Børnesygdomme – læs alt om de 5 mest kendte i Danmark

Hvad er børnesygdomme?

I denne artikel kan du læse mere om de 5 mest almindelige børnesygdomme, som er meget smitsomme og derfor meget let spredes hos børn. Som udgangspunkt bliver børn kun smittet med de følgende sygdomme én gang i livet. Det vil sige, at hvis et barn bliver smittet med skoldkopper, skaber kroppen immunitet mod sygdommen og derved kender immunforsvaret sygdommen og den vil forhindre kroppen i at bliver smittet igen.

I Danmark tilbydes alle børn MFR-vaccine, som har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 1987. Vaccinen tilbydes da mæslinger(M), fåresyge(F) og røde hunde(R) kan give farlige komplikationer. Dette har resulteret i at sygdommene ikke længere er så udbredt i Danmark. Læs mere om disse sygdomme samt øvrige sygdomme, som også forebygges med det danske børnevaccinationsprogram her.

Flere og flere forsøger at forebygge mange af børnesygdommene, selvom det kan være en stor opgave, pga. den meget lange inkubationstid. Inkubationstiden er den tid fra man bliver smittet, til sygdommen bryder ud. Derfor når de fleste smittede børn at smitte andre, inden sygdommen bryder ud og opdages.

3 dages feber

3 dages feber er en mindre udbredt sygdom med udslæt, som meget få familier stifter bekendtskab med. Trods dette har næsten alle børn haft sygdommen, uden den har vagt særlig opsigt. Sygdommen viser sig oftest hos børn fra seks måneder til tre år og skyldes altid et bestemt herpesvirus (humant herpesvirus 6). Inkubationstiden er normalvis 9-10 dage. Tredagsfeber smitter fra de første symptomer opleves og indtil udslættet er helt væk igen. Sygdommen smitter via dråbesmitte fra luftvejene. Altså hvis et sygt barn nyser eller hoster. Når sygdommen er ovre, har kroppen dannet livsvarig immunitet og man kan derfor ikke smittes igen.

Sygdomsforløbet

Denne børnesygdom kan forveksles med mæslinger. Det er derfor meget vigtigt, at alle forældre har kendskab til sygdommens karakteristiske forløb, for at kunne skelne mellem den og andre mere alvorlige sygdomme. I Danmark opleves der heldigvis sjældent tilfælde af mæslinger pga. det danske børnevaccinationsprogram. 

Sådan stilles diagnosen

De fleste børn tilses ikke af en læge. Sygdommen forløb er så karakteristisk, at de fleste forældre, kan stille diagnosen i samråd med egen læge.

Behandling

3 dages feber behandles oftest ikke med lægemidler. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at behandle med paracetamol, som virker febernedsættende. Når der opleves så høj feber, er det meget væsentligt, at barnet får rigeligt med væske og en let påklædning anbefales, så barnet har mulighed for at komme af med varmen. Det er sjældent, at barnet oplever kløe og irritation i forbindelse med udslættet. Det er derfor heller ikke nødvendigt at behandle med cremer.

Fremtidig udsigt

Barnet kan komme i institution, når kropstemperaturen igen er normal. Efter smitte med 3 dages feber efterlades barnet med en livsvarig immunitet. Sygdommen giver ikke fremtidige mén. Der findes endnu ikke en vaccine mod tredagesfeber.

Hånd-fod-mundsyge

Hånd- fod- og mundsyge er en meget almindelig virusinfektion hos børn under 5 år og smitter meget let. Sygdommen giver udslæt i mund, på hænder og nogle gange også på fodsåler. Da sygdommen smitter meget let, ses det ofte at en hel institution bliver smittet på én gang. Sygdommen skyldes oftest coxsackie-virus A16 eller A6, men den kan også skyldes enterovirus 71 (EV71) og i sjældnere tilfælde 15-20 andre typer coxsackie-virus. Dette er dog kun i Danmark. Disse vira opleves oftest om sommeren og om efteråret og derfor ses sygdommen tit omkring disse årstider. Hånd-fod-mundsyge smitter i startfasen af sygdommen og når blærerne dukker op på kroppen. Symptomerne på sygdommen er de karakteristiske små blærer i mund, særligt yderst på tungen og kindslimhinden, på hænder og fødder. Ca. 75 % af alle smittede børn har både blærer i mund og på hænder/fødder. Der kan opstå feber i forbindelse med sygdommen – dog ikke voldsomt.

Sygdomsforløbet

Inkubationstiden er ca. 2-7 dage (typisk 4 dage). Derefter kan der opleves let feber og ofte almene symptomer som nedsat appetit pga. smerter i munden. Efterfølgende kan barnet få ondt i halsen og små blærer (1-5 mm store) på slimhinden i munden. Blærerne i munden kan sprede sig til ganen og mandlerne. Samtidig eller i forbindelse med udbruddet i munden vil der opstå ømme, ikke-kløende væskefyldte blærer (1-10 mm store) på hænderne - oftest på håndryggen. Der opleves symptomer på fødder i ca. 1/3 af alle tilfælde. Blærerne starter gerne med at være ømme og opdages ved at en rød ring på huden opstår, som senere udvikler sig til en blære, der hurtigt brister og danner små sår. Blærerne vil forsvinde i løbet af ca. 1 uge.

Sådan stilles diagnosen

Lægen stiller diagnosen ud fra sygdomsbilledet. Derfor kan diagnosen først stilles, når blærerne er opstået. Dette betyder, at når diagnosen bliver stillet, er smitten til omgivelserne allerede sket. Det er derfor ikke nødvendigt at holde barnet hjemme i perioden, hvor blærerne er til stede. Når barnets almene tilstand er upåvirket og feberen er faldet, kan barnet komme i institution igen. Dette kan dog være individuelt fra institution til institution, hvis der er lavet en særlige regler for sygdom. 

Behandling

Sygdommen, som skyldes en virus, kan normalvis ikke behandles med lægemidler. I nogle tilfælde kan de værste gener lindres med paracetamol. Kølig væske, som ikke er syrlig, kan lindre smerter og irritation i mundhulen.

Fremtidig udsigt

Som udgangspunkt skaber kroppen livsvarig immunitet, når sygdommen er ovre. Som sagt er det oftest coxsackie-virus A16, der er skyld i sygdommen i Danmark. Men da sygdommen også kan skyldes andre virustyper, er det teoretisk muligt, at sygdommen kan opstå igen. Det opleves dog meget sjældent. Sygdommen vil ikke skabe varige mén og er helt ufarlig.

Lussingesyge - Den 5. børnesygdom

Lussingesyge, som også omtales som den 5. børnesygdom, er en virussygdom (parvovirus B19), der oftest rammer børn i alderen 5-15 år. Det er dog muligt, at personer i alle aldre kan smittes. Infektionen opstår hyppigst om foråret og vinteren. Sygdommen viser sig ved et rødt udslæt på kinderne – heraf navnet, da udslættet ligner et rødt mærke efter en lussing. Det er ikke muligt at behandle sygdommen med lægemidler eller forebygge med vaccine. Oftest optræder sygdommen i en meget mild grad.

Lussingesyge smitter via dråbesmitte, når en smittet person nyser eller hoster. Smitten kan ske fra ca. en uge før sygdommen bryder ud og kan derfor være meget svær at forebygge. Har man været smittet med lussingesyge én gang, skaber kroppen immunitet over for virussen.

Sygdomsforløb

Lussingesyge udvikler sig i to faser. Den første fase begynder ca. en uge efter smittet, som starter med hovedpine, feber, hoste, led- og muskelsmerter. Altså symptomer som ligner helt almindelige influenzasymptomer. Denne fase varer ca. 2 dage og opleves oftere af voksne end af børn. Inden anden fase starter, vil en symptomfri periode starte på ca. 2-5 dage. Anden faser viser sig med det karakteristiske røde udslæt, som starter på kinderne. Hermed kan feber også forekomme. Derefter vil udslættet flytte sig mod skuldre, overkrop og arme. Hos voksne kan udslættet klø. I sjældne tilfælde kan der opleves sygdomsforløb uden symptomer hos både børn og voksne. 

Når sygdommen har udviklet sig til anden fase, smitter den ikke længere. Som nævnt tidligere går der typisk en til to uger, fra man er smittet med sygdommen, til symptomerne bryder ud. Børn kan derfor godt komme i institution, selvom udslættet stadig er i udbrud.

Sådan stilles diagnosen

Diagnosen stilles sædvanligvis ud fra sygehistorien. En blodprøve kan give svar på, om den pågældende person har haft infektionen og om personen har infektionen i kroppen på blodprøvetagningstidspunktet. 

Graviditet og lussingesyge

Statistisk set er to ud af tre kvinder immune, hvilket også betyder at fosteret bliver immun og dermed ikke er i fare for at få lussingesyge. Hvis du er i tvivl, om du tidligere har været smittet med sygdommen, kan egen læge tage en blodprøve, for at fastslå om man tidligere har haft sygdommen eller om sygdommen er i udbrud på det pågældende tidspunkt.

Hvis ikke moderen er immun, kan der være risiko for tilstande med blodmangel og betændelse i hjertet for fostret eller fosterdød, hvis den gravide bliver smittet før 20. graviditetsuge.

Behandling og egenomsorg

Lussingesyge kan ikke behandles.
For at yde den bedste egenomsorg, kan følgende anbefales:

Forebyggelse og fremtidige udsigter

For at forebygge smitte bør smittede personer være sygemeldt under et udbrud, medmindre personen er immun. En blodprøve bør foretages.

Sygdomsforløbet er som regel meget mildt og udslættet varer ca. op til en uge, hvorefter det forsvinder. I de efterfølgende uger kan udslættet imidlertid komme i udbrud igen, som kan være udløst af stress, temperaturændringer (varme- eller kuldepåvirkning), fysisk anstrengelse eller andre stressfaktorer.

Nogle personer oplever ledsmerter eller ledhævelse, som oftest er forbigående. Ligeledes kan lussingesyge forårsage blodmangel, hvilket går over af sig selv. Lussingesyge kan dog give alvorlig blodmangel hos personer, der i forvejen har en blodsygdom. Dette skyldes, at virussen angriber cellerne i knoglemarven, som producerer blod.

Sygdommen giver livslang immunitet og man kan altså kun få sygdommen én gang.

Skarlagensfeber - streptokokinfektion

Skarlagensfeber viser sig ved et særligt hududslæt, som kommer i forbindelse med en halsbetændelse forårsaget af streptokokker – en bakterie. Sygdommen rammer oftest børn, men kan optræde i alle aldre. Karakteristiske symptomer er hududslæt og 'hindbærtunge'. Sygdommen behandles med antibiotika og sygdomsforløbet er ikke alvorligt.

Skarlagensfeber smitter ved at streptokokkerne spreder sig til raske personer ved direkte kontakt eller ved dråbesmitte i udåndingsluften. Sygdommen optræder som regel samtidig med en halsbetændelse udløst af streptokokker. Udslættet kan dog også opstå i forbindelse med streptokokinfektioner andre steder på kroppen, f.eks. betændelse i huden. Udslættet opstår, da nogle bestemte streptokokker producerer toksiner, som udløser udslættet. Kroppen er heldigvis i stand til at danne antistoffer imod disse toksiner. Derfor er det kun muligt at blive smittet med skarlagensfeber én gang i livet. 

Man siger derfor at skarlagensfeber er et led i en streptokokinfektion og er ikke en selvstændig sygdom.

Inkubationstiden er ca. 3-7 dage

Sygdomsforløb

De første symptomer viser sig ved halsbetændelse med ondt i halsen, synkesmerter og feber. Kort efter opstår et udslæt i ansigtet, som er meget rødt og kan være prikket. Dog er området omkring munden undtaget, og det kan derfor fremstå som om, man er bleg omkring munden. Tungen bliver også rød og kan få udseende som et hindbær. Udslættet breder sig til kroppen, arme og ben. Udslættet vil fortage sig igen efter 3-5 dag. Efter 1-3 uger vil huden typisk begynde at skalle af – særligt i håndflader og fodsåler.

Sådan stilles diagnosen

Lægen stiller diagnosen ud fra sygehistorien. En podning af halsen kan foretages.

Behandling og egenomsorg

Streptokokker behandles altid med penicillin. Er man allergisk over for penicillin, skal dette altid oplyses. I sådanne tilfælde behandles infektionen med erytromycin, som også er et antibiotikum. Det kan anbefales at lindre smerter i hals og svælg med varme drikke.

Sygdomsforløbet er ikke alvorligt og vil sædvanligvis være helt ovre i løbet af en uge. I nogle tilfælde opleves udslættet næsten ikke og kan være meget kortvarigt. Dette gælder især hos de patienter, som hurtigt kommer i behandling med antibiotika.

Barnet bør blive hjemme i mindst 2 dage efter, at behandlingen er startet. Barnet kan være sengeliggende efter behov.

Forebyggelse og fremtidige udsigter

Skarlagensfeber kan forebygges med god håndhygiejne, såsom hyppig håndvaske med vand og sæbe samt desinfektion.

Skoldkopper

Et udbrud af skoldkopper skyldes virussen varicella zoster-virus (VZV). Virus bliver livslangt i kroppen og kan senere i livet give nye udbrud. Det første udbrud kaldes altid for skoldkopper. Efterfølgende kan der komme udbrud, som betegnes helvedesild.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Virussen giver en varierende mængde hududslæt med blærer, som ofte klør. Skoldkopper smitter fra cirka tre dage før, udslættet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne og forløbet er som regel godartet.

Sygdomsforløb

Smitten med varicella-zoster-virus sker fra person til person, enten i form af direkte kontakt med skoldkoppeblærer, der er bristet eller via luftbårne dråber, for eksempel ved nys eller hoste. Smitte kan både ske fra en person med skoldkopper og fra en person med helvedesild. Ca. 95% af Danmarks voksne befolkning har været smittet med skoldkopper og er derfor immune.

Er man blevet smittet med skoldkopper, smitter man fra ca. tre dage før udslættet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne. Det tager ca. fire til seks dage før, der er dannet sår på alle blærerne. Normalvis går der ca. mellem 10 og 20 dage, fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud og giver symptomer.

Symptomer viser sig med udslæt, der som regel begynder på kroppen og i ansigtet. Med tiden kan de sprede sig til hårbund, arme og ben. I nogle tilfælde kan de også sprede sig til slimhinderne - særligt i munden og på kønsorganerne. Udslættet begynder med små rødlige pletter, som i løbet af nogle få timer vil udvikle sig til væskende blærer, som giver anledning til kløe. Efter et par dage vil der dannes skorpe på blærerne. I nogle tilfælde kan der opstå nye blærer i de efterfølgende tre til seks dage. Udbruddet kan variere fra person til person og nogle vil samtidig opleve feber. Barnet kan være påvirket med let feber og sløvhed. Hos voksne vil udbruddet være væsentligt mere voldsomt.

Sådan stilles diagnosen

Diagnosen stilles sædvanligvis ud fra sygehistorien.

Behandling og egenomsorg

Skoldkopper kan ikke behandles og skal blot forsvinde af sig selv. Det er muligt at lindre symptomerne med kløestillende midler til udvortes brug. Det kan f.eks. være zink liniment og lokalbedøvende midler. De lokalbedøvende midler kan være Xylocain, som fås i håndkøb. Hvis udbruddet er meget voldsomt og kløen er ulidelig, kan antihistaminer anvendes.

Det anbefales at undgå at kradse i blærerne på grund af risiko for infektion. Det kan være en fordel at klippe barnets negle og evt. påføre bomuldshandsker til natten. Luft ud i soveværelset og undgå varme lokaler, da det kan udløst kløe. Håndsprit anbefales til de øvrige i husstanden for at reducere smitten.

Helvedsild

Hvis man tidligere har haft skoldkopper, kan der senere opstå et udbrud af helvedesild. Det er ikke muligt at give en præcis forklaring på, hvorfor helvedesild pludselig opstår. Udbruddet opstår dog oftest hos personer med nedsat immunforsvar. En person med helvedesild kan smitte en anden person, således at denne får skoldkopper.

I 2014 blev det muligt, at vaccinere mod helvedesild med vaccinen Zostavax. Den er godkendt til personer over 50 år til forebyggelse af helvedesild og forebyggelse af de nervesmerter, sådan et udbrud kan medføre. Da vaccinen er relativ ny, vil man ikke kunne sikre langtidseffekten. Det tyder dog på at effekten aftager over tid og det kan være aktuelt at blive vaccineret igen.

Vaccination og forebyggelse

I nogle tilfælde kan man vælge at vaccinere mod skoldkopper. Vaccination kan f.eks. tilbydes inden en organtransplantation eller til kvinder i den fødedygtige alder, som ikke har haft infektionen tidligere. Hvis man som gravid har været udsat for smitte og ikke tidligere har haft skoldkopper eller er vaccineret, kan en forebyggende behandling gives, som indeholder specifikke antistoffer (Varizella Zoster Immunoglobulin). Den forebyggende behandling kan nedsætte risikoen for komplikationer hos den gravide og kan nedsætte risikoen for fosterskade. Risikoen for fosterskade er cirka en til to procent før 20. graviditetesuge.