Beskytter kosttilskud med jod mod radioaktiv stråling?
Opdateret 15. juni 2024 efter Sundhedsstyrelsen har opdateret deres anbefaling.
Efter krigen i Ukraine er udbrudt, har salget af kosttilskud med jod eksploderet landet over, og der bliver stadig solgt mange på daglig basis. Men her er det vigtigt at understrege at kosttilskud, som indeholder jod, ikke har nogen effekt, eller kan give dig beskyttelse mod radioaktiv stråling.
Hvorfor beskytter kosttilskud med jod ikke mod radioaktiv stråling?
I noget tid nu, er produkter med jod blevet revet væk fra hylderne, både på de danske apoteker, men også online.
Men da disse kosttilskud blot indeholder få mikrogram jod, er der ingen grund til at storme ud, og købe en masse kosttilskud med jod. De har, pga. det lave indhold, ingen effekt eller kan på nogen måde yde beskyttelse, hvis du bliver udsat for radioaktiv stråling.
Er indtagelsen af jodtabletter relevant i Danmark?
Det bedste du kan gøre i tilfælde af en nuklear ulykke eller et radioaktivt udslip, er at blive indendørs med lukkede vinduer og døre.
I nogle situationer kan jodtabletter supplere til beskyttelsen, hvis de indtages på det rigtige tidspunkt. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man har jodtabletter til rådighed i sit hjemmeberedskab til personer i husstanden, der under 40 år samt til gravide og ammende. Jodtabletter skal dog kun indtages, når myndighederne råder til det.
Det er vigtigt at bemærke, at der er tale om “medicinske jodtabletter” og ikke kosttilskud med jod.
Du kan læse meget mere om Sundhedsstyrelsens informationer og anbefalinger om jodtabletter her.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk