400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

Skrevet af
Knogleskørhed er en overset sygdom, der kan være slemt validerende

Knogleskørhed er en overset sygdom, som kan ramme alle – en ny kampagne skal resultere i færre tilfælde af alvorlige gener og invaliditet.
"Er du knogleskør?" Sådan lyder den relevante og spørgende overskrift på en ny kampagne, der sætter fokus på den oversete folkesygdom, knogleskørhed, der kan føre til slem invaliditet og i værste fald dødsfald.

Knogleskørhed er med på listen over Danmarks mest udbredte og alvorlige folkesygdomme. I følge WHO har 400.000 danskere "osteoporose", der er den latinske betegnelse for sygdommen, men kun 60.000 er i medicinsk behandling. Kampagnens formål er at få fat i de yderligere 340.000 danskere, der uden at vide det er ramt af begyndende knogleskørhed, og som kan hjælpes med den rette indsats.

- Osteoporose er en sygdom, der spiser kalken i knoglerne. Resultatet er porøse knogler, der brækker meget let ved selv beskedne belastninger. Følgevirkningerne er mindre mobilitet og livskvalitet, men jo tidligere sygdommen konstateres, jo større er chancerne for at forebygge og behandle. Derfor håber vi på en stor effekt af kampagnen, siger landsformand Ulla Knappe fra Osteoporoseforeningen, der står bag kampagnen.


Dårlige knogler går i arv

Undgå svage knogler og knogleskørhed - Kampagne skal sætte fokus på forebyggelse af sygdommen

Skuespiller Jesper Klein, der selv er alvorligt ramt af knogleskørhed, er blandt fem kendte personer, der går aktivt ind i kampagnen som ambassadører. De øvrige er Malene Schwartz, Susanne Heering, Anne Laxholm og Camilla Miehe-Renard.

- Jeg er et omvandrende bevis på, hvor slemt det kan gå. To år efter at have fået konstateret sygdommen faldt jeg og brækkede hoften, og indtil for bare et par måneder siden, hvor jeg påbegyndte en ny behandling, kunne jeg ikke gå uden krykker, siger Jesper Klein, der har oplevet, at man selv skal være oppe på dupperne, både hvad angår opsporing og behandling af sygdommen.

- Det handler om at være opmærksom på sygdommens risikofaktorer, herunder den arvemæssige risiko. Mere end 50 pct. har "arvet" deres dårlige knogler fra den nærmeste familie. Vi vil klæde folk bedre på, så de kan og tør stille spørgsmål og krav til egen læge, for selv om osteoporose er på listen over de otte folkesygdomme i Danmark, er det stadig en overset sygdom. Også blandt læger, der oftere burde sende folk til en afklarende knoglescanning, siger Ulla Knappe.


Forebyggelse af knogleskørhed

"Er du knogleskør?" vil køre både lokalt og nationalt med interviews, annoncering og møder. Med seriøs information men uden løftede pegefingre vil kampagnen informere danskerne om, hvordan knogleskørhed kan forebygges med en knoglevenlig livsstil, der omfatter motion, varieret kost og om mulighederne for hjælpemidler og behandling.

Forebyggelse af knogleskørhed starter allerede i barndommen og ungdommen. Knoglevæv er dynamisk væv, hvis struktur og styrke tilpasses individet. Jo mere knoglerne bruges og belastes, jo stærkere bliver de.

Igennem barndommen og ungdommen opbygges en "knoglebank" (ved en knoglebank forstås den samlede mængde knoglemasse, man har i kroppen). Opbygningen foregår indtil 30-årsalderen, hvorefter man skal forsøge at bevare den knoglemasse, man har erhvervet under opvæksten. 


Motion er vigtig for knoglerne

Motion og bevægelse styrker knoglerne og mindsker risikoen for knogleskørhed og svage knogler

Motion har nemlig en meget gavnlig effekt på knoglemassen. Knoglevævets opbygning afhænger af, hvordan og hvor meget knoglerne bliver brugt. Formålet er at opnå den størst mulige brudstyrke med den mindst mulige knoglemasse. Ved fysisk inaktivitet sker der et massivt knogletab, for faktisk forsvinder 1-2 procent af den knoglemasse, man har på et givet tidspunkt, pr. uge.

Især gang, løb og dans (vægtbærende motion) virker forebyggende på knogleskørhed. Der skal ikke meget til, før det virker. Almindelig gang kombineret med jogging og trappegang tre timer ugentlig kan øge knoglemassen hos 60-75-årige kvinder, og ved blot ½ times daglig gang kan man bevare eller mindske svindet af knoglemasse. Ved regelmæssig fysisk aktivitet kan man mindske risikoen for hoftebrud med ca. 50 procent.

Motion øger også muskelstyrken og giver bedre balance. Hvis ældre mennesker motionerer en gang imellem, nedsætter de risikoen for at falde. De undgår herved knogleskørhedens følgevirkning - brækkede knogler i arme, ben, hofter m. m.

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.