DIY Duftpinde - Guide til skøn duft i hjemmet

Hjemmelavet duftfrisker med æterisk olie og duftpinde

Her får du inspiration og vejledning til et nemt og billigt DIY-projekt, som giver den fineste, hjemmelavede duftfrisker perfekt til for eksempel badeværelse, stue - eller hvor du ønsker. En duftfrisker med duftpinde og æterisk olie er nemlig en simpel og naturlig måde at sprede skøn duft, hygge og god stemning i dine rum i hverdagen.  

Det er både sjovt, hyggeligt og bæredygtigt at lave små projekter selv, og især hvis du bruger mange timer derhjemme, kan en fin flaske med duftpinde og æterisk olie gøre tiden lidt mere fornøjelig.  


Til at lave et smart set-up med velduftende olie og duftpinde skal du bruge:

  • 1 stk. tom glasflaske - gerne mørk
  • Ønsket antal træpinde
  • 2 spsk. mandelolie
  • 45 - 50 dråber æterisk olie efter eget valg

Nogle af de mest populære dufte til duftpinde er: Lavendel, citrongræs, appelsin, rosmarin, citron, eukalyptus, patchouli og cedertræolie. Du kan se hele vores udvalg af æteriske olier her, hvor du finder et væld af forskellige velduftende olier!


Fremgangsmåde:

Duftpinde i mørk flaske med æterisk olie

Start med at rengøre den tomme glasflaske grundigt inden brug. Det er bedst at bruge en mørk flaske til din duft, da æteriske olier er meget sarte overfor lys. Hvis du har olien til at stå i en klar flaske vil den stadig sprede skøn duft, men duften fra den æteriske olie vil desværre hurtigere fortage sig. Derudover bør du vælge en flaske med en lille åbning, eller fx en vase til hyacinter, da en alt for stor åbning i flasken vil resultere i, at de æteriske olier fordamper meget hurtigt.  

Tilsæt nu 2 spsk. mandelolie samt 45-50 dråber æterisk olie med din foretrukne duft til flasken.  

Sæt dit ønskede antal træpinde i flasken og rør rundt for at blande ingredienserne, så den æteriske olie bliver godt blandet med den fede mandelolie. 

Nu lader du bare pindene stå i flasken, så de kan trække duft fra olien og sprede den i rummet. Sørg for at vende pindene jævnligt. Et godt tip er, at jo flere pinde der står i flasken, jo stærkere vil duften være. Tag derfor en pind op, hvis du synes, at duften er blevet for kraftig. Jo flere duftpinde du har stående i flasken, jo hurtigere vil din duftfrisker også blive brugt, så hvis du gerne vil spare en smule på den æteriske olie, kan du starte med kun at have et par få pinde i flasken.  


Vælg den rette duft til hjemmet

Det kan være forskelligt fra person til person, hvilke dufte der giver velvære og god stemning, men generelt er der nogle bestemte dufte, der passer godt til forskellige rum. Her får du et par eksempler på nogle skønne blandinger af duftolie, som kan opfriske hjemmet eller skabe afslappet stemning.  

En populær duft til fx soveværelset eller andre steder, hvor du ønsker at slappe af, er lavendel. Lavendel virker nemlig beroligende, og ved at vælge lavendelolie til dine duftpinde til soveværelset, kan den afslappende duft hjælpe dig med at falde til ro og lettere falde i søvn.  

Til badeværelset kan du med fordel vælge en æterisk citronolie eller eukalyptusolie, som vil skabe en opfriskende og behagelig spa-stemning. En lille flaske med duftpinde til badeværelset udgør desuden en fin dekoration på en lille hylde, i vindueskarmen eller et andet sted, hvor du har plads. 

Æteriske olie til hjemmelavet duftfrisker med duftpinde

Du kan også skabe god stemning på badeværelset med forskelligt badeværelsestilbehør som fx en shampoo holder eller et vægophæng til din håndsæbe, så din sæbe bliver et dekorativt element fremfor bare en praktisk nødvendighed.  

Ved højtiderne og især til jul kan det være rart at sprede sød juleduft i hjemmet ved fx at blande økologisk appelsinolie og kanelbarkolie til en aromatisk og krydret duft. Du kan også vælge at blande granolie med citronolie for en skøn duft, der leder tankerne hen på en frisk dag i skoven på jagt efter årets juletræ.  


Køb en færdig duftfrisker til hjemmet

Er du vild med lækre dufte til hjemmet, men er ikke til gør-det-selv-projekter? Så kan du i stedet for at blande din egen duftfrisker købe én af vores skønne duftfriskere fra Meraki. Duftfriskerne er fine duft diffusere med Meraki duftpinde, der findes i varianterne: 

  • Scandinavian Garden
  • Sandcastles & Sunsets
  • Verbena Drizzle
  • Vivid Shades

Det kan også sprede hygge at have levende lys tændt i rummet, når mørket begynder at falde på, der stille brænder og giver et blødt lys. Med et duftlys kan du både nyde den hyggelige stemning fra flammen samt den duft, der langsomt breder sig efterhånden som lyset brænder ned.  

Gå til top

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.