Nikotinplaster Nikotintyggegummi Nikotin Inhalator Nikotin Tabletter Nikotin Næsespray Nikotin mundspray

Rygestop

Her kan du finde en række rygestop produkter, som kan være en god hjælp til dig, hvis du vil holde op med at ryge. 

Alt om rygestopForandringer i kroppen | Ofte stillede spørgsmål til rygestop | Mængde af nikotin | Produkter til rygestop

58 Produkt(er)

Alt om rygestop - hvordan stopper jeg med at ryge?

Rygning er den vigtigste enkeltårsag til sygdom og for tidlig død - der er derfor al mulig grund til at holde op og gå på rygeafvænning! Et rygestop er dog hårdt og kan være svært, og det kræver både en fysiologisk og en psykologisk indsats. Er du ryger, og er du klar til at kvitte cigaretterne for et sundere liv? Et rygestop er en stor beslutning og kan virke uoverskueligt midt i en travl hverdag. Desværre kommer det perfekte øjeblik til at droppe rygning sjældent, så hvis du gerne vil stoppe, kan du blive nødt til at gøre det ud fra de forudsætninger, du nu har. Heldigvis kan rygestop produkter - også kendt som rygestopprodukter - være en stor hjælp på vejen til et røgfrit liv. Du kan læse meget mere om rygestoppets virkninger på kroppen samt få svar på de spørgsmål, du måske sidder med nedenfor.


grøn bjælke med link til rygestops artikel

Rygestop - hvad sker der med kroppen?

Rygning påvirker hele din krop - uden at du måske selv lægger mærke til det. Heldigvis sker der store og positive forandringer, så snart du lægger cigaretterne fra dig. Bliv klogere på hvordan helbredsrisici mindskes på tidslinjen, der beskriver, hvad der sker i din krop i tiden efter din sidste cigaret.

Efter 2 minutter

  • Vil du ikke længere forurene luften omkring dig

Efter 20 minutter

  • Falder din puls til det normale niveau
  • Temperaturen i dine hænder og fødder stiger til det normale

Efter 8 timer

  • Mængden af kulilte i blodet vil blive normalt
  • Mængden af ilt i blodet stiger til de normale værdier

Efter 24 timer

  • Risikoen for at få en blodprop i hjertet er blevet mindre

Efter 48 timer

  • Din lugtesans og smagsevne er blevet bedre
  • Dine nerveceller tilpasser sig til den manglende nikotintilførsel

Efter 72 timer

  • Din lunge kapacitet er øget

Efter 2 uger til 3 måneder

  • Blodforsyningen til dine organer og væv er blevet bedre
  • Dine lungers iltoptagelsesevne er forbedret med op til 30%
  • Du har mere overskud og vil føle dig mindre stresset
  • Risikoen for blodpropper i hjertet er yderligere reduceret

Efter 1 til 9 måneder

  • Åndenød, tilstopning af bihuler og hoste er reduceret
  • Der vokser nye fimre hår ud i luftvejene
  • Lungerne renser sig selv bedre
  • Faren for luftvejsinfektioner bliver mindre
  • Du oplever generelt mere overskud

Efter 1 år

  • Risikoen for at dø af en blodprop i hjertet er reduceret til det halve af den risiko, du ville have haft, hvis du var forsat med at ryge

Efter 5 år

  • Risikoen for at dø af en blodprop i hjertet er næsten den samme som for en ikke-ryger
  • Risikoen for at dø af lungekraft er reduceret til det halve af den risiko, du ville have haft, hvis du var forsat med at ryge

Efter 10 år

  • Risikoen for at dø af en blodprop er næsten faldet til samme niveau som for en ikke-ryger
  • Cellerne, som var i færd med at udvikle kræftceller, er blevet erstattet med raske celler
  • Risikoen for andre typer af kræft er nedsat - bl.a. kræft i munden, spiserøret, nyrerne og bugspytkirtlen

Resten af livet

  • Stopper du inden 30-årsalderen, forlænger du i gennemsnit livet med 10 år
  • Stopper du efter 60-årsalderen, forlænger du i gennemsnit livet med 2-3 år

Ofte stillede spørgsmål til rygestop

Er du i gang med dit rygestop eller skal du til at starte? Så har du enten oplevet forandringer i din krop eller er bekymret for, hvordan din krop vil forandre sig, når du lægger cigaretterne på hylden. Du kan blive klogere på rygestoppets mange konsekvenser her - positive såvel som de kortvarige negative.

Hvilke reaktioner ved rygestop er der?

  • Stor trang til at ryge
  • Kortvarig øget hoste
  • Øget appetit
  • Rastløshed
  • Træthed
  • Tristhed
  • Irritabilitet
  • Hovedpine

Hvor længe efter rygestop har man abstinenser?

De kraftigste abstinenser varer oftest 2-3 dage efter rygestoppet, hvor de gradvis vil aftage. Efter 3-4 uger vil symptomerne typisk forsvinde helt. Selvom abstinenserne er ubehagelige, er de ufarlige. Produkter fra Nicotinell og Nicorette kan være en hjælp til din rygeafhængighed.

Hvornår er lungerne "rene" efter rygestop?

Som det fremgik af tidslinjen ovenfor, vil dine lunger efter 2 uger til 3 måneder have en forbedret iltoptagelse på op til 30%. Hvor medtaget dine lunger er af rygning, afhænger af hvor længe du har røget, dit generelle helbred og en lang række andre faktorer.

Hvorfor hoster man efter rygestop?

Mange oplever, at deres morgenhoste bliver værre, når de stopper med at ryge. Dette kan for nogle blive en undskyldning til at forsætte, da hosten stopper, så snart de begynder igen. Hostereflekssen bliver undertrykt af rygning og vil derfor blive normal efter et rygestop. Efter et par uger eller måneder vil hosten formentlig stoppe.

Tager man på af et rygestop?

De fleste tager 2-3 kg på, når de holder op med at ryge. Rygning er med til at holde vægten "kunstigt" nede, så du får din reelle vægt igen, når du stopper med at ryge. Vægtøgningen skal dog ikke betragtes som en tilbagegang i din sundhed, da dit helbred altid vil vinde, når du stopper med at ryge. Faktisk svarer dit rygestop til, at du vinder det, der svare til at tabe 40-50 kgs overvægt. Vægtøgningen er dermed ikke en helbredsmæssig grund til at forsætte med at ryge.


Mængde af nikotin i rygestopprodukter

Der findes forskellige styrker af rygestopprodukter. Mængden af nikotin varierer desuden for typen af produkt, hvorfor du kan få eksempelvis nikotinplastre med op til 25 mg nikotin, mens nikotintyggegummi har en meget lavere styrke. Generelt inddeler man rygere i 2 grupper: 

  • Rygere, der ryger mere end 20 cigaretter per dag
  • Rygere, der ryger mindre end 20 cigaretter per dag

Du kan læse mere om nikotin på det enkelte produkt. Kontakt altid din læge ved den mindste tvivl.


Hjælp til rygestop – Rygestop produkter

Skal du have hjælp til rygestop, men er i tvivl om hvilket produkt, du skal bruge til at påbegynde din rygeafvænning? Du kan læse mere om de mange muligheder her!

Nikotinplaster

skilt med ingen rygning med24

Nikotinplastre frigiver langsomt nikotin i kroppen, så abstinenserne fra nikotinafhængighed bliver mindre. Plastrene fås i mange forskellige styrker, så du nemt kan finde netop den mængde nikotin, der passer til dig. Nicorette Nikotinplaster skal sidde i 16 timer af gangen, mens Nicotinell Nikotinplaster skal sidde i 24 timer ad gangen.

Nikotintyggegummi

Nikotintyggegummi er med til at lindre abstinenserne fra nikotinafhængighed. De første uger tager du 1 stykke tyggegummi, når du føler rygetrang. Mange foretrækker nikotintyggegummi, fordi det er fleksibelt og nemt at bruge som erstatning for cigaretter.

Nikotin Inhalator

En Nikotin Inhalator minder lidt om diverse astmaapparater i sin anvendelse, da inhalatoren forstøver nikotinen. Du får samme bevægelse fra hånd til mund som ved en cigaret, og nikotin inhalatoren er god som lindring af den akutte rygetrang.

Nikotin Tabletter

Nikotintabeletter er en diskret og simpel løsning til at stoppe rygetrangen. Sugetabletterne holder i cirka 20 minutter og fås med 1 mg til 4 mg nikotin. Smagsvarianter tæller bl.a. mint og fruit.

Nikotin Næsespray

Med en Nikotin Næsespray kan du hurtigt lindre din rygetrang. Nikotinsprayen sørger for, at nikotinen hurtigt optages i blodbanen gennem slimhinderne i næsen. Næsesprayen anvendes ligesom en almindelig næsespray til forkølelse og allergi, så den er nem at bruge.

Nikiton Mundspray

Nikotin Mundspray er en opløsning af nikotin og er blandt de hurtigste måder at lindre din akutte rygetrang. Spray Nikotin Mundspray direkte ind i din åbne mund og mærk rygetrangen forsvinde.


Køb lægemidler til rygestop hos Med24

Hos Med24 finder du et stort udvalg af rygestop produkter. Vi har Nicotinell og Nicorette til billige priser. Du kan altid opnå fri fragt, og vi pakker og sender alle ugens dage, så dit rygestop kan begynde hurtigst muligt! 


pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.