Vegansk Pasta
Pasta er en lækker spise, som meget få af os vil undvære og du behøver ikke skulle undvære pasta, selvom du gerne vil leve mere plantebaseret.
Vegansk pasta i din hverdag
Pasta er ofte en fast del i den ugentlige madplan hos mange. Det smager godt og kan bruges som tilbehør til alverdens retter. Vegansk pasta kan være virkelig lækkert at lave selv, men hvis du har en travl og hektisk hverdag, hvor det nogle gange skal gå hurtigt, kan du hos Med24.dk købe vegansk pasta uden æg i flere forskellige varianter:
Veganske pastaskruer
Her kan du f.eks. få veganske pastaskruer fra Clearspring (med grønne ærter og quinoa), som er både veganske, økologiske og glutenfri. Den indeholder masser af fibre og proteiner, og så er den glutenfri.
Vegansk spaghetti
Fra Quinoa Real kan du få vegansk spaghetti lavet på ris og quinoa. Den er økologisk produceret med 25% økologisk bolivianske quinoa real.
Vegansk fettuccine
Soja fettuccine grøn er en vegansk pasta, som er glutenfri, har højt proteinindhold og har et lavt glykæmisk indeks.
Hjemmelavet pasta uden æg
Pasta kan nemt laves uden æg og herved gøres til vegansk pasta. Som udgangspunkt er pasta ikke vegansk, men du kan nemt selv lave frisk vegansk pasta, hvis du gerne vil undgå animalske produkter. Det smager dejligt og så er det super nemt. Det meste tørrede pasta, du kan købe, er ofte vegansk, hvorimod den friske pasta næsten altid er med æg. Her kan du se, hvordan du selv kan lave frisk, vegansk pasta helt uden æg.
Hjemmelavet vegansk pasta opskrift
Til 4-5 personer er alt du skal bruge:
300 g hvedemel
300 g durummel
Ca. 2 dl vand
6 spsk. Olivenolie
2 tsk. salt
Fremgangsmåde:
- Melet hældes i en stor skål
- Der laves et hul i midten af melet
- Tilføj vand og olie og rør rundt indtil ingredienserne er blandet godt sammen til en dej
- Drys lidt mel på en tør og ren bordplade og læg dejen herpå
- Ælt nu dejen i 10 minutter og tilføj mel eller vand, hvis den er henholdsvis for fugtig eller tør
- Dejen formes til en kugle og pakkes ind i husholdningsfilm. Lad den hvile i 1 time i køleskabet
- Tag dejen ud og skær den i to lige store dele
- Drys lidt mel på bordpladen og en køkkenrulle og rul dejen til den tykkelse du ønsker
- Dejen skæres med en skarp kniv, så den bliver rektangulær (du kan evt. drysse lidt mel på efter behov)
- Rul dejen sammen til en roulade og skær den i skiver, uden at presse for meget
- Pastaen skal nu forsigtigt rulles ud
- Bring en gryde med vand i kog, tilføj ½ tsk. salt og ca. 1 spsk. olie
- Pastaen koges i 2-3 minutter til det er al dente
- Serveres med lækkert tilbehør
Spice din veganske pasta opskrift op
Hvis du gerne vil udfordre din pasta opskrift lidt mere, kan du med fordel tilføje f.eks. spinat eller rødbede, for at gøre din veganske pasta opskrift lidt mere spændende. Det giver både lidt ekstra grøntsager i kosten, og så elsker børnene de fede farver, deres pastaer får.
Er du mere på udkig efter en opskrift på et helt måltid, så er det også super nemt at lave vegansk One pot pasta, hvor alle ingredienser bare skal samles i en gryde.