10 bæredygtige og enkle hverdags-byt!
Ønsker du at blive mere bæredygtig i din hverdag, men er i tvivl om, hvor du skal begynde? Det behøver hverken blive dyrere eller mere besværligt for dig. Her har vi samlet en række af simple og hurtige byt, som du let kan bruge i hverdagen. Vi ved godt, at det kan være svært at ændre på faste vaner - derfor har vi gjort det let og overskueligt for dig med disse 10 forslag!
1. Genanvendelige sugerør
Klassiske sugerør af plastik er en stor synder, når det kommer til sværtnedbrydeligt plastikaffald. Et godt sted at starte med dine bæredygtige vaner er derfor at investere i metalsugerør af rustfrit stål, som kan bruges igen og igen. Både Suztain og Yummii Yummii har elegante og slidstærke sugerør i stål, som let kan rengøres med den medfølgende børste. De genanvendelige sugerør kan holde i lang tid, og så kan de bruges til både varme og kolde drikke.
Se et udvalg af de mest populære sugerør nedenfor.
2. Cocoon Eco Living Genanvendeligt Kaffefilter
Cocoon Eco Living tilbyder et genbrugeligt kaffefilter, der er ideelt for dem, der ønsker at mindske brugen af engangsfiltre for at beskytte miljøet og spare penge. Dette bæredygtige valg er et fremragende alternativ til traditionelle engangsfiltre, uden at det går ud over kvaliteten af din kaffe.
Brugen er ligetil og ligner anvendelsen af et engangsfilter. Efter brug skal kaffegrumsen blot kasseres i skraldespanden eller på kompostbunken, og filteret skylles i varmt vand, hvorefter det er klar til genbrug enten med det samme eller efter tørring. Disse kaffefiltre er fremstillet af 100% GOTS certificeret økologisk bomuld.
Det genanvendelige kaffefilter findes i 2 størrelser. Størrelse 4, som passer til 6-12 kopper kaffe, og en mindre version størrelse 2, der er velegnet til at brygge 3-6 kopper kaffe.
3. Bambustandbørster
På badeværelset er der flere forskellige måder hvorpå du kan spare affald og plastik - et godt sted at starte er din tandbørste. For at sikre det bedste resultat af din tandbørstning, bør du ifølge den danske tandlægeforening udskifte din tandbørste mindst hver tredje måned. I det lange løb resulterer det i rigtig meget plastikaffald, medmindre du skifter til en tandbørste af letnedbrydeligt materiale som hvedestivelse eller bambus.
Bambustandbørsterne fra Humble Brush fås både til børn og voksne og kommer endda i miljøvenlig emballage.
4. Menstruationskop
En rigtig stor del af jordens befolkning er kvinder, som i mange år af deres liv har menstruation jævnligt. Faktisk har en kvinde i gennemsnit 500 menstruationer, og brugen af engangshygiejneartikler som bind og tamponer bliver til en kæmpe mængde affald foruden en stor udgift. Ved at vælge en menstruationskop fra fx Organicup/Allmatters kan du helt undgå den månedlige udgift, da en menstruationskop kan holde i mange år. Menstruationskopper er typisk fremstillet af medicinsk silikone i højeste kvalitet, hvilket sikrer dig, at de er 100% fri for BPA, latex og anden skadelig kemi. Den klare variant fra Lunette har desuden fået topkarakter i Forbrugerrådet Tænk Kemis test af uønsket kemi i menstruationskopper. Det kan kræve lidt tilvænning at blive komfortabel med en menstruationskop, men på lang sigt vil det både spare dig penge og en stor mængde affald.
5. Genanvendelige vatrondeller fra Pargaard
Hos Med24.dk kan du også få genanvendelige vatrondeller fra Pargaard, så du kan vaske dem og bruge dem igen og igen. De er fremstillet af økologisk bomuldsfrotté og kan tåle maskinvask på mellem 30-60 grader.
På verdensplan bliver der hver eneste dag produceret mange vatrondeller, og i kampen mod de svært nedbrydelige engangsprodukter er genanvendelige alternativer fra Pargaard et fantastisk valg, der holder til meget lang tids brug. Pargaard genbrugelige vatrondeller findes i flere farver, så du selv kan vælge den farve du bedst kan lide.
6. Mandelolie som universalpleje
Med en universalolie som mandelolie får du basisingrediensen til et væld af forskellige formål. Den fede mandelolie fra Natur-Drogeriet er vurderet til den grønne A-kolbe af Forbrugerrådet Tænk, hvilket betyder, at du med olien undgår en række problematiske kemikalier, der er mistænkt for at være miljøbelastende, hormonforstyrrende og allergifremkaldende.
Mandelolie er en utroligt alsidig olie, der både kan bruges i madlavning, til pleje af hår og hud, som babyolie eller som makeupfjerner. Prøv for eksempel at kreere dine egne plejeprodukter med mandelolie i kombination med fx æteriske olier, honning eller sukker.
7. Madkasser og drikkedunke i stål
Med to-go-udstyr som drikkedunke og madkasser i rustfrit stål er du sikret et miljøvenligt, super slidstærkt og stilrent produkt, så du med god samvittighed og omtanke for miljøet kan hive madpakken frem fra tasken uden behov for engangsemballage eller plastik. De elegante bentobokse fra Yummii Yummii er fremstillet i rustfrit stål, der både har en lang levetid og er frit for unødvendig kemi, phtalater og BPA-toksiner.
Du kan bruge boksene til at have mad med på farten og så er de perfekte til opbevaring af fødevarer og rester i køleskabet, hvor det rustfri stål fungerer som naturligt køleelement, som holder maden frisk og kold i lang tid.
8. Shampoobar
En shampoobar er et fast alternativ til almindelig flydende shampoo, som effektivt vasker dit hår rent samt giver fugt og pleje. Den største forskel er dog, at du sparer en hel masse plastikemballage ved at vælge en fast shampoo fremfor en flydende shampoo i en engangsflaske af plastik.
Balade en Provence og Friendly har begge bæredygtige sæbebarer i deres sortiment, der omfatter shampoo såvel som kropssæbe, barbersæbe og ansigtssæbe. Barerne leveres i miljøvenlige papemballager og du kan opbevare og transportere din shampoobar i en fin dåse uden at være bekymret for at få sæbe på dine andre ting i tasken. Det kan tage lidt tid at vænne sig til at bruge en shampoobar, hvis du altid har været vant til at bruge flydende shampoo, men shampoobaren er virkelig simpel at anvende og drøj i brug, når først du har fået taget på det.
9. Kaffefilter af rustfrit stål
Flere og flere alternativer til de klassiske engangsprodukter er de seneste år kommer frem på markedet - til kaffeelskeren er der nu også et alternativ til engangsfiltrene af papir. Med et slidstærkt og funktionelt kaffefilter i rustfrit stål kan du helt slippe for engangsfiltrene i hverdagen, og da det kan holde til helt op til 3000 brygninger, er det super drøjt i brug. Derudover er kaffefilteret let at anvende og rengøre, og du kan få det i to forskellige størrelser, som enten passer til en standard kaffemaskine, eller som passer til de lidt større kaffemaskiner. Hvis du har en velfungerende hjemmekompost, kan du let tømme kaffegrumsen heri, eller du kan genbruge det til et andet sjovt formål - fx en hjemmelavet bodyscrub.
10. Komposterbare plaste
Indenfor personlig pleje og medicinsk udstyr falder fokus på bæredygtighed ofte i baggrunden til fordel for forhold som effektivitet og pris, men med plaster fra PATCH behøver du hverken at gå på kompromis med virkning eller hensyntagen til miljøet. De miljøvenlige plastre er nemlig fremstillet i 100% økologiske bambusfibre, og så er de forskellige varianter er særligt tilpasset til enten sensitiv hud, slid-og brændemærker, insektbid og smårifter eller til børn, så plejen og helingen bliver så målrettet og optimal som muligt.
Under produktionen dyrkes de økologiske bambusfibre uden brug af pesticider eller kunstvanding, så det færdige produkt har et minimalt CO2-aftryk. Plastrene er selvfølgelig helt fri for plastik, latex og toksiner, og de kan nedbrydes direkte i jorden på få uger.
Ved første øjekast kan det virke som et uoverskueligt projekt at få indkorporeret bæredygtige vaner i en allerede travl hverdag. Du kan med fordel starte blidt ud med at prøve et enkelt eller to af de mere bæredygtige byt, som langsomt kan udvikle sig til en mere miljøvenlig livsstil – vi tror på dig!
Du kan få tips til en mere miljøvenlig tøjvask og rengøring lige her!