Er jeres håndsprit effektivt mod Corona-virus?

Skrevet af
Er håndsprit effektivt mod Coronavirus?

Vi får mange henvendelser om hvorvidt det håndsprit vi sælger er effektivt mod Corona-virus? Dette er forståeligt, herunder fordi der i medierne har været omtalt produkter på markedet, som ikke har dokumenteret effekt. Det har typisk været produkter, som ikke har indeholdt alkohol eller ikke indeholdt tilstrækkelige mængder. Alle produkter vi har i kategorien håndsprit indeholder alkohol og er alle effektive mod Corona-virus.

Er alle produkterne i jeres kategori "Håndsprit" effektive mod Corona-virus?

Ja, alle produkter vi har samlet i kategorien Håndsprit overholder de standarder og har det indhold der anbefales i forhold til effekt mod Corona-virus. Vi har datablad på alle produkterne.

Du kan med fordel supplere dit brug af håndsprit med CE-mærkede mundbind, visir og engangshandsker.

Hvad skal der til for at håndsprit er effektiv mod coronavirus?

Corona virus (Covid-19) er en kappeklædt virus og den er faktisk relativt let at slå ihjel. Dens klæbrige hinde gør den modtagelig overfor håndsprit (alkohol) og det er ikke nødvendigt med høje alkoholprocenter for at håndsprit er effektivt. Ved ethanol/alcohol denat er anbefalingen minimum 60% og ved isopropanol alkohol er det 70%. Disse anbefalinger er udstedt af de officielle amerikanske myndigheder CDC (Centers for Disease Control). Det er typisk ethanol der anvendes i almindelige håndsprit. Der er også produkter, der både indeholder isopropanol og ethanol.

Kræves der andre ingredienser ud over alkohol?

Det er alkoholen som gør håndsprit effektivt mod virus, herunder coronavirus. Ud over alkoholen kan de enkelte produkter indeholde parfume, aloe vera, glycerin osv. Det er med henblik på at tilføre enten duft eller en plejende effekt. Det har ingen indflydelse på effekten. Vi anbefaler generelt at man med dette produkt har fokus på effekten. Produktet vil uanset hvad det indeholder af øvrige ingredienser have en udtørrende effekt. For at imødegå dette anbefaler vi at man som supplerer brugen af håndsprit med en god håndcreme

Sådan bruger du håndsprit korrekt

Håndsprit med den rette mængde alkohol er effektivt allerede efter 15 sekunder. Dog vil du se at der på nogle produkter står at man opnår "maksimal effekt" efter 3 minutter. Dette er en standardtekst og gælder generelt at det er her den højeste effekt opnås. 

Vi anbefaler følgende fremgangsmåde, når du bruger håndsprit:

Først skal du sikre dig at du ikke har synligt skidt og snavs på hænderne. Har du adgang til vand og sæbe, kan du med fordel vaske hænderne først. Når dine hænder er tørre, er de klar til at blive desinficerede.

Du skal nu påføre en tilpas mængde håndsprit, så dine hænder holdes fugtige ved indgnidning i mindst 30 sekunder. Dette svarer typisk til 2-3 ml, eller ét pump, hvis din håndsprit har en pumpefunktion.

Gnid nu håndspritten på håndflader, mellem fingrene, på fingerspidserne, på håndryggene og på håndleddene - og glem ikke tommelfingrene! Når du har gnedet hænderne godt ind i mindst 30 sekunder, vil spritten tørre ind, og du har effektivt desinficeret dine hænder. 


Corona hjemmetest

Vidste du at du kan teste dig selv for corona med en corona hjemmetest?
Her på Med24 gør vi, hvad vi kan for at gøre dagligdagen nemmere for dig. Derfor har vi corona hjemmetest, så du nemt og hurtigt kan teste dig derhjemme.

Pil til toppen

Fri fragt over 349 kr.

Til DAO PakkeShop & med DAO Hjemmelevering

30 dages fortrydelse

30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager varen. (Gælder ikke håndkøbslægemidler)

Medlemsbonus

Du opsparer bonus hver gang du handler i shoppen.

Kundeservice

Kontakt os på tlf. +45 7199 9817 eller pr. e-mail info@med24.dk.

Gør som 300.000 andre!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få adgang til eksklusive rabatkoder, kampagner, produktnyheder og eksperttips til en sund livsstil.