Læs om alle fordelene ved Aronia
Arroniabærret har en flot dyb lilla farve der næsten tangere over i det sorte. Dette grundet bærrets indhold af polyfenoler. Bærerne smager ikke sødt, men indeholder en del bitterstoffer, som giver bærerne en meget karakteristisk syrlig smag.
Hvad er aronia?
Superbærret Aronia (Aronia melanocarpa) – også kendt som surbær.
Aroniabær har været kendt inden for forskellige kulturers medicinske verden i flere årtusinder. Det er et mørkt bær, der kan forveksles med solbær. Aronia har en bitter og syrlig smag og en meget rød saft.
Hvor finder man aronia?
Aroniabær er meget udbredte i Nordamerika. Her har de vokset og været anvendt i årtusinder. Du kan sagtens dyrke din egne aronia bær i haven her i Danmark. Busken er hårdfør og vokser bedst i et mildt og fugtigt klima. Det er en busk, der står flot med hvide sommerblomster samt et rødt efterårsløv. Bærerne kan høstes fra sidst i august til midt i september.
Er aronia giftig?
Aroniabær er ikke giftige og det er ikke farligt at have aroniabær også kaldet surbær i haven. Det eneste spiselige på busken er dog selve bærerne.
Hvordan tørrer man aronia?
Har du haven fyldt med aroniabær og ikke kan nå at spise dem, så kan det anbefales at tørre bærerne. På den måde sikre man at mange af de næringsrige vitaminer og mineraler bevares. Er du ikke så heldig kan du købe tørrede aroniabær fra Biogan her.
Når du tørrer bærerne, er det vigtigt, at bærerne er helt modne og ubeskadiget. Aroniabær har en skal, som skal brydes inden de tørres. Det gøres ved hurtigt at dyppe bærerne i kogende vand og herefter i koldt vand.
Aronia opskrifter
Aronia marmelade
• 500 gram aroniabær
• 500 gram æbler
1. Æblerne skæres i små tern eller rives groft.
2. 500 gram aroniabær koges i ca. 15 min sammen med en slat vand og 500 gram æbler.
3. Koges sammen med 150 gram sukker, sukkermængde efter behag.
4. Det smager godt med en tsk. kanel tilsat.
5. Som stivelse tilsættes til slut 1 til 2 tsk. melatin efter posens anvisning.
6. Har du bær fra saftpresning, kan de tilsættes inden den sidste opkogning.
Smoothie med aronia
• 100 g aroniabær
• 100 g hindbær
• 1 dl skyr eller andet syrnet mælkeprodukt
• 1 dl mælk
• 1 skive ananas
1. Blend det hele godt sammen evt med et par isterninger.
Hvordan laver jeg aroniasaft?
• 1 kg aroniabær
• 150-200 g sukker
1. 1 kilo aroniabær småkoger i 20-25 minutter.
2. En sigte lægges over en stor skål og deri et rent viskestykke (der godt må farves lilla).
3. Heri lægges bærrene til afdrypning i cirka en halv time.
4. 150-200 gram sukker tilsættes.
Saften gives et opkog, og hældes på flaske.
Saften kan bruges ligesom hyldebærsaft. Vi fik knapt 900 ml saft ud af 1 kg bær. Gem evt. de tiloversblevne bær til marmeladen.