8 forskellige skønne nødder

Skrevet af


Nødder har været brugt som fødevarer og olie i rigtig mange år.  Nødder er gode kilder til protein og fibre, og får du en blanding af forskellige nødder, så får du en bred vifte af vitaminer og mineraler som kalium, fosfor, E-vitamin, zink, magnesium mm.

Hasselnødder

Hasselnødder har et højt indhold af kostfibre, som gør, at de mætter godt. De har et højt indhold af B-vitaminet folin. Hasselnødder indeholder en del magnesium og E-vitamin.
Brug hasselnødder til: Salat fx med tørrede bær, kagefyld eller dessert. Rist dem gerne i ovnen for mere sprødhed og smag.

Indhold pr. 100 g
Energi: 598 kcal
Fedt: 54,4 g
Kulhydrat: 29,3 g
Protein: 15 g
Fibre: 8,2 g

Cashewnødder

Cashewnødder er rige på jern og zink, men de har til gengæld et ret højt indhold af kalorier, så du skal derfor være varsom, hvis du ønsker et vægttab. Cashewnødder har et højt indhold af magnesium.
Brug cashewnødder til: Thairetter og andre asiatiske retter, is, desserter, snacks, rist dem på en tør pande - det fremhæver smagen og gør dem sprøde.

Indhold pr. 100 g
Energi: 586 kcal
Fedt: 46,4
Kulhydrat: 32,7 g
Protein: 15,3 g
Fibre: 3 g

Mandler

Mandler er den bedste kilde til E-vitamin af alle nødder. Mandler indeholder meget protein og mange kostfibre, hvilket er med til at give en god mæthedsfornemmelse.
Brug mandler til: Snack, ristede med salt eller glaseret med sukker eller sukrin, vegetar eller kyllingeretter, konfekt, marcipan mm.

Indhold pr. 100 g
Energi: 537 kcal
Fedt: 39,1 g
Kulhydrat: 29,5 g
Protein: 20,5 g
Fibre: 9,2 g

Pekannødder

Pekannødder indeholder hele 19 forskellige vitaminer og mineraler og hele 80% af nødden er fedt.
Brug Pekannødder til: Konfekt, desserter og kager. Rist dem evt. på en tør panden sammen med salt. Pekannødder har en sød og mild smag.

Indhold pr. 100 g
Energi: 691 kcal
Fedt: 70 g
Kulhydrat: 13,9 g
Protein: 9,2 g
Fibre: 9,6 g

Macadamiannødder

Macadamianødder har det højeste indhold af fedt af alle nødder, og de har et lavt indhold af kulhydrater.
Macadamianødder har et højt indhold af B-vitamin.
Macadamianød er en sprød, velsmagende nød, der næsten har en smøragtig smag.
Brug macadamianødder til: salat, snacks, kager og desserter. De smager godt både i det salte og søde køkken.

Indhold pr. 100 g
Energi: 718 kcal
Fedt: 75,77 g
Kulhydrat: 13,82 g
Protein: 7,91 g
Fibre: 8,6 g

Valnødder

Valnødder er den nød, der indeholder aller flest antioxidanter, og de har et højt indhold af omega 3.
Brug valnødder til: konfekt, til ost, waldorfssalat, i kager eller i bagværk.

Indhold pr. 100 g
Energi: 670 kcal g
Fedt: 64,3 g
Kulhydrat: 16,2 g
Protein: 14,3 g
Fibre: 5,6 g

Paranødder

Paranødder har et lavt indhold af kulhydrat og et højt indhold af protein. Ca 60 % af nødden er fedt, men hovedparten er de sunde enkelt- og flerumættede fedtsyrer.
Paranødder indeholder også vigtige mineraler såsom selen, magnesium, jern, fosfor mm. De har en knasende konsistens og smager forrygende godt.
Brug paranødder til: dessert, kagefyld, snacks eller i salat.

Indhold pr. 100 g
Energi: 680 g
Fedt: 65 g
Kulhydrat: 13,8 g
Protein: 15 g
Fibre: 5,3 g

Pistacienødder

Pistacienødder har et højt indhold af kalium. Man betegner pistacienødder som en energibombe af proteiner, kostfibre, vitaminer og mineraler.
Brug pistacienødder til: snacks, ristede med salt, i dessert, konfekt eller i salat.

Indhold pr. 100 g
Energi:566 g
Fedt: 44,4 g
Kulhydrat: 28 g
Protein: 2,6 g
Fibre: 10,3 g

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.