansigtet, der kan hjælpe med at ensarte hudtonen og give en frisk, naturlig glød.
Ideel for dem, der ønsker at minimere deres morgenrutine, eller dem der ønsker noget lettere end foundation med god beskyttelse.
I sortimentet af solcreme med farve finder du bl.a.:
- COOLA Rosilliance Tinted Moisturizer SPF 30
- Vichy Capital Soleil UV-Age Daily Tinted SPF 50+
- Australian Gold Botanical SPF 50 Tinted Face
Solcreme til hovedbunden
Beskyttelse og solcreme for hovedbunden er vigtig, især for dem der har en udsat hovedbund i forbindelse med midterskilning, dem med tyndt hår eller hvis du er skaldet.Hvis du har behov for solcreme til hovedbunden, er det en god ide at vælge en, der er meget let i konsistensen, så dit hår ikke bliver fedtet eller tynget.
Her kan vi f.eks. anbefale:
- Vichy Capital Soleil Melting Milk-Gel SPF30
For dem, der måske ikke er tilhængere af at anvende solcreme direkte på hovedbunden, er en hat et godt alternativ. Bredskyggede hatte tilbyder ikke blot skygge og beskyttelse mod solen, men hjælper også med at beskytte ansigt og nakke. Uanset om du vælger at bruge solcreme eller en hat, er det vigtigt at sikre, at hovedbunden ikke bliver overset, når det kommer til solbeskyttelse, da dette område er særligt sårbart over for solen.
Er skaden sket, så husk:
Det kan ske for selv den bedste, at solen alligevel får lov til at brænde på huden og give solskoldninger i en eller anden grad. Hvis skaden er sket, så gælder det om at give huden det, den har mest brug for. Derfor bør du naturligvis undgå solen helt, hvis uheldet er ude, og du er blevet rød i stedet for brun. Dernæst har huden og kroppen brug for masser af fugt. Drik masser af vand og smør huden ind i fugtgivende produkter, såsom aftersun. I sortimentet her finder du aftersun af forskellig slags både med og uden Aloe Vera.
Find den bedste solcreme til netop dig
Når du søger efter den bedste solcreme til dig, er det vigtigt at overveje din hudtype og dine specifikke behov. Vores udvalg omfatter top-ratede produkter anerkendt for deres effektivitet og hudvenlighed. Vi forstår vigtigheden af at vælge den rette og bedste solcreme til dig, der ikke blot beskytter mod solens skadelige stråler, men også passer til din hudtype.
Vi er altid klar til at assistere dig med rådgivning og svar på spørgsmål om vores produkter eller din ordre. Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os. Med lynhurtig levering og en pålidelig service er Med24 det ideelle sted at købe solcreme. Uanset om du har brug for solbeskyttelse til hverdagen, ferien eller særlige begivenheder, kan du stole på os for at finde den bedste solcreme til dig og din familie.
Du er til enhver tid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til vores produkter, din ordre eller andet. Vi lægger stor vægt på, at det skal være trygt og sikkert at handle hos os, hvorfor vi naturligvis er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og udelukkende sælger produkter, som er godkendt til salg i Danmark. Du kan roligt gå på jagt efter den rette solbeskyttelse til dig og din familie på Med24 – vi har lyn hurtig levering!