De 4 forskellige typer af coronatest
Hvilke forskellige typer af coronatest findes der? Og hvordan foregår de? I denne artikel kan du blive klogere på lige netop disse spørgsmål.
OBS! pga. det faldende smittetal er alle kviktest centre i Danmark nu lukket, men det er stadig muligt at købe hjemmetest! Læs herunder i, hvilke tilfælde det stadig er muligt at få foretaget en PCR-test.
PCR-test | Lyntest | Hjemmetest | Spyttest
Hvilke typer coronatest er der?
De 3 mest brugte coronatest er PCR-test, lyntest og hjemmetest, men der findes også spyttest, som dog ikke bliver brugt så ofte. Efter at COVID-19 blev udnævnt som en ikke-samfundskritisk sygdom, er behovet for tests blevet mindre og mindre. Kviktest centre rundt i Danmark er lukket, og der er nu kun få tilfælde, hvor det bliver anbefalet, at få foretaget en PCR-test.
PCR-test
Denne testmetode er den mest følsomme. I følge nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal du kun have foretaget en PCR-test, hvis du har symptomer på COVID-19, og føler dig syg, og du samtidig er 65 år eller ældre, eller du af andre årsager er i øget risiko for et mere alvorligt sygdomsforløb med COVID-19. Dette tilfælde gælder også hvis du er gravid.
Du kan også vælge at tage en corona hjemmetest i stedet for PCR-test. Hvis din test er positiv, og du er i øget risiko, bør din læge kontaktes hurtigst muligt, da din læge vil vurdere, om du skal have tidlig behandling mod COVID-19.
PCR-testen påviser ny coronavirus’ RNA og derudover kan den også påvise om du er blevet smittet med en mere smitsom virusvariant.
Hvordan foregår en PCR-test
Testen foregår ved at du bliver podet/testet i halsen, dette kan for nogle personer virke ubehageligt, men det er hurtigt overstået. Lige nu bliver PCR-test kun anbefalet, hvis du har symptomer og føler dig syg, og du samtidig er 65 år eller ældre, eller du af andre årsager er i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19 (f.eks. hvis du er gravid).
Hvis du skal have booket tid til at få foretaget en PCR-test, kan du gøre dette på coronaprøver.dk.
Er min PCR-test negativ eller positiv?
Du skal kun have foretaget en PCR-test, hvis du har symptomer på corona og er syg, og du samtidig er 65 år eller derover eller, hvis du af andre årsager er i øget risiko for, at få et alvorligt sygdomsforløb grundet COVID-19. Dette gælder f.eks. hvis du er gravid.
Du kan finde dit svar i “MinSunhed” appen på din telefon eller på Minsundhed.dk. Dit svar vil komme efter op til 48 timer alt efter travlheden. Hvis dit svar er negativt, vil du kunne se det, ved at der står “negativ” eller “ikke påvist” under svar resultatet.
Hvis din PCR-test derimod er positiv kan du både se det på appen og Minsundhed.dk.
Hvis du modtager et positivt svar på din PCR-test, bør du kontakte din læge hurtigst muligt, da det er din læge, som skal vurdere, om du skal i behandling mod COVID-19.
Lyntest
En lyntest (også kaldt en hurtigtest) er et godt redskab til at reducere smittespredning. En hurtigtest kan være god at tage i forbindelse med, at du f.eks. skal have et grønt coronapas. Der er dog ikke længere et krav om coronapas efter den 1. februar 2022.
En kviktest er mindre følsom end en PCR-test, og svaret er dermed ikke lige så sikkert. Til gengæld får du allerede dit svar ca. 15-30 minutter efter du har fået taget testen. Lyntest kan på denne måde være med til at bryde smittekæder hurtigere.
Hvordan foregår en lyntest?
En lyntest opfanger virusproteiner i en prøve ved hjælp af en kemisk test. Ved denne testmetode behøves der ikke tidsbestilling, du skal blot møde op ved teststedet iført mundbind. Testen foregår på den måde, at du bliver podet/testet i næsen, hvorimod PCR-test er i halsen.
Er min lyntest negativ eller positiv?
Du kan se svaret på din lyntest, på det link du får tilsendt på din mobil fra Falck. Hvis svaret er negativt, vil der stå dette eller “ikke påvist” - Hvis svaret derimod er positivt, vil du blive ringet op inden 30 minutter.
Ligesom PCR-test giver lyntest kun et øjebliksbillede. Det er hermed stadig vigtigt at du følger alle anbefalinger, selvom du modtager et negativt testsvar.
Kan en lyntest give falsk positivt testsvar?
Svaret er desværre ja. En kviktest kan give et falsk positivt svar, dette betyder at testen viser at du er positiv, selvom du ikke er det.
Kan en lyntest give et falsk negativt testsvar?
En lyntest kan give et falsk negativt svar. Det vil sige at testen viser et negativt testsvar, selvom du er smittet. Det betyder at nogle personer godt kan få et negativt testsvar ved en antigentest, men hvis de blev testet med en PCR-test, vil de være positive.
Hvis du oplever svære symptomer på COVID-19, så anbefales du at blive hjemme, til du er rask.
Hjemmetest
Udover de to overnævnte tests PCR-test og lyntest, findes der også flere typer af CE-mærkede selvtest. En hjemmetest kan være en god idé, hvis du gerne vil testes for en sikkerhedsskyld. Det kan f.eks. være fordi du skal besøge en person, som er ekstra udsat eller du har været en del af en større forsamling.
Hvordan foregår en hjemmetest?
Denne slags hjemmetest foregår lidt ligesom en almindelig lyntest. Du skal her bare selv pode/teste dig i næsen med den podepind, som følger med i pakken. En hjemmetest kan, som navnet indikerer, tages hjemme hos dig selv, og er både nemt og hurtigt. Selvtest hører under kategorien hurtigtest/lyntest, og giver derfor ikke et lige så sikkert svar, som en PCR-test. Du får til gengæld allerede dit svar efter 15-20 minutter.
Er min hjemmetest negativ eller positiv?
Det er vigtigt at læse indlægssedlen, når du benytter dig af en hjemmetest, og her står udførligt, hvordan du aflæser om dit testsvar er negativt eller positivt.
Kan en hjemmetest give et falsk positivt svar?
Her gælder det samme, som for en lyntest. Disse tests kan nemlig godt give et falsk positivt svar. Det vil sige at din hjemmetest giver et positivt svar, men en PCR-test ville give et positiv svar, fordi den er mere følsom.
Kan en hjemmetest give et falsk negativt svar?
Her gælder også det samme, som for en lyntest. Testen kan desværre også give et falsk negativt svar. Det vil sige at din hjemmetest giver et negativt testresultat, selvom du er smittet, hvor du derimod vil teste positivt på en PCR-test. Derfor anbefales det, at du bliver hjemme til du er rask, hvis du udvikler symptomer på COVID-19 og føler dig syg.
Hjemmetest - spyttest
Spyttest hører også under kategorien hurtigtest. De er dog ikke lige så udbredt en hjemmetest, som dem til podning af næsen.
Hvordan foregår en spyttest?
Testen bliver udført ved at du selv indsamler en spytprøve, testen bliver altså ikke udført af sundhedspersonale. Du kan tage den hjemme hos dig selv, og så gør en spyttest, at du slipper for lange køer. Denne testmetode kan ikke bruges til at give grønt coronapas.
Er min hjemmetest negativ eller positiv?
Du skal altid læse indlægssedlen, inden du bruger en spyttest. Her vil det udførligt stå, hvordan du kan aflæse dit resultat.
Kan en spyttest give et falsk positivt svar?
En spyttest kan ligesom en lyntest give et falsk positivt svar. Derfor er det vigtig, at du bliver hjemme til du er rask, hvis du oplever symptomer på COVID-19 og føler dig syg.
Kan en spyttest give et falsk negativt svar?
Denne testmetode kan også give et falsk negativt svar. Det vil sige at testen giver et negativt svar, selvom du er smittet med COVID-19. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, om du udvikler symptomer på corona. Hvis dette sker, skal du straks få foretaget en PCR-test.
Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk