Solcreme faktor 50
Med en solcreme faktor 50 er du godt beskyttet mod solens stråler. Du kan læse mere om solcreme med faktor 50 her!
Solcreme faktor 50 til ekstra udsat hud
Vi er mange som nyder solens varme stråler, når den er fremme. Men at opholde sig for længe i solen, kan have alvorlige konsekvenser, hvis du ikke er ordentlig beskyttet. Det er derfor vigtigt at vi alle nyder solens varme med måde og god beskyttelse.
Det er vigtigt med solcreme, når du opholder dig i solen. På den måde opnår du beskyttelse mod solens stråler. Hvis du er lys i huden, eller bare nemt bliver solskoldet, kan det være en god ide med en solcreme faktor 50 for ekstra beskyttelse. En solcreme faktor 50 er også god at bruge, hvis du skal sydpå på ferie. Her er solens stråler stærkere og hermed UV-indekset højere, så du vil være i endnu større risiko for solforbrænding eller solskoldning. Du kan se hele vores sortiment af forskellige faktorer af solcremer her.
Hvert år op til sommer vil du høre anbefalingerne om skygge, solhat og solcreme, for at opnå den optimale beskyttelse mod solen. Men betyder det så, at du slet ikke kan opnå en brun farve, hvis du overholder disse tre råd? Nej det gør det ikke. Du kan sagtens opnå en flot solbrun farve, selvom du bruger solcreme. En solcreme faktor 50 giver god beskyttelse, men den vil også medvirke til at din brune farve holder længere, da god beskyttelse hjælper til at minimere risikoen for solskoldning og heraf afskalning af din hud.
Brug den rette mængde solcreme
Når du opholder dig meget i solen, er det vigtigt at du bruger den rigtige mængde solcreme. Mange bruger en del mindre solcreme end, hvad der egentlig bliver anbefalet. Anbefalingerne lyder på én krop = én håndfuld. Du bør smøre dig ind 20-30 minutter, før du skal opholde dig i solen, så du giver cremen tid til at trænge ind i huden og herved yde bedre beskyttelse.
Det kan være en god ide at få hjælp til at smøre dig ind, så du undgår steder, hvor du rammer. Sørg altid for at få smurt dig godt ind og påfør igen efter et par timer eller, hvis du har været i vandet.
Skru ned for solen mellem 12-15
UV-indekset er oftest højest mellem 12-15, så her lyder anbefalingerne på, at du opholder dig mest muligt i skyggen i dette tidsrum. Disse anbefalinger gælder når UV-indekset er over 3, og det er typisk i månederne april-september.
Hvis du alligevel er nødt til at opholde dig direkte i solen i mere end 10-20 minutter i dette tidsrum, er det en rigtig god ide at følge de tre solråd:
- Søg skygge
- Brug solhat
- Brug solcreme