Den ultimative guide til selvbruner

Den ultimative guide til valg og anvendelse af selvbruner


Har du lyst til at have lækker solbrun kulør året rundt, men er bange for at ende ud med orange striber, pletter eller en ujævn farve? Så er du kommet til rette sted, for her får du en komplet guide til både valg, forberedelse og påføring af selvbruner, så du får det bedste resultat, der holder længe.  


Hvordan virker selvbruner?

Når vi bevæger os ud i solen og solens stråler varmer vores hud, sættes der gang i en proces, hvor der dannes pigmentet melanin i hudcellerne. Det er dette pigment, der gør vores hud mørkere og mere brun for at beskytte huden bedre mod solstrålerne, da personer med lys hud er mere udsatte overfor de ultraviolette og farlige stråler fra solen.  

Selvbruner er, i modsætning til dette en creme, spray, mousse eller andet produkt, som du smører på huden, hvor du efter et par timer typisk vil se, at huden bliver mere brun. Dette er et resultat af, at selvbruneren indeholder sukkerstoffet DHA (dihydroxyacetone), der reagerer med aminosyrerne i de øverste lag af huden, hvorefter huden bliver brun. Det er dog kun en farve, der lægger sig ovenpå huden, og det er derfor ikke sundhedsskadeligt på samme måde som UV-strålerne fra solen, der kan give risiko for tidlig aldring, rynker, pigmentforandringer og celleskader. Samtidig er det vigtigt at huske, at blot fordi din hud er blevet mørkere som på grund af selvbruner, så er du ikke bedre beskyttet mod solens stråler - husk derfor altid solcremen

Da farven kommer som en reaktion med de øverste hudceller, holder farven også kun indtil disse hudceller dør og udskilles, og det er derfor nødvendigt at holde din farve ved lige ved at bruge godt med bodylotion og plejende creme, så selvbruneren falder pænere og mere jævnt af. Når selvbruneren er helt væk, kan du så påføre et nyt lag. Hvis du bruger en gradual selvbruner, opbygger du farven over flere omgange, og du kan her påføre flere lag efter behov, indtil du har opnået den ønskede kulør. 



Hvilken type selvbruner skal jeg vælge?

Derma selvbruner creme til flot gylden kulør

Selvbruner kommer i mange forskellige konsitenser og påføringsmetoder, og du kan opnå et flot, jævnt og naturligt resultat uanset hvilken type du vælger. Det er egentlig mest din personlige præference, der er afgørende, og derfor får du her en lille introduktion til de forskellige typer af selvbruner, du kan finde her på siden: 


Selvbrunercreme

Den klassiske selvbrunercreme har samme lette og bløde konsistens som klassisk bodylotion, og du fordeler den også på huden på samme måde, som du ville smøre kroppen ind i en fugtende creme. Derfor er selvbruner som creme en enkel måde at bruge selvbruner på, hvor du skal være opmærksom på, at du får fordelt cremen jævnt og godt, så farven er ens over hele kroppen.  

Når du har fordelt selvbrunercremen, skal du huske at vaske hænderne rigtig godt bagefter, så du ikke får helt unaturligt mørke hænder sammenlignet med resten af kroppen. 


Gradual tan med opbyggende selvbrunere

En gradual selvbruner er en særlig type selvbruner, som kan opbygges over flere omgange. Hvis du ikke har prøvet en selvbruner før, og ikke har lyst til at blive overrasket over et meget mørkt resultat den første gang, er en gradual selvbruner et godt valg. Denne form for opbyggende selvbruner giver en naturlig og mild solbrun kulør, og du kan bruge den til at opbygge, vedligeholde eller øge din farve.  


Selvbruner på spray

Mange foretrækker at bruge en selvbruner spray, fordi det både er hurtigt og let at få et jævnt resultat. Spray-metoden minder meget om en professionel spraytan med airbrush-metoden, og ved at bevæge spraydåsen i lange og faste bevægelser får du det bedste resultat. Med en spray undgår du at skulle fordele selvbruneren med hænderne, og du kan lettere undgå, at produktet samler sig i klatter eller striber og bliver ujævnt.  


Mousse og skum

Selvbruner mousse påføres med handske for jævnt og flot resultat

En mousse eller skum med DHA har en luftig og blød konsistens, der let fordeles med hænderne eller en handske. Med en mousse bør du fokusere på en enkelt kropsdel alene, hvor du påfører en passende mængde mousse og fordeler den med blide cirkulære bevægelser. Vær som altid særligt opmærksom på de tørre områder og steder med folder, så du undgår mørke samlinger og pletter. 

Nogle selvbrunere med konsistens som skum og mousse giver med det samme en svag farve, så du undervejs i påføringen let kan se, hvor langt du er kommet. På den måde undgår du at give samme område farve to gange, og dit resultat bliver mere jævnt og ensformigt. Efter lidt tid vil selvbrunerens egentlige farve så blive synlig, og du får et flot resultat med solbrun kulør.  


Drops og selvbrunerpulver

De såkaldte selvbruner-drops og selvbrunerpulver er ikke produkter, der alene giver farve ved at blive påført direkte på huden, men du skal derimod blande dem med dine egne hudplejeprodukter, så de bliver en naturlig del af din hudplejerutine – fx i dagcremen. Her kan du let og hurtigt blande et par dråber i dit produkt, hvorefter du påfører det som normalt. Dråbernes lette dosering betyder, at du selv har fuld kontrol over, hvor mørk din farve bliver, og at du derfor kan starte stille og roligt ud, hvis du er nervøs for at ende ud med et alt for mørkt resultat.  


Servietter

For en hurtig påføring af selvbruner kan du få enkelt pakkede vådservietter med DHA, der passer til alle hudtyper. Med en selvbruner serviet ved hånden kan du i løbet af kort tid få en naturlig solbrun farve i løbet af blot få timer. Du kan fx have en serviet i tasken eller som en del af din rejse-toilettaske, da de individuelt pakkede servietter nærmest ikke fylder noget.  



Find den rigtige farve og tone

Selvbrunere varierer meget i farve, så du på den måde får mulighed for at finde en selvbruner, der ikke ligger alt for langt fra din naturlige hudfarve. For at få den pæneste resultat, kan du vælge en farve, der ligger tæt op ad din egen hudfarve. På denne måde opnår du et pænt og meget sikkert resultat, der ikke bliver alt for mørkt i første omgang. Selvbrunere er som regel delt op i light, medium og dark, men du kan finde flere forskellige varianter hos de forskellige mærker.  

Fx kan du fra MineTan og TAN-LUXE finde et væld af forskellige selvbrunere til forskellige formål, hudtyper og aktivitetsniveau. Serien Colorbase fra MineTan er fx skum til kolde neutrale, gyldne, lyse, oliven og mørke hudtoner, så du kan matche farven på din selvbruner helt perfekt.  

Alle de selvbrunere, der kun findes i en enkelt farve, giver dig dog også et flot og helt naturligt resultat, og de er et godt valg, hvis du er i tvivl om, hvilken hudtone du har. Til første gang med selvbruner, kan du også bruge en gradual selvbruner, som kan bruges til at opbygge farve over flere omgange, så du kan opnå præcis den kulør, som du ønsker.  



Sådan bruger du selvbruner – Skridt for skridt

For at få det bedste resultat med din selvbruner, er det en god idé at forberede dig en smule inden, så din hud er velfugtet og klar. Dette indebærer både hårfjerning, scrub og fugtning af huden, og dette må du meget gerne gøre allerede en uges tid inden du går i gang med selvbruneren.  


Forberedelse til påføringen

Hvis du gerne vil fjerne dine hår fx på benene inden du tager selvbruner på, skal du altså helst gøre det senest dagen inden, hvis du barberer dig med en skraber. Hvis du bruger voks til at fjerne hårene med, bør du også gøre det allerede en uges tid inden påføringen af selvbruner for at få det mest jævne resultat. På denne måde undgår du nemlig, at porerne er alt for åbne og at selvbruneren sætter sig i porerne.  

Et andet vigtigt skridt i forberedelsen er en grundig skrubning af hele kroppen, så du får fjernet alle de døde og overskydende hudceller. Ellers kan de nemlig sidde i tykke lag og få selvbruneren til at give ekstra farve på kun nogle enkelte steder.  

I dagene op til at du bruger selvbruner, kan det også være en god idé at have ekstra fokus på at bruge en lækker fed bodylotion eller creme efter badet, så din hud har rigeligt med fugt og holder sig stærk og sund. Når du skal påføre selvbruneren, er det dog vigtigt, at du slet ikke bruger nogen form for creme umiddelbart inden, da selvbruneren ellers kan sætte sig i cremen. Du bør derimod sikre dig, at din hud er fuldstændig tør og ren for at få det pæneste resultat.  


Anvendelse og påføring af selvbruneren

Når du er klar til at bruge din selvbruner, er der et par gode tips som du kan have i baghovedet, så du undgår de klassiske og frygtede fejl ved selvbruner. Det er nemlig slet ikke så svært at få et flot og naturligt resultat, hvis bare du er grundig med at få farven jævnt fordelt.  


Krop:

Selvbruner mousse med lækker konsistens giver flot solbrun kulør

Hvis du vælger at starte med at påføre selvbruneren på kroppen, er det en god idé at fokusere på en enkelt kropsdel ad gangen. Start fx med det ene underben, hvor du tager dig god tid til at sikre, at selvbruneren er fordelt i et jævnt og tyndt lag, inden du bevæger dig videre til knæ og lår. Det bedste er at fordele selvbruneren i lange og jævne strøg i cirkulerende bevægelser, så laget ikke bliver for tykt første gang. Hvis du vil have en mørkere og mere intens kulør, kan du nemlig altid bare give kroppen et lag selvbruner mere.  

Til nogle selvbrunere kan det virke godt at bruge en handske til at fordele produktet, fordi handsken ikke selv absorberer produktet. Samtidig får du en større flade at fordele selvbruneren med, hvilket mindsker risikoen for striber og et plettet resultat på kroppen. Ved at bruge en handske, sikrer du samtidig, at dine håndflader ikke bliver helt brune. 


Ansigt:

Når du kommer til ansigtet, kan du med fordel blande selvbruneren med en smule ansigtscreme, da vi typisk er lidt lysere i ansigtet end på resten af kroppen. Herefter fordeler du blot cremen og selvbruneren i ansigtet som en normal fugtighedscreme, men pas på ikke at få produktet i håret. Selvbruneren vil nemlig sætte sig i hårgrænsen og give et ujævnt og mørkt look, der ikke ser så naturligt ud.  

Der er også steder som ved næseboret, i øjenbryn og ved læberne, hvor du skal være opmærksom på at selvbruneren godt kan samle sig i et tykkere lag og give mere farve. Et godt tip er at starte med at fordele selvbruneren i midten af ansigtet og arbejde dig ud mod kanterne. Du kan evt. duppe områderne forsigtigt med en klud eller en vatrondel, så overskydende produkt tørres væk.  


Øjenlåg:

Øjenlågene er et andet sart sted, hvor du skal være opmærksom på ikke at få for meget selvbruner fordelt, både fordi øjenlågene er et tyndt og lyst stykke hud, og fordi der er stor risiko for at få selvbruner i øjnene – hvilket ikke er rart. Bland derfor fugtighedscreme og selvbruner og påfør forsigtigt med en enkelt finger omkring øjnene. Hvis du bruger mousse og spray, er det en god idé at starte med at dosere en meget lille mængde, for ikke at få for meget produkt på og samtidig undgå at få produktet i øjnene.  


Hænder og fødder:

Dine hænder og fødder er også områder, hvor selvbruneren har tendens til at samle sig i et tykt og ujævnt lag, hvis ikke du er særligt opmærksom. For at undgå at have helt orange eller brune fødder og hænder kan du tage rester af selvbruner og trække med ned på fødderne og ud på håndryggen, så du ikke får en skarp kant. Pas meget på med ikke at fordele for meget selvbruner i folder og fordybninger, så du får et unaturligt resultat. Disse områder er nemlig normalt mere skjult for solen end andre steder, og de kan derfor være lidt lysere end resten af kroppen.  



Beskyt og vedligehold din kulør

Når du føler, at du har fået fordelt din selvbruner godt på hele kroppen, bør du lige lade den tørre lidt, inden du pakker huden ind i stof og tøj. Efter små 10 minutter kan du dog sagtens trække i noget løstsiddende tøj, men pas på med alt for lyst og stramt tøj de første par timer.  

Hvis du gerne vil have din kulør til at holde så længe som muligt, anbefaler vi, at du venter mindst et par timer med at gå i bad, og gerne helt indtil næste dag. På den måde får din selvbruner god tid til at sætte sig, og du undgår at vaske for meget af produktet af, så du slet ingen farve får. 

Det er også en god idé at sørge for at holde huden fugtet og plejet med en lækker og fed creme, så huden ikke tørrer ud eller skæller af for hurtigt. Hvis du er vant til at bruge bodylotion eller fugtighedscreme efter badet eller om aftenen er det helt perfekt, og du kan med god effekt fortsætte denne vane. 

Du kan supplere brugen af selvbruner med en mist på dine hænder, ansigt og fødder, hvis du begynder at miste en smule af farven. Typisk vil du nemlig opleve, at disse områder først mister deres farve, og her kan en mist som Minetan Rose Water Illuminating Facial Tan Mist give en lille smule naturlig glød 



Den bedste selvbruner

Det kan godt være nødvendigt at prøve et par forskellige typer selvbrunere af, før du finder frem til, om du bedst kan lide spray, creme, mousse eller noget helt andet. Det er også værd at bruge lidt tid på at finde frem til den rigtige til dig, for når først du har fundet en selvbruner, der fungerer, bliver det intet problem at have smuk solbrun kulør hele året rundt.  

Hvis du dog har svært ved at beslutte dig for, hvilken selvbruner du skal vælge, kommer her et par af vores personlige anbefalinger samt vores kunders absolutte favoritter, når det gælder den bedste selvbruner.  


Ecooking Selvbruner Drops

Fra populære og kvalitetsbevidste Ecooking kan du få selvbruner drops i let og flydende konsistens, der let kan blandes med din dag- eller natcreme for et naturligt og smukt resultat. Her har du selv fuld kontrol over farven, da du kan skrue op og ned for antallet af dråber, du bruger. 


Minetan Coconut Water Hydrating Facial Tan Mist

Den smarte spray fra Minetan er en let mist, der gradvis kan give dig en smuk gylden kulør i ansigtet. Sprayen både plejer og farver huden, så du både får en blød, velfugtet og sund hud samtidig med at du får en naturlig og flot tan. Minetan har desuden to andre selvbrunere med fugtende kokosnød til kroppen, så du kan få en solbrun farve på resten af kroppen såvel som i ansigtet.  


b.tan Tanned AF Self Tan Mousse

Få flotte brune ben med selvbruner

Hvis du er på jagt efter en selvbruner med en virkelig dyb og mørk farve, er selvbruneren Tanned AF Self Tan Mousse perfekt til dig. Selvbruneren er en skum, der er formuleret til at give dig en ekstra mørk farve, der kan holde sig flot i mange dage. Som alle andre selvbrunere fra b.tan er denne mousse både vegansk og helt uden parabener, og så er den velegnet til alle hudtyper og –toner. 


TAN-LUXE The Face Light/Medium

TAN-LUXE har med deres selvbruner formået at give dig muligheden for helt selv at tilpasse selvbrunerens farve til din hudtone. Produktet er formuleret med rene og naturlige ingredienser, og du blander blot et par dråber i din dagcreme, serum eller ansigtsolie inden du fordeler det i ansigtet. Brug få dråber for et mildt og naturligt udseende og flere dråber for et dybere og mere gyldent resultat. 




Hvordan fjerner man selvbruner?

“Åh nej” tænker du, hvis farven er blevet alt for mørk og unaturlig, i forhold til hvad du havde forestillet dig – men bare rolig, der er et par ting du kan gøre for hurtigere at slippe af med farven igen. For det første vil selvbruneren af sig selv aftage i løbet af et par dage alt efter, hvilket mærke du har valgt, men du kan sætte skub i den proces ved at bruge en selvbruner fjerner som fx b.tan Tan Go Away og MineTan Tan Eraser. Ellers kan du forsøge dig med citronsaft eller en tur i svømmehallen, hvor klorindholdet i vandet kan have en blegende effekt. Da selvbruneren lægger sig på det øverste hudlag, kan du også prøve at eksfoliere og skrubbe huden med en lækker bodyscrub, så du fjerner de pigmenterede og døde hudceller.  

Hvis du har oplevet, at selvbruneren giver et mørkere resultat, end du ønsker, behøver du dog ikke at kassere selvbruneren helt. Ved næste påføring af selvbruner kan du prøve at blande produktet med en smule bodylotion, så du på den måde fordeler en mindre mængde selvbruner på kroppen, hvilket giver en lidt svagere farve.  

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.