Vitaminer - Køb vitaminpiller for hele familien
Vitaminer er nødvendige for os, da de bidrager til at vedligeholde flere af kroppens funktioner. Find vitaminpiller til hele familien og læs mere om vitaminer her:
Hvad er vitaminer? | Fedt- og vandopløselige vitaminer | Hvad er RI? | Vitaminguide
Hvad er vitaminer?
Vitaminer er stoffer, som er nødvendigt for, at vores krop kan fungere. Kroppen kan ikke selv danne vitaminerne, hvorfor vi skal have dem gennem vores daglige kost. Du finder vitaminer i de fleste fødevarer, men alle vitaminer er ikke i de samme fødevarer - derfor er en sund og varieret kost nødvendig for, at du får alle de gavnlige stoffer. Hvis du ikke får nok vitaminer gennem kosten, kan du supplere din kost med vitaminpiller som et kosttilskud - enten tilskud af én type vitamin, eller som en multivitaminpille, der ofte både indeholder flere vitaminer og mineraler.
Vitaminer kan deles op i vandopløselige og fedtopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer lagres i kroppen, og der er derfor risiko for, at du kan få for mange af disse. Modsat bliver de vandopløselige vitaminer udskilt med det samme fra kroppen, hvis ikke kroppen har behov for dem. Derfor kan det være nødvendigt at tage et kosttilskud med disse vitaminer.
Fedtopløselige vitaminer:
- K-vitamin
- A-vitamin
- E-vitamin
- D-vitamin
Vandopløselige vitaminer:
- B1 vitamin - Tiamin
- B2 vitamin - Riboflavin
- B3 vitamin - Niacin
- B5 vitamin - Pantotensyre
- B6 vitamin - Pyridoxin,
- B7 vitamin - Biotin
- B9 vitamin - Folat/folinsyre
- B12 vitamin - Cobalamin
- C vitamin
Hvilke vitaminer skal jeg tage?
Der er ikke nogen facitliste til, hvilke vitaminer du skal tage. Det er meget individuelt og det kan være forskelligt fra person til person. Hvis du mistænker dig selv for at være i underskud, kan det være en god ide at rådføre dig med din læge, og få taget en blodprøve, for at se hvilke vitaminer du mangler. Det bedste du kan gøre, er at spise en varieret kost, da vitaminer findes i forskellige madvarer.
Vitaminer til gravide
Ifølge Sundhedsstyrelsen.dk anbefales det at du tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Derudover anbefales det også gravide at få rigeligt med kalk, enten igennem din kost eller som tilskud.
Vitaminer til børn og babyer
Det anbefales babyer og børn at få et tilskud af D-vitamin året rundt fra de er 2 år og til de er 4 år.
Vitaminer til voksne
Det anbefales og voksne at tage et D-vitamin tilskud fra oktober til april, da solen ikke er lige så meget fremme i vinterhalvåret, som i sommerhalvåret. Det er nemlig solen, som er din naturlige kilde til D-vitamin.
Hvilke vitaminer må man ikke tage sammen?
Forskellige vitaminer kan fremme hinandens optagelse, hvorimod nogle vitaminer er knap så gode at tage sammen, da de kan hæmme hinandens effekt. Herunder kan finder du 2 gode råd til at tage dine vitaminer og mineraler korrekt.
Jern vitaminer: Mange vælger at tage deres vitaminer om morgenen da det, for nogle kan være nemmere at huske. Men hvis du er en af dem, som spiser mælkeprodukter til morgenmad, er det en god ide at vente med at tage dit jerntilskud til senere. Kalk har nemlig en hæmmende effekt på din optagelse af jern, så derfor bør du ikke tage jerntilskud sammen med kalkholdige fødevarer eller kosttilskud med kalk. Fødevarer og kosttilskud, som indeholder C-vitamin, fremmer derimod optagelsen af jern.
Fedtopløselige vitaminer: Vitaminerne A, D, E og K vitamin er fedtopløselige vitaminer. Det vil sige at de bedst bliver optaget i kroppen sammen med fedt. Derfor er det godt at spise lige netop disse vitaminer om aftenen, sammen med din aftensmad, da det oftest er der, hvor dit måltid indeholder mest fedt. Det er altså ikke nok, bare at tage disse vitaminer med et glas vand.
Hvad betyder referenceindtag (RI)?
Nedenfor i vores vitaminguide kan du finde det daglige referenceindtag for de forskellige vitaminer, men har du styr på, hvad RI betyder?
RI kan være angivet som en mængde eller en procent, og det indikerer, hvor stor en mængde af et vitamin eller mineral du får, når du indtager et givent kosttilskud. Referenceindtaget er fastlagt ud fra en form for gennemsnit af det behov en voksen person har for vitaminer og mineraler. Dette er sat i forhold til hvad en gennemsnitsperson spiser og drikker i løbet af en dag.
Det er vigtigt at slå fast, at RI ikke er en daglig anbefalet dosis - så det er altså ikke et mål for hvilken mængde vitaminer eller mineraler, du skal indtage dagligt. Det skal i stedet ses som et redskab til at sammenligne hvor stor en procentdel af næringsstoffer du får i de forskellige kosttilskud.
Vitaminguide
I denne guide får du et hurtigt overblik over de forskellige vitaminer. Du kan bl.a. læse, hvad de forskellige vitaminerne bidrager til. Du finder også links til mere vidtgående artikler, så du kan blive endnu klogere på de forskellige vitaminer.
Spring hurtigt frem til den relevante sektion ved at klikke på nedenstående indholdsfortegnelse:
Vitamin A | Vitamin B1 | Vitamin B2 | Vitamin B3 | Vitamin B5 | Vitamin B6 | Vitamin B7 | Vitamin B9 | Vitamin B12 | Vitamin C | Vitamin D | Vitamin E | Vitamin K
Vitamin A (retinol)
Hvad bidrager det til? | En normal omsætning af jern | |
At vedligeholde normale slimhinder | ||
At vedligeholde en normal hud | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
Hvor findes det? | Lever, fed fisk, æggeblommer, fede mælkeprodukter samt i frugt og grønt |
Vitamin B1 (thiamin)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
Nervesystemets normale funktion | ||
En normal psykologisk funktion | ||
En normal hjertefunktion |
Vitamin B2 (riboflavin)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
Nervesystemets normale funktion | ||
At vedligeholde normale slimhinder | ||
At vedligeholde normale røde blodlegemer | ||
At vedligeholde en normal hud | ||
At vedligeholde et normalt syn | ||
En normal omsætning af jern | ||
At beskytte cellerne mod oxidativt stress | ||
At mindske træthed og udmattelse |
Vitamin B3 (niacin)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
Nervesystemets normale funktion | ||
Normal psykologisk funktion | ||
At vedligeholde normale slimhinder | ||
At vedligeholde en normal hud | ||
At mindske træthed og udmattelse |
Vitamin B5 (pantothensyre)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
En normal syntese og omsætning af steroidhormoner, vitamin D og visse neurotransmittere | ||
At mindske træthed og udmattelse | ||
En normal mental ydeevne |
Vitamin B6 (pyridoxin)
Hvad bidrager det til? | En normal cysteinsyntese | |
Et normalt energistofskifte | ||
Nervesystemets normale funktion | ||
En normal omsætning af homocystein | ||
En normal omsætning af protein og glycogen | ||
En normal psykologisk funktion | ||
Normal dannelse af røde blodlegemer | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
At mindske træthed og udmattelse | ||
At regulere hormonaktiviteten |
Vitamin B7 (biotin)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
Nervesystemets normale funktion | ||
En normal omsætning af makronæringsstoffer | ||
En normal psykologisk funktion | ||
At vedligeholde et normalt hår | ||
At vedligeholde normale slimhinder | ||
At vedligeholde en normal hud |
Vitamin B9 (folinsyre)
Hvad bidrager det til? | Vævsvæksten hos den gravide kvinde | |
En normal aminosyresyntese | ||
Normal bloddannelse | ||
En normal omsætning af homocystein | ||
En normal psykologisk funktion | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
At mindske træthed og udmattelse | ||
At spille en rolle i celledelingsprocessen |
Vitamin B12 (cobalamin)
Hvad bidrager det til? | Et normalt energistofskifte | |
Nervesystemets normale funktion | ||
En normal omsætning af homocystein | ||
En normal psykologisk funktion | ||
Normal dannelse af røde blodlegemer | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
At mindske træthed og udmattelse | ||
At spille en rolle i celledelingsprocessen |
Vitamin C (ascorbinsyre)
Hvad bidrager det til? | At vedligeholde immunsystemets normale funktion under og efter intensiv fysisk træning | |
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar | ||
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende knogler | ||
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk | ||
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende tandkød | ||
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud | ||
Normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende tænder | ||
Et normalt energistofskifte | ||
Nervesystemets normale funktion | ||
En normal psykologisk funktion | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
At beskytte cellerne mod oxidativt stress | ||
At mindske træthed og udmattelse | ||
At gendanne den reducerede form af vitamin E | ||
At øge optagelsen af jern |
Læs også vores dybdegående artikel om C-vitamin, hvad C-vitamin er godt for.
Vitamin D (calciferol)
Hvad bidrager det til? | En normal optagelse/udnyttelse af calcium og phosphor | |
Et normalt calciumindhold i blodet | ||
At vedligeholde normale knogler | ||
At vedligeholde en normal muskelfunktion | ||
At vedligeholde normale tænder | ||
Immunsystemets normale funktion | ||
At spille en rolle i celledelingsprocessen |
Vitamin E (tocoferol)
Hvad bidrager det til? | At beskytte cellerne mod oxidativt stress |
Læs evt. også vores artikel om E vitamin, hvor du får endnu mere viden om vitaminet.
Vitamin K
Hvad bidrager det til? | En normal størkning af blodet | |
At vedligeholde normale knogler |
Vil du vide mere om K-vitamin kan du med fordel læse vores artikel: K-vitamin - Alt du skal vide
Køb vitaminer hos Med24
Vi har samlet et bredt udvalg af vitaminer til dig, som alle er godkendte til det danske marked. Du kan således købe dine fortrukne vitaminer nemt og billigt her hos os. Du har altid mulighed for at opnå gratis fragt og, vi stræber efter hurtig levering, så du får dine vitaminer, så hurtigt som muligt.